Bog

Brev til en nybagt forælder

Af (
2016
)

Anmeldelse

Brev til en nybagt forælder af Chimamanda Ngozi Adichie

08 okt.18

Adichies bud på at være en feministisk forælder er en både relevant og tankevækkende opfordring til, hvordan man som forælder bør opdrage piger i nutidens samfund.

Chimamanda Ngozi Adichie  er feminist og har flere gange talt offentligt om feminisme, hun har bl.a. skrevet det roste essay Vi burde alle være feminister. I denne lille bog kommer giver hun endnu en gang sit besyv med ift. feminisme – denne gang med fokus på, hvordan man er en feministisk forælder. Bogen er skrevet som et brev til hendes veninde, der netop har født en lille datter og spørger Adichie om råd om, hvordan hun skal opdrage sin lille pige, så hun bliver feminist.

Det er et stort spørgsmål, der ikke lige lader sig besvare. Adichie bruger da også 15 punkter på at besvare spørgsmålet - og selv ikke det er nok!
Det allerførste og vigtigste overhovedet er at kende sin præmis – man skal lære sin lille pige, at hun er vigtig – at hun er lige så vigtig. PUNKTUM.
Herefter kommer Adichies 15 punkter, hvoraf nogle bl.a. lyder:

”Vær et helt menneske, Gør det sammen, Lær hende at ”kønsroller” er noget vrøvl, Lær hende at elske bøger, Lær hende at forholde sig kritisk til sproget, Lær hende at styre uden om behagesyge, Giv hende en forståelse af sin egen identitet, Vær bevidst om hvordan du beskæftiger dig med hende og hendes ydre og Fortæl hende om forskellighed.”

I hvert punkt fortæller Adichie, hvad hun mener og kommer med eksempler. Nogle af hendes eksempler bærer præg af, at hun er opvokset i en anden kultur, men når det er sagt, så er hendes råd universielle og kan bruges til piger i hele verden.

For nylig udtalte min datter på 4 år, at ”en pige da ikke kan være en ’stor chef’”. Først blev jeg lidt paf over denne bastante udtalelse, og derefter måtte jeg rette hende og fortælle, at piger, lige såvel som drenge, kan blive ’store chefer’- og at både mor og fars ’store chef’ er en dame. Efterfølgende har jeg tænkt lidt over, hvad det er der gør, at man allerede som 4-årig har fået den opfattelse. Det er ikke hjemmefra i hvert fald. Adichies bog er derfor ekstra vedkommende for mig, for uanset hvor meget der er sket ift. ligestilling de sidste mange år, så er der altså stadig lang vej igen!

Som mor til en pige – og en lille dreng – er Adichies bog er ekstra tankevækkende og på sin vis også skræmmende – for gør man det godt nok, gør jeg det godt nok? Lægger man ubevidst alt for mange normer og kønsroller ned over sine børn?
Jeg vil helt klart have Adichies bog i baghovedet fremover – og ikke kun når jeg opdrager min datter, men i høj grad også lillebror. Jeg vil gøre mit til, at de begge ved, at de er vigtige - LIGE vigtige - og at de begge kan blive lige det de allerhelst vil – også ”store chefer”!

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Oversætter
Susanne Staun
Faustnummer
52941687
ISBN
9788702233506
Antal sider
96

Tema

Tema

Tema

Essays

Essayet er en slags faglitteratur med skønlitterære virkemidler, der henter en fri og personlig sprogbrug fra fiktionen.
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer