Af stud.mag. i litteraturvidenskab Christian Christiansen
I løbet af de senere år har vi set en hel serie af nye navne træde ind på den amerikanske litteraturs nationalscene. En del af de yngre forfattere har efterhånden etableret sig som væsentlige og anerkendte stemmer i samtiden. Et tydeligt tegn på anerkendelsen er den strøm af priser, der de sidste par år har regnet ned over denne gruppe af forfattere.
Jonathan Franzen blev f.eks. i 2001 tildelt The National Book Award for sin roman The Corrections (Korrektioner, 2002) og i år vandt Jeffrey Eugenides Pulizerprisen for sin roman Middlesex. Et andet vidnesbyrd om generationens tiltagende gennemslagskraft er, at deres bøger efterhånden er begyndt at blive filmatiseret. Jeffrey Eugenides debutroman The Virgin Suicides fra 1993 blev filmatiseret af Sofia Coppola, Rick Moodys The Ice Storm af Ang Lee, mens David Fincher forvandlede Chuch Palahniuks højeksplosive oplæg til den seværdige og udfordrende film Fight Club.
Det er ikke muligt at samle denne unge litteratur under en enkelt tematisk eller formel fællesnævner, men man kan alligevel pege på nogle gennemgående tendenser. To tydelige tendenser har været genopdagelsen af dannelsesromanen og familieromanen. De to romanformer her gennem årene vist sig som både slidstærke og yderst læsevenlige, og her har vi sandsynligvis en del af forklaringen på disse forfatteres store succes hos publikum.
Det klassiske plot fra dannelsesromanen er f.eks. fundamentet for tre af de mest omtalte debuter fra 2002, nemlig Gary Shteyngarts Russian Debutante’s Handbook, Arthur Phillips’ Prague og John Beckmans Winter Zoo. Romanerne følger alle i en vis udstrækning det velkendte skema, hvor helten forlader det hjemlige for at konfrontere sig med verden og udforske sig selv som individ.
Mødet med verden og det fremmede er præget af konflikt, men det ender altid med, at helten lærer at affinde sig med samfundets krav, hvorefter han kan afslutte sin rejse som et dannet menneske. Selv om denne plotmæssige struktur kan føres tilbage til J. W. Goethes Wilhelm Meisters læreår (1795-96), er disse romaner alligevel et vidnesbyrd om deres egen tid. Fælles for de tre romaner er det, at mødet med verden udspiller sig i det Østeuropa, hvor karaktererne må lære at begå sig i en globaliseret verden, der er styret af markedskræfternes frie spil.
Målet for rejsen bliver hermed heller ikke de klassiske idealer om dannelsen, men snarere oparbejdelsen af evnen til at tjene penge. Denne interesse for de tidligere kommunistiske lande udgør i sig selv en tendens i den amerikanske litteratur, der gennem de sidste par år har markeret sig med stigende tydelighed.
De tidligere omtalte romaner – Middlesex og The Corrections – af henholdsvis Jeffrey Eugenides og Jonathan Franzen lader sig begge indskrive i Familieromanens lange tradition. Franzens roman er på overfladen et portræt af en moderne amerikansk familie, Lambertfamilien, men ambitionen rækker langt udover det intime studie af en familie og dens indre relationer.
I 1996 skrev Franzen et noget kuriøst essay i magasinet Harper’s, hvor han efterlyste et ordentligt bud på den store amerikanske samtidsroman, og han lovede nærmest, at han selv ville skrive romanen. The Corrections er således Franzens bud på en moderne altomfattende roman om Amerika. Interessen for Østeuropa sætter dog også sit præg på denne roman, idet Chip Lambert (familiens ene søn) i en periode opholder sig i Lithauen.
Middlesex er et ikke mindre ambitiøst projekt, hvor hæderkronede romanformer omformes i hændernes på den kritikerroste unge forfatter. Romanens hovedperson og jegfortæller, Calliope Helen Stephanides, undergår en metamorfose i sine teenageår, idet hun skifter køn; Callie bliver til Cal. Callie er født hermafrodit og denne genmutation sætter netop ind i de svære teenageår.
Middlesex følger imidlertid ikke blot Callie, men også hendes specielle gen, der over en 80 årig periode tager turen fra et krigshærget Grækenland over det 20. århundredes USA til nutidens Berlin. Romanen er en hybrid – ligesom dens hovedperson. Første del er en familiesaga, hvor Stephanidesslægten kædes sammen med det 20. århundredes historie. Den anden halvdel består af fortællerens følsomme beretning om sin skæbnesvangre metamorfose. Romanen er en underfundig blanding af en familieroman og et følsomt karakterstudie, men samtidig trækkes der store veksler på den antikke tragedietradition. Middlesex er en stort anlagt roman, der favner usædvanligt vidt.
Flere kritikere har påpeget, at den amerikanske litteratur er inde i en veritabel guldalder, idet såvel de nye navne som de etablerede kræfter de senere år har markeret sig med roste udgivelser. Store navne som Phillip Roth, Don Delillo, Thomas Pynchon og Tom Wolfe har f.eks. alle med deres seneste bøger bevist, at de stadig er relevante.
Kommentarer