Det er min elg

Det er svært at elske og have brug for nogen uden at føle, man ejer dem. Oliver Jeffers kan fortælle de store historier om smertefulde emner med en lethed, så man ikke afdækker kernen i første forsøg.

Vilfreds bedste ven er elgen Marcel, faktisk ejer Vilfred Marcel, det står i bogen "Vilfred havde en elg". Men kan man eje hinanden? Vilfred prøver at opstille regler og retningslinjer, som Marcel skal følge for at være et godt kæledyr. Når Vilfred lytter til plader, skal Marcel være stille, altid gå i samme retning som Vilfred, skabe ly for regnen og nå ting, som Vilfred ikke selv kan nå.

Marcel føler sig ikke ejet af Vilfred, eller nogen anden, det eneste, han elsker højt, er æbler. Han er fri og gør, som han har lyst til, hvorimod Vilfreds liv er styret af regler og at have det bedst i sit hjem. Dette illustrerer Oliver Jeffers ved at Vilfred altid har et blå garnnøgle i hånden, som uanset hvor de er, er rullet ud fra hans hjem. En dag, hvor Marcel vandrer ud, følger Vilfred efter ham og opdager, at der også er en ældre kvinde, der ejer Marcel, og som han åbenbart bedre kan lide! Vilfred bliver dybt ulykkelig og løber hjem, men bliver viklet ind i sit garnnøgle og falder. Og der ligger han så, alene og uden mulighed for at komme fri. Indtil…

En smuk fortælling om at sænke forventningerne til andre og at indse, at kærlighed er mange ting, og at man ikke kan eje hinanden, uanset hvor dejligt det kunne være. Ofte bunder ønsket om at eje nogen i, at man selv er usikker. Virkelig fint er også det smukke landskab, som illustrerer Vilfreds kamp, med bagvedliggende grandiose bjergkæder, store graner og åbne sletter og Marcels enorme gevir, der står i skarp kontrast til Vilfreds ønske om bare at være hjemme i sin lille verden.

Oliver Jeffers er en af mine største favoritter, når det kommer til billedbøger. Hans bøger skal læses igen og igen for at afdække alle lag, og man kan starte allerede, når børnene er 4 år. Jeffers bøger gør verden til et bedre og mere enkelt, men samtidigt også større, sted.