Bog

Den erotiske Hamster

Af (
2016
)

Analyse

Jensen, Thit - Den erotiske hamster

Den erotiske Hamster er en harmdirrende afregning med Thit Jensens ægtemand og hendes veninde, men er på samme gang et tidsbillede - et billede på kvindens konfliktfyldte stilling.

”Jeg har længe gerne villet påbegynde min dagbog, men jeg har ikke gjort det, fordi jeg vidste i mig selv, det betød indrømmelsen af mit ægteskabs stranding.” Således skriver Thit Jensen, forfatter og foredragsholder, i en dagbogsnotits fra 1917. 

Thit Jensen hentyder til sit (eneste) ægteskab med den 11 år yngre kunstmaler Gustav Johan Fenger – dét ægteskab, hun siden skulle lægge et stykke pergament henover, skrive efter og udsende som en art rapport fra et ægteskab, hvor ægtehustruen bliver vraget af ægtemanden, fordi han overskrider ægteskabet som troskabsforbindende instans. Rapporten, der er tilgængelig for enhver, som mestrer det danske sprog, foreligger under skønlitteratur med titlen Den erotiske Hamster.

”Hotel. Værelse Nr. 30. Jeg har længe villet genoptage min Dagbog, men jeg har ikke gjort det, fordi jeg vidste i mig selv, det var ensbetydende med den Indrømmelse, at mit Ægteskab var strandet.”  Således forfatterens alter ego i Den erotiske Hamster, den i by og på land foredragende forfægterske af ægteskabet, Dina Moe Dufour.

Det var den erotiske hamster, ”det farligste Dyr af alle” – her i skikkelse af Dinas veninde Susanne Beck – der skulle hoppe op på bordet dækket med ”Verdens skønneste Porcellæn” og slå det itu; ødelægge den lykkeligste forbindelse mellem to mennesker, mellem Dina og hendes unge husbond Johan Dufour. Susanne snedkerer gebisser, hvad der er passende for én, der bliver indordnet i kategorien ’gnaver’, og da Johan taler om ”sin Hjørnetand med saa meget Værk i”  i hendes påhør, stiller hun sig til hans disposition: Hver dag tager hun fat, og hver dag fordyber Johan sit hoved i hendes bløde venstrebryst, ”hvor Brystvorten averteres af en Lap” – alle Susannes kitler ”har Lapper netop der, hvor Stoffet slides af de mange Hoveder og den megen Haarolie der fedter...”

Som hamsteren, der samler et forråd af mad, samler Susanne et forråd af gifte mænd; hun står således i forhold til mere end en mand, og som hamsterens fortænder, som vokser sig større for hvert år, der går, vokser også Susannes drift. Da Johan kommer ud for hende, er hun 35 år gammel, og ”da er hun ikke Sommerfuglestøv og Drømme, da er hun i sidste Termin, og hendes Drift bliver Rovdrift, Ære, Hensyn, Moral, Blufærdighed drukner i den Driftens Allarm, hun fortumler ham med”.  

”Jeg kender ingen saa dygtig som Dina – Men naturligvis, det er jo ikke det, Mænd i Længden trænger til, for det er de jo selv – det er noget andet ... pikant Undertøj ... det er virkelig noget, Mænd sætter Pris på”. Ordene kommer fra Susanne, og de peger på hende som den erfarende kvinde udi erotikken, som kvinden, der byder sig til, som luderen. ”Det er... hendes Kæphest at lade saa jomfruelig”, og med denne forstillelse bliver for den lille, dumme Johan ingen kendelige spor af luderen tilbage; han tror ”hende som en Madonna” – også selv om 'jomfru' Susanne åbenbarer sin mening om erotikken for ham: ”Erotik er ... noget for sig, som gaar sine egne Veje, og som ingen kan gøre for – Mennesker har jo faktisk ingen Vilje, naar det kommer til Stykket...”. 

