Man kasserer da bøger!

Ja jeg kan ikke få mig til a kassere bøger, så det giver undertiden anledning til voldsomme uoverensstemmelser i det lille hjem. Fruen har indført det princip, at hvis der kommer en ny bog i reolen, så skal der en anden ud. Og det kommer der så, men alligevel ikke, for så gemmer jeg den et eller andet sted. Jeg har bøger liggende under noget undertøj i skabet, eller også er de gemt bag ved andre bøger i reolen. Nogle kommer dog ud på den måde, at jeg bærer dem over i det, vi kalder ”Den gamle svinesti”, hvilket den også er. (Vi bor på en gård). Her står flere reoler med bøger, som ikke må være inde i stuehuset, og af og til ryger der alligevel en ind igen. For nogle år siden fattede jeg interesse for K. G. Chesterton, og om ikke der ovre i svinestien var fem bøger af denne forfatter, og de kom prompte på plads.
Engang solgte min kone ligefrem en hel del bøger, og det skal retfærdigvis siges, at det var hendes egne, som hun havde arvet. Men det var for mig en grim oplevelse at se antikvarboghandleren bære bøger ud i bilen i stakkevis. Jeg løb efter ham helt ned til vejen og fik da også sjakret et par bøger fra ham igen.
Når biblioteket sælger ud af kasserede bæger er jeg der som en mis, og min kone må stå og hive i mig. Når jeg så står og roder i de kasserede bøger, så må jeg indrømme, at der for mig er langt imellem snapsene. I det store og hele så undrer jeg mig ofte over at denne eller hin bog nogensinde er anskaffet af biblioteket, men det sker dog også, at jeg undrer mig over, at en bestemt bog er blevet kasseret. En bog, som jeg har købt på biblioteket for en femmer, er pr. automatik henvist til Svinestien.

Ja, jeg finder også en del på e-reolen, der altså ikke kun har gamle titler. Og e-bib, de er ret ofte før selve det husfaste bibliotek.
Men lidt for sjov, se en helt ny måde at anvende kasserede biblioteksbøger i Politiken 1/8 del 2 side 2. Der er bøgerne brugt som lærred for megastore kunstværker.

Det koster at have en biblioteksbog stående på hylden. For at fortjene pladsen, skal den stå relativt sjældent på denne plads. Så ikke-cirkulerende bøger er bare for dyre i pladsbehov. 
Ved at være borte fra hylden og tilbage igen med mellemrum er bogen en del at en levende bogsamling. Og sådan en samling er interessant for biblioteksbenytteren. Så får man aha-oplevelsen, når man græsser ved hylderne.

Med det fantastiske bibliotekssystem, vi har i  Danmark, hvor så godt som enhver bog kan skaffes hjem med kort varsel, er det ikke et problem, at bogen ikke er i det lokale biblioteks bogsamling, der jo i virkeligheden bare er et udstillingvindue for bibliotekernes bogsamling.

Selv har jeg det sådan nu, at jeg som oftest græsser online og bestiller de bøger jeg er faldt over online. Og kan hente dem inden for få dage næsten døgnet rundt. I den sammenhæng er det vel spørgsmålet for det enkelte bibliotek og biblioteksvæsenet som sådan, hvad der kan betale sig at have stående lokalt, og hvad det lønner sig at tranportere rundt.

Lige en lille iagtagelse: Med hensyn til ældre og mange steder forlængst kasserede krimier kan nu man finde dem på ereolen;-)

Venlig hilsen

Asta Broesby-Olsen

Tænk, hvis der ikke var plads til alle de nye bøger for hyldeopfyld. Jeg sorterer også hjemme i stakkene, giver dem til min nabo - en genbrugsbutik, hvor jeg så finder noget nyt....
Hvad der skal ske med gamle biblioteksbøger, det drøftes på facebook, men en gratis/billigsalgshylde er da OK.
Jeg har købt en del til sjovt brug....udhulet og brugt som snydeindpakning. Ja, også til læsning, men jeg er nyhedsfreak.

Fint oplæg til en interessant debat, Michael. Jeg kan også forestille mig at det er noget der er forskellige syn på rundt omkring.

Jeg fornemmede fx engang på en kollega at de bøger vedkommende i sin tid selv havde været med til at beslutte indkøbet af, var det lidt sværere at kassere, end de som udkom før den tid.

En ting som læserne her jo skal huske på er at vi har to biblioteker i landet, hvor vi i hvert fald i min tid på uddannelsen lærte at de beholder det meste - så hvis en bog bliver kasseret fra dit eget bibliotek i din egen by, er der store chancer for at den kan bestilles hjem fra mindst to biblioteker, men som oftest fra flere - centralbibliotekerne har jo fx generelt en del flere bøger end de mindre kommunale biblioteker (?)

En overvejelse ift. kassationspolitik kan jo også være magasinet - hvordan gør man på forskellige biblioteker, når en bog bedømmes bevaringsværdig - bliver den på hylden eller sættes den i magasinet - vil den "dø" af at blive sat derhen?

En af de mindre ricici ved autokassation kan vel desuden være sæsonbøger - det har jeg i hvert fald hørt om et uheldigt tilfælde af - men det blev reddet før det gik galt.

Jeg hører til dem, der synes, det er ok at kassere bøger, også på bibliotekerne, for som du skriver Michael Linde Larsen, så skal I sørge for "udskiftning og cirkulation af samlingen".

Du skriver, at hvis en bog ikke har været lånt ud i tre år, så kasserer I den. Hvis den har været lånt ud på et andet bibliotek end jeres, tæller det så også? 

Jeg er også med på, at slidte bøger efterhånden må kasseres for at give plads til nye. Det samme sker på mine boghylder, og det kan være en hel befrielse at smide gamle bøger ud, som jeg ikke vil genlæse. For hver ny bog, jeg kasserer, ved jeg, at jeg får plads til en ny på hylderne. Så det princip er jeg enig i.

Jeg er én af dem, der modtager bibliotekspenge hvert år. De penge værdsætter jeg, selv om det ikke er et stort beløb. Det vigtigste er, at ens bøger bliver læst, og at folk får en god oplevelse.