Bog

Buller og potten

Af (
2019
)

Anmeldelse

Buler og potten af Mervi Lindman

19 jun.19

Når små børn skal lære nye ting eller igennem store forandringer, kan det være en hjælp at læse bøger, som de yngste læsere kan spejle deres følelser i. Her er pottetræning ingen undtagelse.

I ’Buller og potten’ illustreres det på en herlig og sjov måde, hvad en potte skal bruges til. Buller har en potte, men den er tom, og han kan ikke lige finde ud af, hvad der skal puttes i den. Han prøver med en strømpe, en hue og et æble, men det går ikke. Så byggeklodserne, Lille Mus og slangen Hr. Hvæs, men det duer heller ikke. Til sidst finder Buller ud af det, og det viser sig, at det lugter knapt så godt, det der kommer ned i potten.

Buller er en sød og sjov dreng, som er klar til at udforske verden sammen med de yngste læsere. Bøgerne om Buller både skrives og illustreres af finske Mervi Lindman. Det er fine og charmerende pegebøger om krop og følelser, som kan bruges til at sætte ord på genkendelige ting og situationer fra de allermindstes hverdag. Der er masser af humor i bøgerne, især i Buller og alle krammedyrenes herlige og livlige ansigtsudtryk, ligesom der er mange detaljer at gå på opdagelse i og tale om.

Der er indtil videre kommet fire bøger om Buller, og i de tre andre bliver han vred, viser kærlighed og udforsker sin krop.

Bogdetaljer

ISBN
9788793723078

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer