I andledning af Ida Jessens nye udgivelse 'Telefon', som er fjerde selvstændige bind af Hvium trilogien, kigger vi tilbage på de tre forgængere.
Bog
Børnene
Af
(
2009
)
Fraskilte Solvej flytter til Hvium - og datteren, der bor hos faren. Solvej giver stof til sladder i landsbyen, selvom hun som sundhedsplejerske hjælper mange og ser mange ting. Men som altid rammes børnene hårdest
Fraskilte Solvej flytter til Hvium - og datteren, der bor hos faren. Solvej giver stof til sladder i landsbyen, selvom hun som sundhedsplejerske hjælper mange og ser mange ting. Men som altid rammes børnene hårdest
Anmeldelse
Børnene af Ida Jessen
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Ida Jessens psykologiske realisme slår endnu engang alt. Fantastisk roman!
Har du savnet Hvium og Ida Jessens fabelagtige romankunst lige så meget som jeg? Så glæd dig!
Vi befinder os nemlig endnu engang i Hvium i denne selvstændige fortsættelse af romanerne ’Den der lyver’ og ’Det første jeg tænker på’.
Denne gang får vi hele beskrivelsen af, hvad der skete dengang præstens søn Gustav blev dræbt af en flugtbilist. Vi får at vide, hvem der kørte flugtbilen, og hvad der videre hændte vedkommende.
Vi hører også mere om Brogård og Ragnas og Paulis mislykkede ægteskab. Og vi hører om Manne, der passede præstens børn i ’Det første jeg tænker på’. I det hele taget bliver der bundet mange ender på Hvium-historien i Ida Jessens nye roman.
Men ellers handler ’Børnene’ mest om Solvej, der ved romanens start netop er flyttet til Hvium fra Hillerød. Solvej forlod året før sin mand og sin lille datter Christiane pga. en forelskelse. Eller det vil sige, Solvejs mand Morten opdagede Solvejs sidespring og smed hende ud. Nu er Solvej flyttet efter Christiane og Morten og Mortens nye kæreste til Hvium.
For sundhedsplejersken Solvej er bunden nået. Hun har ingen job, ingen penge, ingen ret til at se sin datter andet end hver anden weekend. Hun bliver mødt med mistro i den lille by. Faktisk er der kun et menneske, der er venlig imod hende. Men Søren Martinsen er nok venlig og hjælpsom, men han er også brutal og underligt afstumpet. Og hvad er der med hans ægteskab?
Romanen foregår 1992 – 2008, og få kan som Ida Jessen skildre de psykologiske spil, der foregår imellem mennesker. Både imellem kvinde og mand og imellem forældre og børn. For kan Christiane nogen sinde tilgive sin mor, at hun forlod hende, da hun var lille? Kan hun nogensinde komme over det svigt? Og vil hun? Og kan hun gøre det bedre selv?
Ida Jessen er simpelthen en af Danmarks absolut bedste forfattere. Sådan er det bare! Og hvis vi her på Litteratursiden uddelte stjerner eller hjerter, ville hun få alle mine!
Analyse
Jessen, Ida - Børnene
Med voldsomhed rører menneskene hinanden i Ida Jessens 'Børnene'.
For ca. 300 år siden, da mennesket fyldte mindre og Gud mere, mente man, at følelser ikke kom indefra, men i stedet var en voldsom kraft, der udefra greb mennesket i mødet med omverden. Samme fornemmelse får man, når man læser Ida Jessens 'Børnene', på trods af at handlingen foregår mellem 1992 og 2007. Romanens personer, og ikke mindst hovedpersonen Solvej, kastes rundt i tilværelsen, forårsaget af kroppens begær og store følelserne i mødet med andre mennesker.
Det er to fremmede, mor og datter, der ankommer til huset i skoven ved byen Hvium i bogens begyndelse. Noget er galt, og Solvejs liv er gået skævt. Gennem en række tilbageblik i romanens første del får vi forhistorien. Solvej har været gennem en skilsmisse, og har sin mor med til huset, mens Solvejs egen datter Christiane er fraværende. Solvej flytter da også kun til Hvium for at kunne være nær ved Christiane, der med sin far er flyttet fra København til Hvium. Moderen rejser, og tilbage er Solvej, alene, fremmed og uden at være hægtet fast til andet end sin egen krop.
Kroppen spiller en central rolle. Da Solvej endelig finder en ro ved den stille mand Ebbe, hedder det med stor selvindsigt om ham: ”Han kendte ikke til kroppenes forbundethed og sjælens vanvittige ensomhed.” (287). Det er med kroppen, at Solvej danner forbindelser til andre mennesker. Først utroskaben med Tobias, der får Solvejs ægteskab til at gå i stykker. Siden i Hvium, hvor hun tiltrækkes af den stærke og handlekraftige Søren Martinsen, der i sit eget ægteskab invaliderer sin kone med både psykisk og fysisk vold. Da Solvej bryder med Søren Martinsen, leger Ida Jessen med thriller-træk, da Søren starter sit magtspil. Det er elementært spændende.
Bogens stil er klassisk realisme, og dramaet som skildres på siderne, er ikke nødvendigvis mere dramatisk, end de dramaer, der på forskellig vis opstår i ethvert menneskes liv, når perspektivet udvides til 16 år. Fortælleren er også traditionel med fuld adgang til alle personernes tanker, men benyttet således, at vi kun oplever historien fra én synsvinkel i hver scene. Denne fortælletekniske klarhed bruges dog kun til at lade os se, hvordan personerne farer vild i deres egne tanker. Uklarheden og usikkerheden opstår, fordi personerne ganske enkelt og helt realistisk ikke forstår sig selv. ”Sjælens vanvittige ensomhed”, som kendetegner flere personer, giver en klaustrofobisk tankerække, hvor den eneste vej ud er gennem kroppen. Men det sker også igen og igen.
'Børnene' er delt i tre dele efter årstal. I første del følger vi Solvej, og ser hvordan hun kastes på plads i tilværelsen. Da hun kommer til Hvium, er det efter at have brudt med sin mand og svigtet sit barn ved at flytte fra dem begge. Hun har gjort det, som en mor ikke må, forladt sit barn, og det prøver hun nu at rette op på. Ro kommer der først, da hun gør det forbi med sine to kærlighedsforhold. Det gamle til Tobias, der var skyld i skilsmissen, og det nye til Søren Martinsen, som hun foragter, når han ikke er der, men begærer, når han er. Det sidste brud sker først efter en graviditet uden for livmoderen, der som en kraft hinsides Solvejs kontrol sætter hende i stand til at bryde med Søren.
I anden del bredes perspektivet ud, og vi hører om bondekonen Ragna, der som den eneste tog ordentlig imod Solvej, da hun kom til Hvium. Selv lever hun i et ulykkeligt ægteskab med ungdomskæresten Pauli, som hun ikke vil bryde med. Også når det gælder Pauli og Ragna er det med kroppen, at to menneskers samliv begyndes og afsluttes. Ragnas livsforløb blev bestemt af en tidlig graviditet med Pauli. Først da en død pige bliver fundet på gårdens jord, kan Ragna handle. Fundet af pigen udvikler sig til et skænderi mellem Ragna og Pauli, hvor den ellers blide Pauli slår Ragna. Først da kan hun gøre sig fri.
I tredje del gentager historien sig. I denne del følger vi den nu voksne Christiane, der uden Solvej ved det, har et forhold til Jon. Jon er søn af Solvejs tidligere kæreste Søren Martinsen. Som forældrene gribes børnene af følelser, de ikke kan kontrollere. Men noget er også vendt om. Denne gang er det Christiane, der bryder med sin mor og ikke omvendt. Det sker af gammel vrede over Solvejs svigt, og manglende forståelse for Christianes kærlighed til Jon. Facit er smerteligt det samme, og Solvej er igen uden kontakt til sin datter. Igen kæmper Solvej for at se sin datter, og til sidst nærmer de sig hinanden. I epilogen møder Ragna Christiane med sit lille barn – Jon har hun brudt med.
Bogens titel er 'Børnene', som hos Ibsen er der et element af, at børnene arver forældrenes synder. Kroppe mødes og skilles igen. Slutter 'Børnene' med et håb, ligger det i, at Juliane ikke har forladt sit barn.
'Børnene' er i sin kerne en historie om menneskenes ensomhed. Nok mødes kroppene, men den voldsomme tiltrækning, krop mod krop, hindrer ikke ensomheden. Men måske er det den, der gør, at vi som mennesker mødes og danner relationer til hinanden. Kroppens vilje sætter sig blindt igennem, og menneskene bevæges. Solvejs kærlige forhold til Ebbe er 'Børnenes' eneste forhold, der varer ved. De to voksne mennesker løser ikke hinanden fra ensomheden, men indretter sig med hinandens forskellighed. Skal man tage Solvejs ord for pålydende, sker det, uden at han forstår tråden i Solvejs liv: At kroppene er forbundet, men mennesket vanvittigt ensomt.
Kilder, links og centrale værker
Bogdetaljer
Andre bøger af Ida Jessen
Kaptajnen og Ann Barbara
Troldtinden 1-4
Carl - da Carl næsten gav Albert væk
I det mærkelige lys
Carl er kilden
Carl er glad
Telefon
Carl er gavmild
Doktor Bagges anagrammer
Bibelhistorier
Sille tegner rødt
En ny tid
Da Carl blev rasende
Postkort til Annie
Ramt af ingenting
Den lille gule pige
En mand kom til byen
Det første jeg tænker på
ABC
Foxy lady I-V
Den der lyver
Slangesmykket
Sommertid
Vandpaladset
De døde skær
Tema
Tendenser i 00'ernes litteratur
Skilsmisse
Rampen
Moloch : en fortælling om mit raseri
Mænd i min situation
Vær god ved dyrene
Næste! : en lægeroman
Nej, nej og atter nej
Bånd
Historie om et ægteskab
Se på os nu
Endnu er dagen ikke spildt
svaner bliver ikke skilt
En sandsynlig historie
Helvede
Forladte dage
Jeg ved ikke om den slags tanker er normale
Ramt af ingenting
Hambros Allé 7-9-13
Før vi siger farvel
Min far kan lide fugle
Den retfærdige
Celestine
Indgår i boglisten: Vindere af De Gyldne Laurbær
Skyggedanseren
Den, der lever stille
En anden gren
Folkets skønhed
Aisha
Kvinden de meldte savnet
Forbandede yngel
Profeterne i Evighedsfjorden
Dette burde skrives i nutid
Journal 64
Børnene
Dronningeofret
Mærkedage
Den som blinker er bange for døden
Hundehoved
Undtagelsen
Den lukkede bog
Nordkraft
Kærlighedens rum
Lucca
Colorado drømme
Jeg har set verden begynde
De måske egnede
Tryghedsnarkomaner & Hold kæft og vær smuk
Rejsen til Ribe
Kilroy Kilroy
Dansen med Regitze
Christine
Løgn over løgn
Artikel om Ida Jessen
Artikel
Hvad er en mor? Om Ida Jessens Hvium-trilogi
En uperfekt kvinde
Artikel
En uperfekt kvinde
Ida Jessen er en af Danmarks mest markante samtidsforfattere. Hun har høstet stor anerkendelse de senere år, blandet andet modtog hun BG Banks Litteraturpris i 2006 for 'Det første jeg tænker på' og i 2009 modtog hun Søren Gyldendal Prisen.
Brugernes anmeldelser