Bog

Den gyldne søn

Af (
2016
)

Anmeldelse

Den gyldne søn af Shilpi Somaya Gowda

15 apr.16

Varm, fængslende og gribende roman om venskab, kærlighed og om at vokse op og være splittet mellem to kulturer.

Shilpi Somaya Gowdas er forfatteren bag ’Den hemmelige datter’ fra 2011. Dette er hendes anden roman på dansk. Den har alt det, jeg forbinder med en god og underholdende roman: En god historie, et velskrevet og sanseligt sprog, interessante personer, samt viden om en kultur, som jeg ikke kender meget til.

Anil og Leena vokser op som uadskillelige venner i en lille landsby i Indien. Selv om deres opvækstbetingelser er meget forskellige, er begges liv præget af familiernes æresbegreber.

Anil er den førstefødte, han bor i ”Det store hus”, og hans familie er den førende i landsbyen. Hans far ønsker, at han skal tage en uddannelse som læge, og han får et stipendiat til en reservelægeuddannelse i Dallas på et stort hospital.  Han ser frem til at komme væk fra de snærende bånd, men det bliver ikke så nemt, da han via telefon skal fortsætte sin fars arbejde som mægler i stridigheder blandt landsbyens indbyggere.

Leenas familie er fattige, og der er kun en vej vist for hende. Hendes forældre skal finde en ægtemand og betale en stor medgift til mandens familie.

Både for Anil og Leena går det ikke helt som forventet. Anil arbejder hårdt i Dallas, men det er svært for ham at blive anerkendt, og han er lige ved at opgive og rejse hjem, for han kommer i tvivl om, hvad der er vigtigst – at være læge og redde liv eller være landmand og producere.

Det viser sig, at den ægtemand Leenas forældre har fundet er voldelig over for hende. Selv om hun forsøger at gøre manden, sviger moderen og svigerinden tilfreds, lever hun under voldelige forhold, som er lige ved at koste hende livet. Hun flygter, selv om hun ved at det er meget ærekrænkende for familien.

Gribende underholdning på den gode måde.

Oprindeligt skrevet af Anne Grete Jacobsen, Litteratursiden.

Bogdetaljer

Forlag
Cicero
Oversætter
Marianne Linneberg Rasmussen
Faustnummer
52154391
ISBN
9788763838894
Antal sider
459

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer