Bog

Den lille bog

Af (
2009
)

Anmeldelse

Den lille bog af Selden Edwards

05 okt.09

Forunderlig fortælling om fortid og fremtid - og nutid af debutant på 63 år.

Vil du forbløffes over en roman, hvor hovedpersonen pludselig forlader nutiden og dumper næsten 100 år tilbage og føler sig så dybt betaget af sin bedstemor, at han må tilsidesætte alle sine moralske skrupler? Giv dig tid og læs ’Den lille bog’, som er alt andet end lille, både i omfang og i tanke.

Omdrejningspunktet i romanen er Wien 1897. Herfra stråler romanens uendelige mange tråde ud: Wien er midtpunkt for videnskab, kunst og kultur og varme relationer mellem mennesker og fest og farver. Hovedpersonen i bogen er amerikaneren Wheeler, tidligere sportsmand og rockstjerne fra 1970-erne, søn af en krigshelt og sønnesøn af en finansguru fra Bostons kuldslåede kultur. Denne amerikanske drøm af en mand fra 1988 finder sig hurtigt tilrette i den midteuropæiske stråleglans, som Wien udgjorde omkring 1897.

Han møder notabiliteter som Mark Twain, Freud, Mahler og sågar Hitler, men frem for alt møder han sine egne, dvs. bl.a. sin afdøde far og farmor. Romanens clou er, hvordan Wheeler i sin nuværende alder møder sine kære i den alder, de havde dengang.

”Wheeler vidste at han var nødt til at holde op med at tænke på hende og få sit hjerte til at holde op med at galoppere. ”Tristan og Isolde”-aftenen havde været en af de dejligste og mest sensuelt betagende aftener i hans liv. Der var noget ved operaen, der trodsede selv hans gamle lærers beskrivende ord. Mahlers storslåede Wagner havde fyldt luften på en måde, han hidtil kun havde kunnet forestille sig i fantasien”.

Romanens forfatter, Selden Edwards har skrevet på romanen i 30 år og debuterede som 63-årig. En dedikeret forfatter, som helt ulig nutiden holder fast i drømmen om sin roman. Han bearbejder den fortløbende og fuldfører den. Respekt!

Romanen kræver meget af sin læser, men åbner man sit sind er det en fortryllende tanke at kunne få lov til i en anden tidsalder at kunne møde sine kære i deres alder og du i din alder uden at kunne ændre fremtiden.

Forsidens ”fin-de siecle” look illustrerer fint romanens indhold.

Bogdetaljer

Forlag
Kastaniehøj
Oversætter
Hanne Steinicke
Faustnummer
27846343
Graphic
La Loba Design
ISBN
9788792425010
Antal sider
461

Tema

Fædre i litteraturen

De voksne børn tager livtag med deres fædre. Én forsøger kærligt at forstå en fraværende far, mens en anden skildrer et benhårdt sammenstød.
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer