Brisingr eller Eragon Skyggedræber og Saphira Bjartskulars syv løfter

Med tredje bind af den fabelagtige fantasy serie om Eragon når værket op på et niveau, så salig Tolkien ville fryde sig i sin himmel.

Kampen mod den onde tyran Galbatorix fortsætter.
Efter det kolossale slag på Den brændende Slette drager Eragon og hans fætter Roran ud for at redde Rorans trolovede Katrina, som bliver holdt fanget af de grusomme billelignende Ra’zac.  Samtidig fortsætter kampene mellem Varden, som er menneskenes modstandsbevægelse, og Galbatorix’s tropper. Også elverfolkene melder sig til modstand, og med Eragon og hans drage Sapharis hjælp lykkes det yderligere at få dværgene og deres nyvalgte konge Orik til at slutte sig oprørshæren.
Selvom den samlede oprørshær rykker frem, sker det dog ikke uden store tab, og endnu har Galbatorix ikke vist sig uden for sin stærke fæstning Uru’baen, så der er virkelig lagt op til den store afgørende styrkeprøve.

Ovennævnte ultrakorte referat af mere end 800 sider får man sikkert ikke noget ud af, hvis man ikke har læst de to forrige bind i serien. Tredje bind starter ganske vist med et udmærket resumé, men det fulde udbytte får man faktisk først, hvis man genlæser begge de to forrige bind.
Og serien kan bestemt tåle en genlæsning. I mine øjne er der -  på dansk i hvert fald - tre helt unikke fantasy serier, som rager langt op over alle andre: "Ringenes herre", "Harry Potter" og så "Eragon".

Den verden, som Paolini har skabt, er helt uden sidestykke, og selvom man med rette kan beskylde ham for at have lænet sig temmelig meget op af Tolkien, Starwars og andre forbilleder, formår den unge forfatter alligevel at gøre alle sine "tyverier" til sine helt egne.  Beskrivelserne af Alagaesia og de mange forskellige racer og folkeslag, den mangfoldige natur og de mange fascinerende byer og bygningsværker er fabelagtigt fængslende. Samtidig mestrer Paolini at holde fast i sit plot og holde spændingen ved lige, men det der dog især gør serien til noget helt specielt, er den fortælleglæde, stolthed og begejstring, der lyser ud af siderne.

Serien var oprindelig planlagt til at skulle være en trilogi, men heldigvis viste det sig, at forfatteren havde mere stof i sig, så nu kan man tilmed glæde sig over, at historien først bliver afsluttet i et sidste og fjerde bind.

Oversat fra engelsk af Per Vadmand og Ole Steen Hansen efter 'Brisingr'. Carlsen, 2008. 413 + 396 sider.
Se litteraturlisten Noget der ligner Harry Potter

Del 1:Lån bogen på eller
Del 2: Lån bogen på eller