”Ingen Nonne kan staa kyskere ... overfor det samlede Maskulinum”  Det er sådan, Thit Jensen beskriver sit alter ego Dina, og det er som sådan, hun står over for sin veninde; som madonnaen over for luderen – det er madonna-luder-komplekset, som det er kendt. Men denne madonna er, modsat denne luder, på ingen måde entydig i sit udtryk: Dina er mere end det, mændene værdsætter hende for at være, nemlig ”en Kvinde, der opretholder det Samfund, ... [de] har skabt”, for Dina er trådt ud af sin kønslige bestemmelse. Hun er ganske vist hustru, men hun er det i et bevidst barnløst ægteskab; moderskabet er fravalgt. Det var da også en mærkesag for Thit Jensen, og hun stiftede i 1923 foreningen Frivilligt Moderskab. Dina har nok i sin ”Lærkeunge”, i sin Johan; hun agerer den tålmodige, opofrende moder for dette nervemenneske, der må dulme sindets vilde svingninger med ”varme Bade og Indsmøring med velduftende Stoffer,” eller rettere for dette skvat af et maskulinum. For ham agerer hun tillige manager og forsørger; hun tjener pengene ved sine foredrag, mens han går derhjemme og nusser om sin kunst. Hun er kvinde, men hun er ligeså meget mand. 

Dina siger om den erotiske hamster, at ”De kan tælles, de Mænd, som har set igennem hende – Ibsen gjorde det i ”Rebekka”, Maupassant i Baronesse Samoris. Hauptmann i Danserinden; for Strindberg var hun hele Kvindekønnet, Weininger brugte 900 Sider for at skildre hende og døde af det. Og hende tror Samfundet ikke, det behøver at beskytte sig imod”. Sådanne kvinder flytter grænserne for, hvad en kvinde kan være, altså mere end en kærlig hustru og moder, fordi de er drevet af en utæmmet lidenskab, og for en Strindberg, der, når det gælder kvinden, drømmer om det kontrære, om en tæmmet lidenskab, bliver de farlige dyr eller, som Dina udtrykker det, erotiske hamstere. De bliver udtryk for det fælles, det moderne livs umoral, mens Dina (der med fuld overlæg må være blevet givet dette navn, eftersom Dina betyder ’den dømmende’) bliver det undtagelsesvise, det traditionelle livs moral, men hun gør det bare i nogen grad. Den erotiske hamster er seksuel frigjort, og også Dina er frigjort – om end på et andet område; hun er et eksempel på den moderne, intellektuelle kvinde, der fordrer retten til uddannelse og erhverv og til økonomiske og juridiske rettigheder. Hun trænger således, sammen med de andre frigjorte kvinder, ind på et område, der ellers er mærket ’mændenes’.   

Dina spiller i det ydre en dobbeltrolle, fordi hun er både og, både kvinde og mand, det samme gør hun i det indre; hun går ”som en Undergartner i sit Indres Drivhus” og luger al ondskabs ukrudt, eller sagt på anden vis; hun holder drifterne nede, og det viser en klassisk splittelse mellem fornuft og følelse. Men da Johan endelig forlader hende for hendes veninde, ser man hende gå omkring med et ”spottende Smil om hendes Mund, det der spotter alt, hvad hun selv ærer” – pænheden. Og i det virkelige liv er det stort det samme: ”6.5.1917: Jeg kan ikke holde denne beherskelse ud, der koger et raseri inde i mig, en fortvivlelse, jeg ikke kan beherske, jeg må hævne mig, hvis jeg skal have ro”. 

Således bliver Den erotiske Hamster en harmdirrende afregning med Thit Jensens ægtemand og hendes veninde, men den bliver på samme gang et tidsbillede; et billede på kvindens konfliktfyldte stilling i de tidlige årtier af det ombrydende 1900-tal.

Cand. mag. Louise Østerby Mikkelsen

 

Litteratur om bogen

 

Afsnit i bøger

Jensen, Thit
Den erotiske hamster / med indledning af Margit Methling. - Schultz, 1977.
(heri s. 5-9: Margit Methling: om Den erotiske hamster).
Baggrund.

Jensen, Thit
Den erotiske Hamster / Thit Jensen. - 4. udgave. - Høst, 2001.
(heri s. 5-8: Forord: Thit Jensen og Den erotiske hamster).
Baggrund.

81.5
Lysthuse: Kvindelitteraturhistorier / redigeret af Lis Palmvig. - Rosinante, 1985.
(heri s. 201-225: Lisbeth Møller Jensen: Jeg føler mig ikke elsket).
Især s. 221-224 om den erotiske hamster.

81.6
Dansk litteraturs historie / redaktion: Klaus P. Mortensen og May Schack. - Kbh. : Gyldendal, 2006-2009.
(i bind 3, s. 480-493: Kvinden i historien - Thit Jensen).
Især s. 484-486 om Den erotiske hamster.

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. -Gad, 1980-82. - 5 bind.
(i bind 1, s. 246-258: Lisbeth Møller Jensen: Thit Jensen).
Især s. 252-253 om Den erotiske hamster.

99.4 Jensen, Thit
Andersen, Jens: Thit - den sidste valkyrie / Jens Andersen. - Gyldendal, 2006.
(heri s. 137-169: Mit ægteskab var en åndelig sæk 1910-20).
Især s. 145-156 om Den erotiske hamster.
Referat og analyse.

99.4 Jensen, Thit
Birgitte Borgen: Thit Jensens samfundsengagement : studier i kvinde- og klasseproblemer. - Vinten, 1976.
(heri s. 117-135: Kvinde- og klassespecifikke emner i det øvrige samtidsforfatterskab).
Især s. 131-132 om Den erotiske Hamster.
Om Thit Jensen forfatterskab som led i kvindens frigørelse og som kritik af samfundet.
Universitetsniveau.

99.4 Jensen, Thit
Cai M. Woel: Thit Jensen. - Gyldendal, 1954.
(heri s. 58-60: Den erotiske Hamster).
Analyse.

99.4 Jensen, Thit
Hanne Faldborg: Thit : et skæbneportræt. - Septem, 1998.
(heri s. 149-156: Den erotiske hamster).
Analyse.

99.4 Jensen, Thit
Elisabeth Møller Jensen: Roser og laurbær: om grundstrukturen i Thit Jensens kvindepolitiske forfatterskab. - Gyldendal, 1978.
(heri s. 144-174: Den erotiske hamster - idealitetens sammenbrud).
Analyse på universitetsniveau.

Artikler i tidsskrifter

05.6
Perspektiv. - Reitzel.
(heri 1962, nr. 5, s. 24-26: Ole Vinding: Hos fotografen: Thit Jensen)
Portræt og kort analyse af Den erotiske Hamster sat ind i en biografisk ramme.

 

Artikler i aviser

Berlingske Tidende
(heri 26/12 1990: Jens Andersen: Da Thit skrev med blod).
Udrag af Jens Andersens biografi om Thit Jensen Den sidste valkyrie.

Politiken
(heri 21/9 1997: Connie Bork: Det erotiske tableau).
Kort analyse.

Anmeldelser i aviser

9/2 2002  Christian Graugaard i Politiken.


Generelt om forfatteren


Bøger

99.4 Jensen, Thit
Andersen, Jens: Thit - den sidste valkyrie / Jens Andersen. - Gyldendal, 2006. - 307 sider.
Ved hjælp af Thit Jensens (1876-1957) dagbøger, romaner, foredrag, interviews m.m. belyser forfatteren hele hendes person, bl.a. forholdet til broderen Johannes V. Jensen, hendes ægteskab og skilsmisse og hendes syn på erotik, moral, politik, kvindefrigørelse og spiritisme.

99.4 Jensen, Thit
Birgitte Borgen: Thit Jensens samfundsengagement : studier i kvinde- og klasseproblemer. - Vinten, 1976. - 229 sider.

99.4 Jensen, Thit
Cai M. Woel: Thit Jensen. - Gyldendal, 1954. - 136 sider

99.4 Jensen, Thit
Hanne Faldborg: Thit : et skæbneportræt. - Septem, 1998. - 336 sider.
Om Thit Jensens (1876-1957) forfatterskab, liv og personlighed, herunder forholdet til broderen Johannes V. Jensen, hendes ægteskab og skilsmisse og hendes syn på kvindefrigørelse.

99.4 Jensen, Thit
Elisabeth Møller Jensen: Roser og laurbær: om grundstrukturen i Thit Jensens kvindepolitiske forfatterskab. - Gyldendal, 1978. - 191 sider.

99.4 Jensen, Thit
Elisabeth Møller Jensen: Thit Jensen : festforelæsning i anledning af 50-året for Biblioteksafgiften. - Statens Bibliotekstjeneste, 1996. - 31 sider.
Kort biografi om Thit Jensens liv og forfatterskab.

99.4 Jensen, Thit
Thit Jensen: Hvorfra? : hvorhen?. - Gyldendal, 1950. - 170 sider
Thit Jensens beretning om sit liv med bl.a. engagementet i kvindesagen og datidens moralske problemer.

99.4 Jensen, Thit
Thit Jensen: Jeg længes - : fra Thit Jensens dagbøger 1891-1927 / ved Jens Andersen. - Kbh. : Gad, 1991. - 207 sider.
Uddrag fra Thit Jensens dagbøger.

Afsnit i bøger

81.5
Nordisk kvindelitteraturhistorie / redaktion Elisabeth Møller Jensen, hovedredaktør. -Rosinante, 1993-1998. - 5 bind.
(i bind 3, s.186-197: Beth Juncker: Det 20. århundredes kvinde: Om Thit Jensen).

81.6
Dansk litteraturhistorie / redaktion og billedudvalg: P.H. Traustedt. - Ny, udvidet udgave. -Politiken, 1976-77. - 6 bind.
(i bind 4, s. 546-553: Karin Michaëlis og Thit Jensen).

81.6
Dansk litteraturhistorie. - 3. udgave. - Gyldendal, 2000. - 9 bind.
(i bind 7, s. 125-129: Thit Jensen. Moderen og arbejdersken).

81.6
Dansk litteraturs historie. Gyldendal, 2006-2009 . 
(i bind 3, s. 480-493: Kvinden i historien - Thit Jensen).

81.6
Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Klaus P. Mortensen og Søren Schou ; artikelskribenter Ove Ancker m. fl. - 2. udgave. - Gad, 2003.
(heri s. 342-345: Kamma Haugan: Thit Jensen).

81.6
Hovedsporet: dansk litteraturs historie / redigeret af Jens Anker Jørgensen og Knud Wentzel. - Gyldendal, 2005.
(heri s. 492-499: Det ny århundredes kvinder: Agnes Henningsen, Thit Jensen, Karin Michaëlis).
Især s. 493-496 om Thit Jensen.

81.6
Litteraturhåndbogen / redigeret af Ib Fischer Hansen m.fl. - Gyldendal Uddannelse. - 2 bind.
(i bind. 2, 6. udg. 2001, s. 89-90).

81.6
Litteraturens stemmer : Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. - Gad.
(i 1. udg. 1999, s. 282-286; i 2. udg. 2003, s. 196-199: Kamma Haugan: Thit Jensen).


81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000-2002. - 3 bind.
(i bind 1, s. 156-163: Karin Esmann Knudsen: Thit Jensen).

99.26
Dansk kvindebiografisk leksikon / redaktion Jytte Larsen. - Rosinante, 2000-2001. - 4 bind.
(i bind 2, s. 207-210: Marianne Zibrandtsen: Thit Jensen).

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen ; under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001. - 2 bind.
(i Biografier, s. 220-221: Annemmette Hejlsted: Thit Jensen).

99.4 Jensen, Thit
Thits billedbog / redaktør: Helene Kragh-Jakobsen. -  Farsø Bibliotek, 1992.
(heri s. 5-12: Jens Andersen: Indledning).
Uddrag fra Jens Andersens biografi : Thit - den sidste valkyrie.

Artikler i tidsskrifter

02.05
Bogens verden : tidsskrift for litteratur og kultur. - Danmarks Biblioteksforening :  Det kongelige Bibliotek : Danmarks Biblioteksskole.
(heri 1990, nr. 2, s. 135-136: Claudine Stensgaard Nielsen: Thit Jensen - fortæller og folkeoplyser).
Biografi.

05.6
Samvirke. - FDB.
(heri 2006, nr. 11, s. 96-100: Jens Kerte: erotisk flamme i skrap sovs).

Artikler i aviser

Politiken
(heri 19/1 2001: Ebbe Mørk: Portræt: der var krudt i kællingen).
Portræt i anledning af Thit Jensens 125-års dag.

Weekendavisen
(heri 5/4 1991: Marie-louise Paludan: Valkyrie på lerfødder: Thit Jensen. Nyt fyldigt udvalg af hendes dagbøger).
Portrært i anledning af udgivelsen af Thit Jensens dagbøger 1891-1927.

Links

Gyldendal - Den store Danske
Artikel om Thit Jensen

Forfatterweb - et tilbud fra bibliotek og skole
Artikel om Thit Jensen

Wikipedia - den frie encyklopædi
Artikel om Thit Jensen.

Bibliotekar Michael Skjærris, Vejle Bibliotekerne

14 aug.09

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Faustnummer
05210283
ISBN
9788711492130
Antal sider
156

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer