Bog

De bedste venner

Af (
1995
)

Anmeldelse

De bedste venner af Joanna Trollope

01 feb.07
src="https://www.li

To vennepar, fire teenagebørn og en skilsmisse rystes sammen til en farlig cocktail med skæbnesvangre konsekvenser for dem alle.

Anbefalet af bibliotekar Jytte Kjær Schou, Århus Kommunes Biblioteker


Joanna Trollope er en solid og flittig forfatter, der beskriver moderne middelklassemennesker og deres tidstypiske problemer, ofte med en særlig drejning. Hendes romaner er underholdende og vedkommende, og hun har en speciel evne til også at give liv til bipersonerne, og derved belyses temaerne fra flere sider.

I denne roman udforsker hun de midaldrende voksnes egoistiske adfærd, når de har ondt i kærligheden. Hun sætter fokus på børnene og undersøger, hvor store veksler man kan trække på et venskab.

Fergus forlader Gina, der kastes ud i et følelsesmæssigt kaos. Hun søger trøst hos barndomsvennen Laurence og hans kone Hilary og ender med at overbelaste venskabet. Gina og Laurence indleder et forhold, og i desperation går Ginas datter Sophy i seng med Laurence og med Hilarys ældste søn. Bange for konsekvenserne søger Sophy tilflugt hos Fergus, der overraskende viser sig at leve sammen med en bøsse, som han har et kompliceret, men ikke nærmere specificeret forhold til!

Som en modvægt til alt dette kærlighedsroderi har vi Ginas livskloge, farverige mor, der har overskud til barnebarnet, og som tør sige sin datter et par drøje sandheder.

Forvirret, kære læser? Indrømmet, det er næsten for meget af det gode, men frygt ikke.

Trollope har styr på sine temaer og ikke mindst på sine personer. Hun bringer dem sikkert gennem alle trængsler, om end ikke til en decideret happy end, men de kommer alle styrkede gennem problemerne og kan begynde på et nyt, acceptabelt liv.

Joanna Trollope: De bedste venner. Oversat fra engelsk af Vibeke Houstrup efter 'The best of friends'. Lindhardt og Ringhof, 1995. 268 sider.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Køb bogen


 

 

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Faustnummer
21163260
ISBN
9788759505960
Antal sider
268

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer