7/8 poesi

Poesi i kort snor. Per Aage Brandt skriver stramt i denne digtsamling, som kommer omkring stort set alt i verden.

”Poesi skal læses langsomt, ellers forandrer den ikke verden” lyder udsagnet på bagsiden af ’7/8: Poesi’, der med få undtagelser består af digte på syv og otte verslinjer. Digtene spænder vidt og kommer blandt andet omkring politiske, sociale og eksistentielle temaer. Med andre ord er samlingens fokus i bred forstand ALT.

De er formen, der holder digtsamlingen sammen. Digtene er opdelt i to dele 'Alt skal væk' og 'De anima', som består af henholdsvis septetter og oktetter. Der er intet tilfældigt over digtene, hvilket både er deres styrke og svaghed; sproget er brugt med omhu, men samtidig er der ikke meget plads til de spontane indfald og heller ikke til vildskab.

At Per Aage Brandt er filosof og forsker, er tydeligt i hans måde at skrive på, fx i denne tanke, hvor stedsansen belyses: ”jeg boede et sted, og en dag gik jeg / ud ad døren og glemte, hvor det var, / men pludselig husker jeg det og vil / vende tilbage: her er gaden, her er min / dør”. Eksemplet viser, hvordan Aage Brandt væver sig ind og ud af erkendelser. I dette tilfælde at miste og genfinde retning.

Andre steder er der klare referencer til det politiske liv og formuleringen ”Alt skal væk”, som første del hedder, er en frase, som gik igen ved sidste folketingsvalg i den revolutionære undergrund. Frasen kan også henvise til et ophørsudsalg. Digtene kaster om sig med gode formuleringer som fx ”krigen er magtens skrift”, ”bliv ingenting som jeg”, ”der er ingen / forskel mellem mig / og dette forfærdelige samfund” og ”vi svulmer mens vi skrumper det kaldes / forandring”.

’7/8: Poesi’ er en interessant digtsamling, fordi den undersøger ord og tilstande i en stram form, som ikke plaprer derudaf. Som tidligere nævnt er det både samlingens styrke og svaghed, da noget af den vildskab, som ellers ville klæde samlingen, ikke får plads i det konceptuelle. Det er dog kun en lille anke.

Det er en digtsamling for den erfarne læser og for folk, som trænger til at sætte tempoet ned. Aage Brandt og forlaget skriver også, at digtsamlingen skal læses langsomt. Den opfordring er hermed givet videre