Den afrikanske Farm

Den afrikanske farm er et komplekst værk, der rummer mange fortolkningsmuligheder, hvilket gør den til en klassiker, der kan læses igen og igen.

'Den afrikanske farm' fra 1937 er Karen Blixens fortælling om sit liv i Afrika. Romanen er selvbiografisk, og beskæftiger sig med hendes liv på kaffefarmen, der lå i Kenya ved Ngong Hills uden for Nairobi. Romanen er imidlertid meget mere end en selvbiografi, idet den omhandler Blixens og hendes samtids forståelse af modsætningen mellem kultur og natur samt civilisationens rivende udvikling.

Oplevelserne med de indfødte, der arbejdede på Blixens farm fylder meget i 'Den afrikanske farm'. Herigennem afspejles Blixens syn på afrikanerne, der skildres som et primitivt naturfolk. Afrikanerne er på samme niveau, som de hvide mennesker var i middelalderen, mener Blixen. 
Derudover spiller hendes venskaber med de andre farmere i kolonien i Østafrika en vigtig rolle. Blixen beretter ikke særligt meget om sit ulykkelige ægteskab med sin fætter, Bror Blixen, som, hun blev gift med i 1914. Ægteskabet opløstes i 1925, hvorefter Karen Blixen driver farmen alene frem til 1931.

Blixens oplevelser med elskeren, den engelske adelsmand, Denys Finch Hatton spiller en væsentlig, omend ikke altoverskyggende, rolle i romanen. Sammen med Denys var hun eksempelvis på storvildtjagt. Ligeledes var hun på opdagelse med ham i hans flyvemaskine, så de kunne betragte det smukke afrikanske landskab fra luften.

Med andre ord er det en selektiv selvbiografi og en jegfortælling, som har et dybere lag end blot at beskrive en persons liv og levned. Blixen gør sine egne erfaringer til eksistentielle anliggender. Begivenhederne i Blixens liv beskrives ikke i kronologisk rækkefølge og nogle elementer af hendes liv er udeladt, hvorimod andre er forstærket.

'Den afrikanske farm' er opdelt i fem akter eller kapitler; en slags tragedie i fem akter. Romanen blander forskellige genrer som filosofi, fiktion og poesi. Undervejs filosoferer Blixen over modsætningerne mellem sorte og hvide, eksempelvis i afsnittet ”Af en immigrants dagbog”. Hun finder ligheder mellem de stolte masaier og det europæiske aristokrati. Begge folk, mener hun, er dømt til undergang. Dette skyldes, at tiderne forandrer sig og masaierne bliver trængt væk fra deres land til et reservat, hvilket er i modstrid med deres nomadetradition. Den borgerlige klasse får større indflydelse og udkonkurrerer adelen. Blixen var dog positiv overfor den moderne teknologi og hvad den medførte af automobiler og flyvemaskiner.

Et andet gennemgående tema i 'Den afrikanske farm' er forholdet mellem natur og civilisation, dvs. forholdet mellem de indfødte kukuyuer, der arbejder på farmen, masaierne i vildtreservatet og nybyggerne. De indfødte har ifølge Blixen en anden virkelighedsopfattelse end hvide mennesker, som eksempelvis kommer til udtryk i del to, der hedder 'En vådeskuds historie'. I denne del beskriver Blixen, hvordan de afrikanske retfærdighedsbegreber er anderledes end i Europa. Ved et uheld sårer og dræber en lille dreng to andre små drenge. De familier, som har mistet et barn eller hvor barnet er blevet invalid, taler ikke om straf, men i stedet ønsker de erstatning for deres tab. Erstatningen skal udbetales i naturalier, som køer eller geder.

Der er mange henvisninger til andre værker som eksempelvis Bibelen og græske myter samt til Afrikas historie. Der findes to stammer i Kenya; kikuyerne og masaierne. Kikuyerne har ifølge Blixen en slavementalitet, det var dem,  amerikanerne tog som slaver. Masaierne derimod er stolte nomader, høje, slanke og stolte folk, der ikke egner sig til at være slaver eller til den europæiske levevis. Masaierne lever i nuet og kommer de i fængsel, dør de, fordi de opfatter det som en permanent tilstand.  

Der er også andre afrikanske stammer i Kenya, blandt andet somaliere. Blixens hustjener Farah er somalier og muslim. Han føler sig derfor hævet over de indfødte, og vil nødigt blande sig i deres anliggender.

Set med moderne øjne fremstår Blixen meget fordomsfuld i sit syn på afrikanerne. Samtidig har hun en stor forståelse for deres levevis og skikke. Hun interesserer sig meget for sine ansatte på farmen, starter blandt andet en skole for dem og fungerer desuden som deres læge og dommer.Det giver hende en særlig status, som hun er meget opmærksom på. Der er forståelse imellem kikuyuerne og Blixen. De støtter hinanden under strenge tider. Og Blixen har et ganske særligt forhold til Kamante der, efter at hun har sendt ham på hospitalet som dreng, bliver en dygtig kok.

De indfødte på farmen ejede et stykke jord, mod at de til gengæld skulle arbejde for hende, bortset fra én dag om ugen, hvor de kunne arbejde på deres egen jordlod. Da Blixen må sælge farmen, ligger det hende meget på sinde, at kikukyuerne får et nyt stykke land, hvor de kan bo alle sammen og bevare fortællingerne om livet på farmen.

I romanens sidste del 'Farvel til farmen' beskriver Blixen hvordan hun må opgive, at drive farmen af økonomiske årsager. Hun kan ikke få kaffeplantagen til at løbe rundt, fordi den ligger for højt oppe. Desuden dør hendes elskede Denys Finch Hatton i en flyveulykke.

Han bliver begravet på farmens jord, fordi han hørte hjemme der. Også Kikuyu høvdingen Kinajuas død beskrives. En æra er slut for Blixen personligt, men også for kikuyuerne. Romanen slutter sørgeligt i overensstemmelse med tragediegenren. På den anden side har Blixens oplevelser på farmen givet hende stof til mange fortællinger, hvorfor livet på farmen bliver udødeliggjort.