Bog

Cleo og kærligheden

Af (
2011
)

Anmeldelse

Cleo og kærligheden af Jill Mansell

14 jun.11

Kærlighed, kærlighed, kærlighed… åhhh, den pokkers kærlighed!

Cleo er godt tilfreds med sit liv. Hun har et godt job, en dejlig kæreste og alt ser ud til at gå i den rigtige retning. Men da Cleos gamle plageånd fra high school, Johnny LaVentura, vender tilbage til den barndomsby, hvor Cleo stadig bor, er hun ikke just begejstret. Johnny LaVentura er i mellemtiden blevet berømt for sine evner som installationskunstner, og han er stadig lige så selvsikker og storskrydende, som han var i deres barndom.

Snart viser det sig dog, at Cleos dejlige kæreste, Will, ikke er helt som Cleo havde forestillet sig. Han har nemlig glemt at fortælle hende, at han er gift og desuden far til to små børn.

Midt i krisen viser Johnny sig at være en god ven og støtte, og snart begynder der at opstå varme følelser imellem Cleo og ham. Men kan en flot berømthed, der er vant til at omgive sig med verdens smukkeste kvinder, virkelig falde for en helt almindelig pige? Det har Cleo svært ved at tro.

I ’Cleo og kærligheden’ følger vi den charmerende Cleo, samt hendes søster Abbie og de venner, hun har i den lille engelske landsby. Kærligheden spirer overalt, mennesker forelsker sig på kryds og tværs og store forviklinger opstår.

Jill Mansell er chick-litt forfatter på fuld tid. Hun bor i Bristol, England, og når hun ikke skriver bøger, elsker hun bl.a. at spise vingummi. Hendes romaner er humoristiske og fyldt med kærlighed, en cocktail som kvinder verden over er meget begejstrede for.

’Cleo og kærligeden’ er ægte chick-litt i al dens herlighed. Et sandt Askepot-eventyr, hvor den almindelige pige får den smukke prins til sidst, og alt ender lykkeligt. Nogle ville måske sige, at det er en lidt tynd historie, men personligt synes jeg det er fantastisk at læse en gang imellem. Der er nok af dårligdomme i den virkelige verden, så hvorfor ikke nyde et par timer i en romantisk drømmeverden?

Bogdetaljer

Forlag
Thaning & Appel
Oversætter
Ninna Brenøe
Faustnummer
28922795
Graphic
Mikkel Henssel
ISBN
9788741302317
Antal sider
381

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer