Den gode soldat

Fremragende velkomponeret fortælling om undertrykte følelser og lidenskaber i en tid og et miljø gennemsyret af konventioner og etikette. ’Den gode soldat’ er en overset klassiker.

Handlingen udspiller sig på et mondænt kursted i Tyskland, hvor mennesker, der har ”noget med hjertet”, søger en kur.  Her mødes det amerikanske ægtepar John og Florence Dowell hvert år fra 1904 og ni år frem med det engelske ægtepar The Ashburnham.

Udadtil er alt i orden, begge ægtepar evner at opretholde facaden og følge de gældende konventioner og etiketter for korrekt opførsel, som var altafgørende i det miljø på det tidspunkt. Men bogens første sætning lyder: ”Dette er den sørgeligste historie jeg nogensinde har hørt”, så læseren er forberedt på, at noget skæbnesvangert vil ske.

Kaptajn Ashburnham er et godt menneske, han fremstilles til tider næsten som et naivt barn. På grund af sin godhed har han svært ved at holde sig fra andre kvinder, både frøkenerne og fruerne. Hans egen frue har derfor travlt med at holde styr på ham, men i det meste af romanen lykkes det for hende. Det viser sig dog, at den amerikanske kvinde Florence Dowell er en sand intrigemager. En dag er ægteparrene på sightseeing, og Florence Dowell placerer sin finger på Kaptajn Ashburnhams håndled, og deres øjne mødes – alt sammen bevidnet af Kaptajnens kone. Nu ruller lavinen, og lidenskaberne og følelserne folder sig ud i fuldt flor og får omgående katastrofale følger.

Det er fedt engang i mellem at læse om nogle mennesker, der helt er i deres følelsers vold, men som forsøger at give udtryk for det modsatte. Ved det mindste brud på etiketten drager de omgående konsekvensen og handler fuldstændig irrationelt. Men romanen indeholder et ekstra lag, for spørgsmålet er, om læseren kan regne med det, der fortælles? Hele historien fortælles nemlig af John Dowell, der fremstiller sig selv som en sand engel i dette intrigante og erotiske spil, og læseren må derfor spørge sig selv, om han er pålidelig som fortæller. Spørgsmålet om fortællerens pålidelighed er for mig det bedste ved romanen, da det giver ekstra betydning og tolkningsmuligheder.

På mange udenlandske lister fremhæves ’Den gode soldat’ som en af de hundrede bedste romaner, der er skrevet. På trods af det, tror jeg ikke, den er kendt af ret mange, i hvert fald er det ikke den, de fleste tænker på, hvis de skal give et bud på en klassiker. Romanen udkom i 1915 og blev oversat til dansk i 1963 og er altså nu genudgivet af Forlaget Rosenkilde & Bahnhof, der de senere år har vækket nogle af litteraturens oversete klassikere til live. Det er et fantastisk initiativ, som jeg håber og tror vil få mange nye læsere til at kaste sig over klassikerne, i hvert fald kan jeg varmt anbefale ’Den gode soldat’.