Bog

det

Af (
1969
)

Analyse

Christensen, Inger - Det

Vores sprog er et værktøj, vi møder verden med. Problemet er bare, at sproget uvægerligt vokser sig større end os, der bruger det. "Det" er en poetisk petriskål, der viser os, hvordan sproget af sig selv skaber hele verdener.

Som mennesket bruger vi sproget til at forstå verden med. Det er problemstilling, som har holdt filosofien beskæftiget siden dens begyndelse. Tag det lille græske ord ”logos”, som dels helt konkret betyder ”ord”, men også ”fornuft” eller ”orden”. I klassisk græsk filosofi afspejlede dét sig i, at man forestillede sig en fornuft – nogen eller noget – der har ordnet verden, så den giver mening. Med det bliver det også muligt for os forstå verden ved at tænke over den og tale om den. 

I dag er vi noget mere skeptiske. Filosofien blev nemlig hen ad vejen opmærksom på, at både sproget og sanserne er menneskelige og fejlbarlige. Og det gør jo unægtelig forbindelsen mellem mennesket og verden noget mere mudret. Sproget lader os møde verden, men står også mellem os og verden. Det er netop i den kontekst man skal se titlen på Inger Christensens "Det" fra 1969. Det lille ord det prøver, med vilje lidt ubehjælpsomt, at pege på det hele på én gang – verden, universet, alting. Et alt for lille ord til den opgave, ville man måske sige – men hvilket ord har vi ellers for det?

Bogen Det er ingen lille mundfuld. Den er fuld af både ømhed, absurd humor og sproglig musikalitet. Samtidig har den en kringlet opbygning, nogle lange udfordrende passager, og er overstrøet med referencer til filosofi og andet godt. I denne analyse skal vi se på, hvordan 'Det' skaber en svært konstrueret formstruktur, og ikke mindst hvordan den skriver på tværs af den, som en måde at gruble over alt fra universets skabelse og samfundets hårdhed, til psykens allerinderste kringelkroge. 

På bogens første sider, i indledningen Prologos, prøver teksten at efterligne et univers, der bliver til. En udefinerbar stemme taler om et abstrakt det i forandring. Rytmen er først hakkende og besværet (”Det bliver ved. Bevæger sig. Videre. Bliver til.”) - man kan næsten høre de tumlende molekyler, der støder mod hinanden og blander sig. Som de første afsnit skrider frem, bliver de kortere og mere formelige og rytmiske med mere fuldendte sætninger. De passer sågar (så nogenlunde) til stadierne i skabelsesberetningen fra Det Gamle Testamente. Da vi f.eks. når frem til skabelsen af alt der flyver, mimer rytmen de svævende og dykkende fugle: ”vinger der bærer mellem her og der så frit i luften tvungne”. 

Pludselig dukker mennesker op i teksten. Derpå bliver afsnittene trinvist kortere, men også mere formelt ensartede. Først en række afsnit om ”samfundet”, så om rum med grupper af mennesker, så personlige relationer, og endelig enkelte linjer om enkeltpersoner. Indledningen mimer på den måde universets udvikling fra et uformeligt kaos, til mere og mere specifikke og isolerede énmandsceller.

Efter indledningen forgrener bogen sig til et helt system af afsnit, som er meget forskellige stilistisk, og som lader forfatteren arbejde videre med forskellige perspektiver. Efter Prologos kommer hovedkapitlet Logos, og derpå den afsluttende Epilogos. Ligesådan har Logos tre dele, SCENEN, HANDLINGEN og TEKSTEN. Disse tre dele udgøres så af otte tekstgrupper med otte korte tekster i hver. Disse grupper hedder henholdsvis: symmetrier, transitiviteter, kontinuiteter, konnexiteter, variabiliteter, extensioner, integriteter og universaliteter, og går igen i hver af Logos' tre dele. Disse grupper, genrer eller hvad man vil kalde dem, minder markant om elementer fra den danske filolog Viggo Brøndals sprogteori. Brøndal undersøgte og kortlagde forholdene mellem en lang række sprog. Nogle af de begreber, han brugte, er hentet fra matematikken, og har så siden fundet vej til 'Det'. 

Strukturer og traditioner

Det er helt centralt for flere af Inger Christensens værker, at deres opbygning mimer særlige matematiske systemer og strukturer, hvad end de systemer er menneskeskabte eller fundet i naturen. På den måde bliver læserens arbejde med at afkode det formmæssige, lige så meget en del af læse-oplevelsen som afkodningen af det tematiske er.

'Det' lægger sig nemlig også til en overordnet tradition i kunsten, man kalder modernismen, som er en slags reaktion på tiden omkring indgangen til det 20. århundrede. Livet og samfundet stiger i kompleksitet og fremmedgørelse. Gamle samfundsordner ligger i stumper, og der er hele tiden en ny verden lige om hjørnet. Også kunsten bliver optaget af at være ny, af at bryde traditioner op og eksperimentere med stumperne - den splintrede samtid må mødes med nye og flere perspektiver og former.

Nogle vil mene at modernismen er passé i 1969, da 'Det' udkommer, at kunsten allerede her er blevet skeptisk omkring projektet, og er på vej videre mod mere individorienterede spørgsmål. Uanset hvad efterlader den modernistiske periode i kunsten en række ubesvarede spørgsmål – i al denne kompleksitet og fremmedgørelse, hvad stiller et menneske op med sin angst og omsorg, sine relationer og sin indre verden? Uden at komme med færdige svar, er det dét, Inger Christensen reflekterer over i 'Det'. 

En by, der er blød som en krop

Denne optagethed af fremmedgjorthed og angst der driver den politiske tankegang, der er i 'Det'. Er plads til mennesket i den moderne verden? Teksterne er fyldt med udpinte og udbyttede mennesker og hensynsløse magthavere. Men bogen forsøger også at forestille sig denne uretfærdige orden kollapse – og en skønhed der dukker op på den anden side. Det er interessant at læse 'Det' som en undersøgelse af de sproglige vilkår for at forbinde os med hinanden, for at give plads og omsorg til hinanden. 

I slipstrømmen på indledningen handler hovedkapitlet Logos om menneskene og deres interaktioner. Prologos' sproglige skabelsesberetning har givet læseren en tur gennem perspektiver; med den kosmiske og mirakuløse start i baghovedet virker de ensomme og fremmedgjorte individer ekstra små og triste, deres isolation underligt unødvendig.

Første afsnit, SCENEN, kredser netop også om en kunstighed, der er i samfundet og sproget. (Læg også mærke til hvordan navnene på de tre afsnit svarer til niveauer i et skuespil). Det er også her den sproglige skepsis virkelig kommer heftigst og mest pessimistisk til udtryk (”Det er først og fremmest for mig verden/betyder noget/ Jeg går ud fra der er andre verden/ betyder noget for”) Teksterne er poetiske, men bruger afbræk og muterende gentagelser til at desorientere læsningen. 

Over for den sproglige skepsis og al den resignation, ensomhed og lede, der ligger deri, er HANDLINGEN pludselig langt mere rytmisk og tilgængelig. Den tillader sig både at rime og bruge konkrete og optimistiske billeder (”Til nogen begynder at bygge/ En by der er blød som en krop”) men også rasende politisk indignation (”Der er tale om bange og blegfede små kardinaler/ der tror de kan komme og påstå at solen er sort”). Der introduceres nogle nærmest psykedeliske og post-apokalytiske billeder af forladte militæranlæg og parlamenter. Man aner at politisk håb og politisk vrede her tænkes som nærme slægtninge. 

Som endnu en kontrast arbejder TEKSTEN igen med prosa og assymetri. Hver af de otte tekstgrupper synes ligesom at tegne et handlingsforløb, som den næste gruppe svarer på ved at forvride præmissen og gentage fraser og billeder, næsten feberagtige drømmeversioner. Vi får således en slags omskrevet skabelsesmytologi, der bliver til en indlæggelse, der bliver til en gakket dagbog fra en slags mentalanstalt osv., indtil en mere poetisk og fragmenteret behandling igen desintegrerer handlingsforløbet. Teksterne kredser på en måde om relationer der opstår på trods, og i undtagelsestilstande - hvad enten universet er poetisk-mytologisk, lyrisk eller en absurd klinik-fortælling. Man kunne måske læse en sammenhæng mellem de gale, der forestiller sig, at det sner, og deres blanke sider papir, et potentiale i det uskrevne? I TEKSTENs sidste digte er det endda som om al bevidstheden om sprog er problematisk; jeg'et synes at stagnere i den (”forsvinde ind i det skrivende skrevne/ læse sig selv / begynde at råbe til sig selv”). 

Til slut er Epilogos en poetisk refleksion over angst. Hvor de foregående afsnit altså har reflekteret med mennesker, der prøver at forbinde sig til hinanden på trods, tegner bogens afsluttende kapitel et billede af det enkelte menneske, på tærsklen mellem sig selv og sin omverden.  Tekstens stemme prøver at forholde sig til angsten ved at gennemgå dens former, og reflekterer over, hvordan man overskrider den ensomhed, den medfører (”hvordan skal vi finde en teknik/ til forståelse/ en teknik/ til en fælles bevidsthed”). Paradokset er nemlig, at angsten kommer af at leve i det hele taget. Den er kroppen der reagerer på oplevelser i verden, og på den måde er den en sårbarhed og modtagelighed, vi deler som menneskeligt grundvilkår. Angsten er et slags faktum der forbinder os: ”og der er ikke andet at gøre end at sige det som/ det er vi bange”. 

'Det' afprøver sproget, undersøger hvilke måder det er i stand til at tale om verden. Sproget kan imitere verden, det kan prøve at pege på verden, forsøge at ordne verden – men det kan dermed også isolere mennesker fra hinanden. Vi kan forestille os verden som anderledes, eller vi kan skævvride vores opfattelse af den, og prøve at boltre os i det (forhåbentlig) nye, der måtte ske.

Måske tror vi ikke længere, som i antikken, at der findes et bagvedliggende sprog, som giver orden til verden. Men uanset hvad er vores verden – og ikke mindst vores samfund – formet af det sprog vi bruger.Derfor er det også interessant, at de begreber, Inger Christensen låner fra Viggo Brøndal, netop er relationsbegreber brugt til at beskrive præpositioner, forholdsord; mennesker står altid i forhold til noget. Er vi med eller mod hinanden, er vi hos eller uden dem, vi holder af?    

Inger Christensens bedrift med 'Det' er, at hun på den ene side viser os, at vi kan skabe hvad som helst med sproget, vi kan lave systemer og opløse dem, inddele os eller samle os – men vi kan ikke slippe ud af socialiteten, ligesom vi ikke kan slippe ud af sproget.
 

 

 

LITTERATUR OM BOGEN  

Bøger

99.4 Christensen, Inger
Erik Høegh-Andersen: Æstetik og metafysik: Inger Christensens digtsamling Det: Analyse, kontekster og perspektiver. - Arken-tryk, 1986. - 136 spalter.

99.4 Christensen, Inger
Mette Søeborg: Med sprogets proces : diskurs og udsigelse i Inger Christensens
forfatterskab : speciale. - Institut for litteraturvidenskab.
Københavns Universitet, 1983. - 143 spalter.     
Magisterkonferensafhandling.
Semiotisk analyse af Det .

Afsnit i bøger

04.6
Johs. Møllehave: Til glædens Gud: prædikener og andet. - Lindhardt og Ringhof, 1977.
(heri s. 91-99: Angsten).

80.1
Steffen Hejlskov: Betydningsstrømme i nyere dansk poesi. - Museum Tusculanums Forlag, 2004.
(heri s. 185-194: Skelettet, følelsen og alt det trygge : kropsmetaforen i "extensioner" fra Inger Christensens Det, 1969).

80.1
Kritiske tekster/ ved Mette Winge og Uffe Andreasen. - Gyldendal 1972. - 7 bind.
(i bind 6, s. 72-80: Hans Jørgen Nielsen: Inger Christensen: Det)
Anmeldelse fra Information 29/10 1969.

80.15
Indføring i litteraturteori og tekstanalyse: Der kom en soldat. - 1. udgave. - Systime academic, 2005.
(heri s. 44-68: "Der kom et handlingsbærende element..." - formalisme).
Især s. 61-68 om Det. En formalistisk analyse af Scenen : Konnexiteter.

81.5
Nordisk kvindelitteraturhistorie / redaktion Elisabeth Møller Jensen. - Rosinante, 1993-1998. - 5 bind.
(i bind 4, s. 136-143: Lis Wedell Pape: Kønnets, sprogets hvisken : om Inger Christensen).
Især s. 138-141 om Det.

81.6
Læsninger i dansk litteratur. - Odense Universitetsforlag, 1997-1999. - 5 bind.
(i bind 4, s. 288-306: Svend Erik Larsen: Et jordisk gok: Inger Christensen: Det).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. – Gad, 1980-82. - 5 bind.
(i bind 4, s. 229-238: Keld Zeruneith: Inger Christensen).
Især s. 235-236 om Det.

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000-2002. - 3 bind.
(i bind 2, s. 377-393: Lis Wedell Pape: Inger Christensen).
Især s. 381-382 om Det.

81.65
Torben Brostrøm: Ti års kritik: Prosa/lyrik/kritik 1965-74. - Gyldendal, 1975.
(heri s. 61-64: Ved overækkelsen af Kritikerprisen 1969: Inger Christensen: Det).

81.65
Hugo Hørlych Karlsen: Skriften, spejlet og hammeren: En kritisk analyse af en række nyere eksperimentelle danske forfatterskaber. - Borgen, 1973.
(heri s. 265-284: Inger Christensen: Formningens form).
Især s. 271-284 om Det.
Universitetsniveau.

81.65
Anne Birgitte Richard: Kvindeoffentlighed 1968-75: Kvindelitteratur og kvindebevægelse i Danmark. - Gyldendal, 1978.
(heri s. 88-113: Modernismen der fortsatte).
Især s. 91-96 om Det.

81.68
Søren Baggesen: Seks sonderinger i den panerotiske linje i dansk lyrik / Søren Baggesen. - Odense Universitetsforlag, 1997.
(heri s. 195-231: Om Inger Christensens Det).  

81.69
Analyser af moderne dansk lyrik/ redaktør Per Olsen. - Borgen, 1976. - 2 bind.
(i bind 2, s. 289-311: Marie-Louise Svane: Den oprørske skrivemaskine).
Analyse af Teksten extensioner (Logos).

81.69
Asger Schnack: Tre kvindelige lyrikere: Et essay. - Nansensgade Antikvariat, 1991.
(heri s. 34-36: Hvor lyden tidligere var)
Essay, ikke egentlig analyse.

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen ; under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001. - 2 bind.
(i Værker, s. 53: John hr. Jørgensen: Det).

99.4 Christensen, Inger
Sprogskygger : læsninger i Inger Christensens forfatterskab/ redigeret af Lis Wedell Pape. - Aahus Universitetsforlag, 1995.
(heri s. 67-85: Anne Munch Terkelsen: En puls uden krop).
Analyse med udgangspunkt i diget Det der skrives.

99.4 Christensen, Inger
Tegnverden: En bog om Inger Christensen's forfatterskab/ Redaktion Iben Holk. - Centrum 1983.
(heri s. 79-110: Iben Holk: Det egentlige det usigelige).

Artikler i tidsskrifter

02.05
Bogens verden: Tidsskrift for dansk biblioteksvæsen. - Danmarks Biblioteksforening.
(heri 1993, nr. 6, s. 348-352: Bent Bjerring-Nielsen: Postkristianismen: Nogle pejlinger i farvandet mellem litteratur og religion).
Især s. 351-352 om Det.

30.17205
Kvinder, køn og forskning.
(heri 1993, nr. 1, s. 39-57: Lis Wedell Pape: Tælleværker - om tal som system i Inger Christensens poetiske praksis)
Især s. 40-45 om Det.

80.5
Vindrosen. - Nordisk forlag.
(heri 1970, nr. 6, s. 3-21: Ebbe Sønderriis: Modernismens ideologi - og realismen).
Især s. 15-21 om Det.
Ideologikritisk udgangspunkt.

81.5
Reception: Tidsskrift for nordisk litteratur. - Institut for nordisk filologi, Københavns Universitet.
(heri 2003, nr. 50, s. 44-59: Bente Hellang: Det lyriske omkring jeg'et hos Edith Södergran og Inger Christensen).
En undersøgelse af jeg'et og det lyriske hos Inger Christensen.

