Bog

Asta og blomsterne

Af (
2021
)

Anmeldelse

Asta og blomsterne af Wendy Meddour

11 maj.21

En rolig og fin historie om at nyde nuet og fordybelsen i en travl hverdag.

”Skynd dig nu, Asta! Ellers kommer du for sent!”. I denne historie handler det om, hvordan det føles altid at skulle skynde sig og glæden ved at glemme hverdagens travlhed for en stund. En smukt illustreret historie i et feminint, internationalt tilsnit med et vedkommende budskab om at nyde øjeblikket her og nu for børn fra fem år.

Asta skal altid skynde sig, men hun kan godt lide at se på de smukke blomster og lytte til alle lydene. Mor siger, hun skal skynde sig for at nå skolebussen og i skole. I skolen skynder de voksne og de andre børn også på hende; så skal hun skynde sig til samling, skynde sig at nå at spise, og der er slet ikke tid til at se på mariehønen eller læse i bogen.

På vej hjem fra skole bliver Asta ked af det, og mor må stoppe op. Asta vil bare tage den med ro, så det gør de resten af dagen, hvor de ser og sanser livet. Da far vil skynde sig at være klar med aftensmad, bliver de alle enige om at pakke en madkurv og tage i parken uden nogen planer.

Jeg kan godt lide bogens budskab. Historien sætter nogle tanker i gang om vores ofte hektiske hverdag, bundet op på rutiner og tidsstyrede aktiviteter. Nogle gange er det bare samvær uden planer, som børn og voksne har godt af. At kede sig på godt gammeldags dansk! Det er en dyd at kunne fordybe sig og være i nuet. Her minder historien os kærligt om lige at trække vejret dybt en gang imellem, at sætte alle planer på hold og bare være sammen i nuet.

Bogdetaljer

Forlag
Turbine
Oversætter
Gry Kappel Jensen
Faustnummer
38689843
ISBN
9788740668957
Antal sider
36

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer