Barnet

Poesi, styrke, svaghed og kærlighed forenes på bedste måde i en mors fortælling til sit nyfødte barn. En fortælling om splittelsen mellem at være forfatter, mor og kæreste.

Moderen - forfatteren Kjersti Annesdatter Skomsvold – fortæller sit nyfødte barn, barn nummer to, om sit liv frem til fødslen, mens hun går tur med hende barnevognen i Botanisk Have og taler ind i en diktafon, eller mens hun skriver – eller forsøger at skrive - med barnet ved sin side eller hængende i en bæresele. Efter fødslen af det første barn mistede hun evnen til at skrive. Hvad var sværest: ikke at kunne skrive eller ikke at kunne sove?

For fortælleren har det været en meget skelsættende oplevelse af blive mor og at leve i et fast forhold med Bo, faderen til deres to børn. Hendes liv har været præget af angst, ensomhed, usikkerhed, sorg og sygdom, og hun har haft svært ved at involvere sig i andre mennesker.

Fortællingen til barnet er hudløs og ærlig : ”Dette er ikke en historie at fortælle sit barn, men det er umuligt at forstå historien om Bo og mig uden den døde, for hvorfor skulle det ellers tage os fem år at blive kærester?”

Ham, som hun omtaler som den døde, er hendes skrivelærer. Han kan som den første se forfatteren i hende, og det er takket være ham, at hun får udgivet sin første bog. Men frygten for at forholdet bliver for tæt, får hende til at forlade ham. Hun fortæller, at det tog fem år at blive kæreste med Bo, men det da så endelig sker, rammer realiteterne hende som en mursten, og da han rejser til Paris, savner hun ham. Det var hun ikke forberedt på.

'Barnet' indeholder tekster af stor skønhed, tekster som vist kan genkendes af mange forældre. ”Vi snakkede sammen på dit sprog, dine lyde lagde sig inde i mig varme sten på en strand. Din krop var tung i mine arme, i mit liv, selvom du næsten ingenting vejede, og det onde føg forbi, fløj væk, natten var fløjet for længe siden, det var dig der blev her.”

Der er mange af den slags dybe tanker og overvejelser, og derfor er mit råd til læseren, at bogen skal læses langsomt og nydes, og det er en bog, som man kan vende tilbage til mange gange.

Kjersti Annesdatter Skomsvold er en af de vigtige stemmer i den nye norske litteratur. Hendes debutroman Jo hurtigere jeg går, jo mindre er jeg, udkom på dansk 2011 og vakte stor opmærksomhed. I Monstermenneske (2014), som også kan læses som en selvbiografisk roman, fortæller hun om sin kamp mod sygdom, og hvordan det efter en lang kamp, lykkes hende at komme i gang med sin roman, som for øvrigt handler om Matea, hovedpersonen i 'Jo hurtigere jeg går, jo mindre er jeg'.