Bog

De nøgne kvinders ø

Af (
2008
)

Anmeldelse

De nøgne kvinders ø af Inger Frimansson

15 sep.08

Det ligner det perfekte mord. Men katastrofen lurer lige under overfladen. Anderledes krimi,  hvor man følger morderen i stedet for opklaringen af mordet.

Forfatteren Tobias Elmkvist ser sig nødsaget til at vende tilbage til sit barndomshjem for at hjælpe sin gamle far, der efter et fald er sengeliggende og ikke kan klare driften af gården.

Tobias' eget liv sejler lidt. Han er blevet skilt fra Görel, og de har sammen datteren Klara, som er 14-15 år og ved at vokse fra ham. Han har skrevet digtsamlinger og romaner men er først slået igennem med kriminalromanen "Natten" og har fået et 3-årigt arbejdslegat fra Kunstfonden. Nu har han skriveblokering og forholdet til kæresten har trange kår.

På gården møder han faderens noget yngre kæreste Sabina og bliver erotisk betaget af hende. Fra nu af er han på kollisionskurs. Han er oppe mod kræfter, der er stærkere end ham selv.

Det er ikke en af de sædvanlige krimier, hvor man kan gætte med på, hvem der er gerningsmanden. Her ved man hele tiden, hvem morderen er, og spændingen går på OM, hvornår og hvordan han bliver afsløret. Bliver liget trods det sikre gemmested fundet? Vil han klare politiets afhøringer? Vi er inde i hans hoved og følger hans stadig mere desperate dialog med sig selv.

Miljøet og personerne er fantastisk godt beskrevet. Faktisk følte jeg mig hensat til grisestalden i Anne Ragdes: "Berlinerpoplerne" - dog er tonen en anelse mere ildevarslende.

En velkomponeret krimi med en egen intens nerve. Ikke for hardcore Marklund- og Läckberg-fans, men nærmere til de, der kan lide Karin Alvtegen og andre psykologiske thrillere.

Oversat fra svensk af Asta Smith-Hansen efter 'De nakna kvinnornas ø' . Politiken, 2008. 347 sider.

Bogdetaljer

Forlag
Politiken
Faustnummer
27382681
ISBN
9788756788960
Antal sider
347

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer