Dagbøger 1984-1989 følger exilforfatterens dagligdag, som i stigende grad præges af isolation, alderdomssvækkelse, opgivenhed, og dagbøgerne er i det hele taget en usædvanlig – og rystende – illusionsløs skildring af livets sidste kapitel. I Marais skarpe og lakoniske stil fremstår den høje alderdom som ensomhedens triumf.
Dagbøger 1984-1989 følger exilforfatterens dagligdag, som i stigende grad præges af isolation, alderdomssvækkelse, opgivenhed, og dagbøgerne er i det hele taget en usædvanlig – og rystende – illusionsløs skildring af livets sidste kapitel. I Marais skarpe og lakoniske stil fremstår den høje alderdom som ensomhedens triumf.
Brugernes anmeldelser