Bog

Det går helt ad H.C. Andersen til

Af (
2019
)

Anmeldelse

Det går helt ad H.C. Andersen til af Libe R

06 jan.20

Eventyret findes overalt, hvis du kigger efter. Det er dette eventyr et krystalklart bevis på.

De tre venner Bette Bacon, Store Tryne og Fyr snakker om, hvordan man kan finde eventyr. Store siger, at man ikke behøver at vide noget om eventyr for at finde et. Fyr spørger de to andre, om de er klar til at åbne døren til et eventyr og træde ind, hvor alle lever lykkeligt til deres dages ende.

De to venner vil rigtig gerne med, selv om de ikke aner et øf om H.C. Andersen. Fyr tegner forskellige mennesker, dyr, væsner og symboler fra de forskellige eventyr af H.C. Andersen, og de to andre skal gætte, hvilket eventyr det drejer sig om. Fantasi-Fyr siger til dem, at hvis ikke de kan gætte, hvad han tegner, "Smides I skinker til Sumpen Uden Fantasi, hvor alle svin uden fantasi sidder fast." Især Bette er ret bange, men alligevel leger de med. De kan gætte alt, hvad Fantasi-Fyr tegner, og pludselig befinder de sig alligevel i sumpen, og Fyr er nu blevet til grå fyr. For grå fyr har glemt sin fantasi, og den skal vækkes. Han kan ikke, og han er meget bange. Måske kan han tegne døren ud af Sumpen Uden Fantasi?

’Det går helt ad H.C. Andersen til’ er en læs-let bog med lix 13. Libe R skriver eksperimenterende og har skabt sjove, nye måder at snakke sammen på i en skæv, men genkendelig, kontekst. Det er forfriskende, og bogen er både sød og humoristisk. Den er virkelig flot tegnet med farvestrålende illustrationer og blyantegnede referencer til H.C. Andersens eventyr. Ane Gudrun er en enormt dygtig illustrator, og man ser flere og flere bøger, der indeholder hendes genkendelige fine former og farver.

Måske kan bogen være et godt sted at teste sin viden om H.C. Andersens eventyr? Det er en anderledes læs-selv bog, som nok kræver lidt formidling, netop fordi den er så dejligt skæv.

Bogdetaljer

Forlag
Calibat
Faustnummer
46816862
ISBN
9788793728196
Antal sider
48

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer