Bog

Den korte historie om England

Af (
2021
)

Anmeldelse

Den korte historie om England

27 apr.21

Englands historie er farverig og langt hen ad vejen Games of Thrones overlegen i drama og familiefejder. Det kan læses ud af denne skitsering af den europæiske stormagt. 

Forfatteren begynder med den romerske besættelse år 55 og skriver sig frem mod nutidens Brexit. Et af de besynderlige træk ved ørigets historie er, at der fra starten og helt til vore dage går et betydningsfuldt skel mellem Sydengland, hvor de romerske bosættelser især fandt sted, og Nordengland, Skotland og Irland. Skellet går omtrent ved floden Trent, hvor beboerne sydfor stort set altid har siddet på både magt og penge.

Det er også det skel, der er afgørende for de store klasseforskelle i det britiske samfund, hvor eliten i syd betragter resten af landet som bønder og proletarer, eller som Londonklubbernes fodboldsfans håner fx fans fra Liverpool og Manchester: ”I er alle på støtten”.

England har op igennem historien ført mange kampe mod Frankrig, og Frankrig har besat den sydlige del i mange århundreder, hvad der også præger både mentalitet og sprog i syd.

En af Hawes hovedteser er, at det egentligt er absurd at tale om en nation, for man har så uendeligt lidt til fælles.

Det er en meget grundig lille bog, der er opbygget som forfatterens ’Den korte historie om Tyskland’ med et væld af kort, citater og illustrationer, og om ikke andet er den værd at læse for at forstå de dybereliggende årsager til Brexit, der ifølge Hawes har rødder helt tilbage i historien og ses som en uundgåelig konsekvens, men også et tegn på nationens begyndende sammenbrud.

Bogdetaljer

Forlag
Svane & Bilgrav
Oversætter
Anders Juel Michelsen
Faustnummer
38901583
ISBN
9788793752535
Antal sider
295

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer