Bog

Der er en løve på biblioteket! af Dave Skinner

Af (
2020
)

Anmeldelse

Der er en løve på biblioteket! af Dave Skinner

19 aug.20

Den velkendte historie om Peter og Ulven i nye, humoristiske rammer.

Lilly har de sødeste smilehuller, fineste fregner og en nuttet opstoppernæse, og alle synes, hun er noget så yndig. Men skinnet bedrager, for hun elsker larm, skæg og ballade, at fortælle løgnehistorier og at drive gæk med folk, der har svært ved at tro på, at det er hende, der står bag.

En dag bilder hun folk ind, at der er en løve på biblioteket. Alle skynder sig ud, og både politi, brandfolk og dyrlæger gennemsøger forgæves bygningen, imens Lilly morer sig gevaldigt. Næste dag og dagen efter gentager hun fupnummeret med samme reaktion fra folk, men så kommer dagen, hvor løgnehistorien går i opfyldelse, og der rent faktisk er en løve inde i biblioteket, og nu er der naturligvis ikke nogen, der tror på hende.

'Der er en løve på biblioteket' præsenterer den klassiske fortælling om Peter og Ulven på en humoristisk måde og med en overraskende slutning, der ikke er for sarte sjæle. Teksten består flere steder af gentagelser, der afspejler det repetitive i handlingen, og nogle sætninger er desuden fremhævet med fed og forskellige skrifttyper for at lægge vægt og kraft til ordene.

Billedsiden er holdt i en retroagtig stil med legesyge og veloplagte illustrationer, der er fulde af liv, stærke farver og sjove detaljer at gå på opdagelse. Til højtlæsning fra 3 års-alderen og op.

Bogdetaljer

Forlag
Gads Børnebøger
Oversætter
Trine Bech
ISBN
978-87-627-3322-0
Antal sider
36

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer