Bog

Det andet land

Af (
1999
)

Anmeldelse

Det andet land af Tad Williams

01 mar.00
Skribent
"Det andet land" er bind 2 af en endnu ikke afsluttet serie. Bind 4 udkommer snart på engelsk, mens vi endnu mangler bind 3 på dansk.

Det er en utrolig spændende science fiction/fantasy serie. Tiden er nok omkring 2030, stederne er Sydafrika, USA, Europa og cyberspace + et andet land (otherland), som endnu ikke er nærmere beskrevet i bøgerne. Nettet er nu så udbredt, at man tager på udflugter i det - der er store forretningsstrøg, og det er muligt at vælge sin fremtrædelsesform selv, hvad der fører til mange besynderlige skikkelser i cyberspace. De rigtigt rige kan opretholde de mest fantastiske illusioner om sig selv - og færdes på dekadente steder, hvor alt er tilladt. De fattige må bruge en mere ussel teknologi og fremtrædelsesform - eller har ingen mulighed for at tage del i festen. Der er nemlig stadig en enorm social udstødelse og fattigdom. Størstedelen af handlingen er indtil nu foregået i Sydafrika, hvor underklassen stadig er sort og alkoholiseret eller netafhængig.

Det er sjovt at læse om den idealistiske ide fra nettets barndom, hvor man troede på, at det ville vedblive at være gratis - og medvirke til at udvikle demokratierne i verden. Det eneste sted der minder om de tidlige nettider er Træhuset - et totalt anarkistisk sted på nettet, konstrueret af gamle hackere fra nettets barndom og opretholdt på deres maskiner rundt om i verden. Historiens omdrejningspunkt er indtil nu, hvorfor en del børn går i coma efter besøg på "forbudte" steder på nettet. Efterhånden tegner der sig et billede af umådeligt onde bagmænds jagt på evigt liv, dvs. det tror jeg, er intrigen i bøgerne. De onde er virkeligt slemme her, og de gode er endnu så forvirrede, at de kun er begyndt at ane, hvor slemt det står til her i slutningen af andet bind. God, god serie.
Se forfatterens hjemmeside: www.tadwilliams.com


Cicero, 1999. 223 sider

BogWeb - 1. marts 2000

Bogdetaljer

Secondary title
Otherland ; 2
Forlag
Cicero
Faustnummer
22637843
ISBN
9788777143298
Antal sider
223

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer