Bog

Det er ærgerligt de må dø fordi vi skal i sommerhus

Af (
2020
)

Anmeldelse

Det er ærgerligt de må dø fordi vi skal i sommerhus af Tomas Lagermand Lundme

29 mar.20

Stærk digtsamling handler om håb, savn og længsel, men også om at leve livet kompromisløst. Tomas Lagermand Lundme skriver, så alle vil genkende situationer fra eget liv.

Digtene i Tomas Lagermand Lundmes nye udgivelse er både vemodige, længselsfulde og med en snert af humor, tilføjet forfatterens sædvanlige ærlighed.

Samlingen indeholder er seks digte; ’Batterier’, ’Sorte syrener’, ’Ulykken’, ’Sne’, ’År 12 og 13’ og ’Forår’. Alle digtene udgør en lang historie, der strækker sig over mange sider.

Bogens titel stammer fra en køretur til sommerhuset, hvor bilen rammer og dræber et rådyr, som springer ud foran deres bil: ”det er ærgerligt, de må dø, fordi vi skal i sommerhus, siger jeg bagefter, til det der stadig løber på din ene kind.”

Tomas Lagermand Lundme skriver så alle læsere vil genkende en eller flere følelser og situationer fra sit eget liv. Måske på grund af måden, han beskriver forholdet til andre mennesker på, følelsen af magtesløshed eller den nostalgi, der kan trække hen over en, når man som voksen kigger tilbage på en tid, der nemmere lod sig beskrive.

Forfatteren begyndte at skrive som 12-årig, fordi han manglede noget litteratur, der fortalte om, hvordan det var at være ham. Særligt fordi han er homoseksuel, og verden dengang troede, at alle homoseksuelle havde aids. I natbussen sad han ofte og kiggede på sig selv i vinduets spejling og håbede på, at alle brikkerne ville falde på plads. I sine bøger, har han lånt dele fra sin egen familiehistorie og opvækst. På nær de dele der handler om håb, som er fiktion. Tomas Lagermand Lundmes yngre jeg kendte ikke noget til håb.

Man skal ikke lade sig afskrække af, at dette er en digtsamling. Det er en stærk, dyb og ærlig læseoplevelse, der henvender sig til alle.

Bogdetaljer

Forlag
Vandkunsten
Faustnummer
47924162
ISBN
9788776955878
Antal sider
144

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer