Det kolde hus i ørkenen

Underholdende og absurd historie om 2 revolvermænds forsøg på at dræbe et monster, der hjemsøger et palæ i den amerikanske ødemark.

Året er 1902. De to lejemordere Greer og Cameron vender tilbage til de hjemlige jagtmarker i Oregon, efter et mislykket job på Hawaii. I et horehus i Portland får de af en indianerpige ved navn Troldungen et tilbud de ikke kan afslå.

For en stor sum penge skal de aflive et skrigende monster, som holder til i ishulerne under Hawklinehuset i Dead Hills Oregon. De begiver sig på vej med diligence mod øst gennem lovløst område, hvor der er borgerkrigslignende tilstande mellem fåreavlere og kvægfolk.

Da Greer, Cameron og Troldungen når frem til Hawklinehuset skifter bogen karakter.
Nu er vi ikke i en western mere, men i en slags drømmeagtig victoriansk gyser, med udefinerbare monstre og alkymi i kælderen..

Sproget er meget kortfattet med et tydeligt glimt i øjet. Det er tydeligt, at forfatteren
kender sine genrer, og skriver en kærlig parodi. ”Det kolde hus i ørkenen” minder ikke, med sin ordknappe tone og særegne genreblanding, om andet, jeg nogensinde har læst før.

Richard Brautigan er født i staten Washington i 1935. Efter en fattig opvækst blev Brautigan som ung mand arresteret for at kaste sten på en politistation - i håb om at få gratis mad i fængslet. I stedet fik han en bøde på 25 dollars og et ophold på et psykiatrisk hospital.

Efter sin udskrivelse flyttede han til San Francisco, hvor han op gennem 60erne blev kendt som digter og forfatter. Han blev med bøger som ”Trout fishing in America” en del af den nye ungdomskultur, der udsprang fra San Francisco. Og det på trods af at han ikke brød sig om hippier.

Brautigan døde i 1984 i sin store strandvilla, da han skød sig i hovedet med en 44 Magnum.