81.505
Skandinavistik : Zeitschrift für Sprache, Literatur und Kultur der nordischen Länder.
(heri 1975, nr. V, s. 97-112: Bernhard Glienke: Themen in Systemen)
En indføring i centrale temaer i Det.

81.505
Skandinavistik : Zeitschrift für Sprache, Literatur und Kultur der nordischen Länder
(heri 1975, nr. V, s. 113-135: Gert Kreutzer: System und Prozess: Zur Form von Inger Christensens Det).
Behandler strukturelle aspekter.

81.505
Skandinavistik : Zeitschrift für Sprache, Literatur und Kultur der nordischen Länder.
(heri 1975, nr. V, s. 136-142: Walter Baumgartner: Zur Bedeutung von Viggo Brøndals Präpositionentheorie für Det).

81.605
Synsvinkler. - Center for Nordiske studier.
(heri 1995, nr.12, s.54-69: Lis Wedell Pape: System-verden: subjekt og system hos Inger Christensen og Per Højholt).
Især s. 61-63 om Det.

81.6505
Spring: Tidsskrift for moderne litteratur. - Forlaget spring.
(heri 2002, nr. 18, s. 8-34:  Neal Ashley Conrad: Det svimlende punkt: Synsvinkler på forfatterskabet: Samtale med Inger Christensen).
Interview, især om Det s. 10-11

81.6505
Spring: Tidsskrift for moderne litteratur. - Forlaget spring
(heri 2002, nr. 18,  s. 126-140: Lis Wedell Pape: Fortælleligheder: Om tal og tale som system i Inger Christensens Det og Alfabet).
Især om Det s. 127-129.

Artikler i aviser

Berlingske Aftenavis
(heri 1/11 1969: Mogens Berendt: Litterær månelanding).
Om de fine anmeldelser af Det og Inger Christensens egne kommentarer dertil.
Berlingske Aftenavis
(heri 18/7 1970: Inger Christensen: I begyndelsen var kødet: digter i funktion).
Kronik om de "brokker" hun snublede over undervejs mod nedskrivningen af Det.

Berlingske Tidende
(heri 2/11 1969: Malin Lindgren: Pigen fra Vejle - som kaldes et geni).
Interview i forbindelse med udgivelsen af Det.

Berlingske Tidende
(heri 6/21 2001: Michael Kuttner: Inger Christensens hovedværk på tysk).
I anledning af udgivelsen af den tyske udgave af Det.

Information
(heri 1/11 1969: Birthe Weiss: Så Inger, nu må du prøve at lande på benene).
Interview kort efter udgivelsen af Det.

Politiken
(heri 15/2 1970: Niels Barfoed: Revolutionær og kærlig: Tale i aftes ved de gyldne laurbærs overrækkelse til Det's forfatter: Inger Christensen).
Tale i kronikform fra uddelingen af de gyldne laurbær.

Politiken
(heri 6/2 1971: Johannes Mølehave: Angsten et grundtema hos Inger Christensen).

Anmeldelser i aviser

28/10 1969 Vagn Thule i Aktuelt
28/10 1969 Jørgen Johansen i Berlingske Tidende
1/11 1969 Steffen Hejlskov Larsen i Berlingske Aftenavis
28/10 1969 Jørgen Leth i B.T.
29/10 1969 Hans-Jørgen Nielsen i Information
28/10 1969 Sven Bedsted i Jyllands-Posten
7/2 1970 Bent Windfeld i Kristeligt Dagblad
2/12 1969 Erley Olsen i Land og Folk
28/10 1969 Niels Barfoed i Politiken
28/10 1969 Per Højholt i Aarhus Stiftstidende


GENERELT OM FORFATTEREN

Bøger

99.4 Christensen, Inger

Sprogskygger: læsninger i Inger Christensens forfatterskab/ redigeret af Lis Wedell Pape. - Aarhus Universitetsforlag, 1995. - 234 sider.
Indhold: Inger Christensen: Silken, rummet, sproget, hjertet. Lis Wedell Pape: Mellemord ; Tilstande : Inger Christensens essayistik. Unni Andreasen: Med ryggen til poesien : læsninger i Inger Christensens digtsamlinger Lys og Græs. Preben Kjærulff: En fortælling om sprogets virkelighed. Anne Munch Terkelsen: En puls uden krop. Mads Dupont Heidemann: Bernardinos himmelrum ; Poesiens supplerende bevægelse. Kim Forum Jacobsen: Stopped flow. Annette Bøgh: Vingeslag. Mads Fedder Henriksen: Blikket i fokus : projektioner på og fra Inger Christensens sonetkrans. 


99.4 Christensen, Inger
Tegnverden : en bog om Inger Christensens forfatterskab / Redaktion Iben Holk. - Centrum, 1983. - 262 sider.
Indhold: Niels Egebak: "Naturen denne samtalepartner". Pia Tafdrup: Genesis kvinde drøm som begynder. Hanne Cordius Dam: Den naturbundne vision. Per Aage Brandt: Kritik af livet. Jette Lundbo Levy: Kritik af inderligheden. Iben Holk: Det egentlige/Det usigelige ; Fra labyrinten. Steffen Hejlskov Larsen: Spejlet, ornamentet og den vilde tanke. Per Stig Møller: I labyrinten. Lisbeth Møller Jensen: Moderen og modernisten. Henrik Lundgren: Forestillinger i spejlkabinettet. Bertel Haarder: Universets forsøgsdyr. Keld Zeruneith: Alfabetisk entropi. Pia Raug: Reflekser. Refleksioner.

Afsnit i bøger

81.5
Nordisk kvindelitteraturhistorie / redaktion Elisabeth Møller Jensen. - Rosinante, 1993-1998. - 5 bind.
(i bind 4, s. 136-143: Lis Wedell Pape: Kønnets, sprogets hvisken : om Inger Christensen).

 

81.6
Danske forfatterskaber: 1950-1985. - Systime, 2005-.
(i bind 3: Fra modernisme til postmodernisme, s. 187-207: Systemernes sprogkunst: Inger Christensen). 


81.6
Litteraturens stemmer : Gads danske forfatterleksikon /  redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. – Gad.
(i 1. udg. 1999, s. 106-109; i 2. udg. 2003, s. 81-85: Johannes Fibiger: Inger Christensen).

 

81.6
Litteraturens veje / Johannes Fibiger, Gerd Lütken. -  Gad.
(i 1. udg. 1996, s. 338-341; i 2. udg. 2003, s. 355-357).

81.6
Litteraturhåndbogen / redigeret af Ib Fischer Hansen ... [et al.]. - Gyldendal Uddannelse. - 2 bind.
(i bind 2, 6. udg.2001, s. 36-38).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. – Gad, 1980-82. - 5 bind.
(i bind 4, s. 229-238: Keld Zeruneith: Inger Christensen).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4. udgave  / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000-2002. - 3 bind. 
(i bind 2, s. 377-393: Lis Wedell Pape: Inger Christensen).

81.65
Blixen, Brøgger og andre danske damer / redigeret af Bodil Wamberg. - Centrum, 1985.
(heri s. 133-145: Uffe Harder: Om Inger Christensen og andre kvindelige lyrikere).

81.65
Jørgen Gustava Brandt: 80 moderne danske digtere : præsentation & portræt : essays. – Gyldendal, 1988.
(heri s. 38-42: Inger Christensen).

81.65
Hugo Hørlych Karlsen: Skriften, spejlet og hammeren: En kritisk analyse af en række nyere eksperimentelle danske forfatterskaber. - Borgens forlag, 1973. 
(heri s. 265-284: Inger Christensen: Formningens form).
Universistetsniveau.

 

81.65
Peter Øvig Knudsen: Børn skal ikke lege under fuldmånen : forfatterportrætter. - Brøndum/Aschehoug, 1996. - 263 sider.
(heri s. 221-260: Inger Christensen).
Interview.

81.65
Anne Birgitte Richard: Kvindeoffentlighed 1968-75: Kvindelitteratur og kvindebevægelse i Danmark. - Gyldendal, 1978. 
(heri s. 88-113: Modernismen der fortsatte).
Især s. 90-96 om Inger Christensen.

81.65
Erik Skyum-Nielsen: Modsprogets proces: Poesi-fiktion-psyke-samfund: Essays og interviews om moderne dansk litteratur. - Arena, 1982. 
(heri s. 89-105: "Man får lyst til at holde det hele i bevægelse": poesien og systemerne).
Interview om systemer og poesi med udgangspunkt i Alfabet.

81.65
Peter Øvig Knudsen: Børn skal ikke lege under fuldmånen : forfatterportrætter. - Brøndum/Aschehoug, 1996. - 263 sider.
(heri s. 221-260: Inger Christensen).
Interview.

81.69
Klaus B. Mortensen: Himmelstormerne: En linje i dansk naturdigtning. - Gyldendal, 1993. - 322 s.
(heri s. 269-274: En antimetafysiks metafysik).

81.69
Asger Schnack: Tre kvindelige lyrikere: Et essay. - Nansensgade Antikvariat, 1991. - 55 sider.
(heri s. 29-41)
Bemærk essays.

99.1
Det 20. århundrede : de 100 mest betydningsfulde personer i Danmark /
redigeret af Claus Hagen Petersen & Connie Hedegaard. -  Aschehoug, 1999. - 411 sider.
(heri s. 60-63: Asger Schnack: Inger Christensen).

99.26
Dansk kvindebiografisk leksikon / redaktion Jytte Larsen ... . - Rosinante, 2000-2001. - 4 bind.
(i bind 1, s. 307-309: Elisabeth Møller Jensen: Inger Christensen).

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen ; under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001. - 2 bind. 
(i Biografier, s. 85-86: Jan Aage Rasmussen: Inger Christensen).

99.3816
Twentieth-century Danish writers / edited by Marianne Stecher-Hansen. -
Gale Research Company, cop. 1999. - xxii, 519 sider. - (Dictionary of literary biography ; volume 214). - (A Bruccoli Clark book).
(heri s. 89-96: Thomas Satterlee: Inger Christensen).
Introduktion til forfatterskabet på engelsk.

Artikler i tidsskrifter
05.6
Mak
(heri 1969, nr. 3, s. 25-29: Erik Thygesen: Død uden retning: Liv uden retning).

80.5
Bonniers Litterära magasin. - Albert bonniers Forlag.
(heri 1986, årg. 55, nr.6, s. 412-416: Lars Nygren: Om Inger Christensen).
På svensk. 

80.5
Det Danske Akademi. - Gyldendal.
(heri 1974/1981, s. 311-317: Klaus Rifbjerg: Kjeld Abell-prisen 1978: Klaus Rifbjergs tale for Inger Christensen 19. september 1978).

80.5
Krtik. - Gyldendal.
(heri 1975, nr. 33, s. 86-117: Keld Zeruneith: Skriften som evighedsmaskine - omkring Inger Christensens digtning).
Om hovedtemaer og udviklingsgangen i Inger Christensens digtning - videreføres i en tolkning af Azorno.

80.5
Kritik. - Gyldendal.
(heri 2002, nr. 155/156, s. 65-75: Anne Gry Haugland: Mønsterdigtning : betydningsvækst i Inger Christensens lyrik).

80.5
Transit: Litterært tidsskrift
(heri 1988, s. 26-37 Lis Wedell Pape: Mellem græs og skrift).
Analyse af Inger Christensens digte (Græs, Det og Alfabet) og en placering af forfatterskabet i den danske lyriske modernisme i 1960'erne og frem.

80.5
Vinduet : Gyldendals tidsskrift for litteratur.
(heri 1985, nr. 1, s. 2-9: Jan Kjærstad: En kombinasjon av verden og meg selv).
Interview om forfatterskabet.

81.5
Norsk litterær årbok. -  Det norske Samlaget.
(heri 1992, s. 25-36: Jette Lundbo Levy: Samtale med Inger Christensen).

81.5
Reception : tidsskrift for nordisk litteratur. - Institut for Nordisk Filologi, Københavns Universitet.
(heri 1999, nr. 37: Birgitte Iversen: Inger Skriftensen: Et møde med Inger Christensens forfatterskab i de norske fjelde).
Referat af forskellige foredrag fra Inger Christensen-seminar på Lysebu i Norge.

81.6505
Spring: tidsskrift for moderne litteratur. - Forlaget spring.
(heri 2002, nr. 18, s. 8-34,: Neal Ashley Conrad: Det svmlende punkt: Synsvinkler på forfatterskabet: Samtale med Inger Christensen)
Interview, bredt dækkende hele forfatterskabet.

81.6505
Spring: tidsskrift for moderne litteratur. - Forlaget spring.
(heri 2002, nr. 18, s. 115-124: Christine Seedorff: Utopi og dementi: Inger Christensens poetik i spændingsfeltet mellem skabelse og opløsning af betydning).
Inger Christensens poetik holdes blandt andet op mod Descartes og Maurice Merleau-Ponty.

 

91.7
Romantik: journal for the study of Romanticisms
(heri 2014, nr. 3, s. 91-97: Anne Gry Haugland: Native and deep-roted: positions in Inger Christensen´s philosophy of nature). 

Artikler i aviser

Berlingske Aftenavis
(heri 9/8 1969: Martin Hartung: Jeg fik UG i parentes).
Interview: Hvordan jeg blev forfatter.

 
Information

(heri 1/8 2005: Tue Andersen Nexø: Kan man læse Inger Christensen?) 

 

Information
(heri 6/1 2009: Erik Skyum-Nielsen: Hej Verden).
Nekrolog. 

Jyllands-Posten
(heri 29/12 1998: Marianne Juhl: Fra skrædderens til digterens værksted).
Interview i forbindelse med udgivelsen af Inger Christensens samlede værker.

 

Politiken
(heri 5/1 2009: Thomas Bredsdorff: Inger Christensen var enestående i dansk litteratur).
Nekrolog. 

 

Politiken
(heri 10/1 2009: Peter Wivel: Inger Christensen hyldet i europæiske aviser).


Dvd, cd:

99.4
Christensen, Inger
Inger Christensen - cikaderne findes [film (dvd)] : en portrætfilm / manuskript, instruktion og produktion Jytte Rex. - [Kbh.] : Another World Entertainment, 2009. - 1 dvd-video (55, 40 min.) : farve med sort-hvide sekvenser
Digteren Inger Christensen (f. 1935) fortæller i lejligheden på Østerbro om sit liv og arbejde og læser op af sine vigtigste værker
Dansk tale, samt sporadisk tysk tale med danske undertekster     
Inger Christensen fortæller i lejligheden på Østerbro om sit liv og arbejde og læser op af sine vigtigste værker

Digterstemmer (cd)] / ide: Lene Wissing ; redaktion: Christian Yde Frostholm, Morten Søndergaard og Lene Wissing. -  Foreningen af digterstemmer : og AFSNIT P, 1996. - 1 compact disc (70  min.) Digte af Inger Christensen ... et al. ; udvalgt og læst af forfatterne. Bidrag af: Inger Christensen, Per Højholt, Pia Juul, Peter Laugesen,  Henrik Nordbrandt, Søren Ulrik Thomsen. 
Inger Christensen læser 10 digte op fra Alfabet.

Inger Christensen: Inger Christensen (cd). – Booktrader, 2000. – 1 cd (ca. 37 min.). - (Booktraders lyrikcd ; 9) (Booktrader records book ; 11).
Inger Christensen læser op af udvalgte digte fra: Alfabet og Sommerfugledalen.

Links

 

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Nyere danske forfattere
Præsentationer af danske forfattere og deres værker. Produceret af forfatteren og kritikeren Jakob Brønnum for Det Kongelige Bibliotek.

Den store danske - Gyldendals åbne encyklopædi
Artikel om forfatteren. Siden er udarbejdet af førende danske fageksperter. Under artiklen er der henvisning til artikel om forfatteren i Dansk biografisk leksikon.

Wikipedia (engelsk udgave - mere udførlig end den danske)
Artikel om forfatteren. Alle kan lægge artikler ind og frit redigere i alt materiale på siden.


Youtube
Inger Christensen læser op fra Sommerfugledalen, Universitetet i Agder, 18. juni 1997. 

Bibliotekar Michael Skjærris, Vejle Bibliotek

03 jan.19

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
01370111
ISBN
9788700334922
Antal sider
239

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer