Bog

Den rustne verden - ukrudt

Af (
2020
)

Anmeldelse

Den rustne verden - ukrudt af Adam O.

20 maj.20

I afsluttende bind af den barske og eminente serie, kæmper de fire søskende stadig hårdt for klimaet og for retfærdigheden.

Læserne kan glæde til igen at være i selskab med de fire kampberedte søskende, deres morfar, Ella, den gale Charles og alle de andre i deres hæsblæsende kamp mod Onkel Dunkel og de onde Sekretærer. De fire søskende kæmper fortsat hårdt for klimaet, retfærdighed, mennesker de elsker og for de kasserede robotter. Der er ikke mange voksne, der har vist sig at være til at stole på.

Lillesøster Ramona befinder sig i København, firmaet Atlas har hendes tre søskende Lærke, Bowie og Peter indefrosne i Frostbank. Heldigvis er Ramona sammen med sin bedste ven robotten Skrot, der er rigtig god at have ved hånden med sine enorme kræfter. Ramona vil finde sine søskende og befri dem fra Atlastårnet i samarbejde med robotten Juice. Men Ramona og Skrot ender i maven på en kæmpe oprydningsedderkop, der har en kaptajn, der sælger dem til superskurken Sukkertoppen. Heldigvis kommer den superseje Ella Anuuk og redder dem begge.

Imens kæmper de tre andre søskende for at komme fri, så de kan befri deres bedstefar og finde Ramona. De tre søskende møder den skøre, men humoristiske, forsker Charles, der tager dem med op i Atlastårnet for at lokalisere nogle patenter, som Atlas-koncernen har stjålet fra ham. Patenterne er opdelt i alfa, hvor de gode ligger, til epsilon, med de uduelige opfindelser. Sideløbende med det hele, har Atlas sat Onkel Dunkel i en vinderposition til præsidentvalget i Skandinavien.

Det et en virkelig fin trilogi med fokus på klimaproblemer fortalt i børnehøjde og skrevet og illustreret af Adam O, der er en fuldstændigt genial tegner. Tegningerne, der hver fylder et dobbeltopslag, indleder hvert kapitel og giver en idé om, hvad der kommer til at ske. Jeg er stor fan af disse bøger, der henvender sig til børn fra cirka 8 år. Det er en serie der efterlader både børn og voksne med en masse at tale om. Bind et ’Flugten fra Danmark’ er velfortjent nomineret til Kulturministeriets børnebogspris 2020.

Bogdetaljer

Forlag
Høst
Faustnummer
48031242
ISBN
9788702297423
Antal sider
154

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer