Bog

10 grunde til at elske bjørne

Af (
2019
)

Anmeldelse

10 grunde til at elske bjørne af Catherine Barr

14 maj.20

En virkelig smuk lille bog i en serie på seks, der handler om bjørne, hvaler, pingviner, løver, havskildpadder og elefanter. Fælles for de seks forskellige dyr er, at de alle er truet af udryddelse.

Bogen præsenterer ti opslag med forskellige facts om bjørne, som er skrevet i korte tekststykker og med flotte helsidesillustrationer. Læseren får også flere tips til, hvordan man selv kan passe på bjørnene, bl.a. ved at lade være at smide affald og købe bæredygtige varer.

Man kan både læse om brune bjørne, isbjørne, pandabjørne, læbebjørne, kravebjørne, malajbjørne, brillebjørne og den amerikanske sortbjørn. Den smukke bog er trykt på kraftigt papir med en virkelig tyk for- og bagside og en fin udstansning i form af en bjørn i fronten. En bog, der er skabt til at tiltrække sig opmærksomhed.

Teksten er skrevet, så den henvender sig til børn, f.eks. i den måde, den forklarer, hvordan bjørne elsker søde sager. Illustrator Hanako Clulows dobbeltsidede illustrationer i fuldfarve og med de dejligste figurer viser de forskellige bjørne i deres vante habitat med korrekt farve og flora samt føde. Øjnene er tegnet med en smule inspiration fra tegneserier, hvilket jeg synes er en skam, men resten af bogen er simpelthen så fin.

Den engelske forfatter Catherine Barr har en fortid hos Greenpeace International og er en rigtig dygtig fortæller, der sørger for at skrive til børnene, så de kan relatere til kendte elementer fra deres eget liv. Hanako Clulow har tegnet de charmerede illustrationer i de smukkeste farver.

Bogdetaljer

Forlag
Lamberth
Oversætter
Lena Lamberth
Graphic
Hanako Clulow
ISBN
9788772240091
Antal sider
20

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer