Planøkonomi og Al-Quaeda
- da Leif Davidsen besøgte Hovedbiblioteket i Århus
af bibliotekar Jette S. F. Holst, Århus Kommunes Biblioteker
Tror du på planøkonomi?" var et af de spørgsmål, Leif Davidsen svarede på, da han gæstede Hovedbiblioteket i Århus d. 3. November 2004. Aftenen blev en rejse gennem Davidsens romaner, over hvordan en forfatter arbejder til en fascinerende indføring i det russiske samfund og de sidste 25 års russisk historie.
Knap 60 tilhørere sad bænket, da Leif Davidsen veloplagt startede aftenen med at sige, at en forfatter aldrig fortæller om sin sidste roman. Overtro gør, at det er den nyeste, man fortæller om. Herefter gik han i gang med at berette, hvordan idéen til "Fjenden i spejlet" var opstået.
11. september
Det startede med 11. september 2001, hvor Leif Davidsen blev ringet op af en journalist, som ville høre, hvad han mente om terroren mod USA. Davidsen havde ikke haft tændt for hverken tv eller radio den dag, så først troede han, at det var en spøg – á la Ushi Haiku. Men det gik snart op for ham, at terrorangrebet var rigtigt, og da han kort efter hørte, at den amerikanske efterretningstjeneste ville give frit lejde til alle, som kunne hjælpe i kampen mod terrorismen, så han et billede af Vuk i en amerikansk lufthavn, hvor hans fingeraftryk afslørede ham. Hvad der derefter skulle ske, lå hen i det uvisse, men kimen til en ny roman var lagt.
Forarbejdet til "Fjenden i spejlet" tog et par år, bl.a. fordi der skulle så meget research til. F.eks. vidste Davidsen ikke på forhånd noget til Al-Quaeda og han havde heller ikke det store kendskab til islam, udover at det var en religion. Men det er lettere at researche som forfatter end som journalist, kunne han afsløre. Folk, som ikke vil tale med journalister, siger gerne ja til at snakke med en forfatter, for "det er jo bare en bog".
Debuten for 20 år siden
Udover at fortælle om sin nyeste roman talte Leif Davidsen også om det at være forfatter. Det er i år 20 år siden, hans første bog udkom, og det er blevet til 8 stk. igennem årene. Sin første roman begyndte han dog allerede på som 17-årig. Det var en utrolig spændende krimi med et juvelkup og et mord i Odense (Davidsen kommer selv fra Bogense, så Odense var en voldsom storby for den unge forfatterspire), men desværre var plottet så spektakulært, at hverken romanens opdager eller den unge forfatter kunne gennemskue det, så romanen blev aldrig færdig.
I 1984 udkom så den første roman fra Leif Davidsen. Han var på det tidspunkt udstationeret i Sovjetunionen som journalist, og en dag mens han sad og ventede i en lufthavn, kom en første linje til ham: "Enhver med et fjernsyn kendte min kone Charlotte…" og det blev begyndelsen på "Uhellige alliancer". Senere blev det til flere thrillere fra Sovjetunionen og Rusland, men da den første udkom, vidste Davidsen ikke selv, at hans roman lå i thriller-/spændingsgenren. Først da han så den færdigtrykte første udgave, hvorpå der stod: "En spændingsroman fra Vindrose", gik det op for ham. Indtil da havde det blot været en roman.
Leif Davidsen fortalte, at han ser thriller-genren som en måde at holde sig på dydens smalle vej, når det kommer til det litterære i stedet for at kaste sig ud i det 27. forsøg på at skrive "Den kroniske uskyld" eller lave århundredets digtsamling. I thrilleren har forfatteren i høj grad mulighed for at forholde sig til de store spørgsmål som liv og død. For selvom thrilleren er mere dramatisk, så er det dog et spejlbillede af hverdagen, og en god roman kan bruges til at fortælle om samfundet, og hvad der rører sig, bedre end nok så mange dokumentarfilm.
"Velkommen til Dostojevskijs sidste rejse"
Som det sidste før pausen kom Leif Davidsen ind på sin faktabog "Dostojevskijs sidste rejse". Bogen blev til, fordi han gerne ville forsøge at besvare nogle af de spørgsmål, som almindelige mennesker har om Rusland. Hvorfor døde Sovjetunionen, og hvorfor skete det nærmere med en klynken end et brag? Hvorfor fascinerer landet så mange, ikke mindst ham selv? I stedet for blot at indbinde gamle artikler fra tiden som udenrigskorrespondent i Rusland valgte Leif Davidsen at rejse rundt i landet via floderne, som er ligeså afgørende vigtige for transporten i Rusland i dag, som de var for 300 år siden. Og da kaptajnen bød velkommen ombord på skibet med ordene: "Velkommen til Dostojevskijs sidste rejse", ja så var titlen på bogen hjemme.
Efter pausen hvor flere var oppe at få signeret bøger, var der mulighed for publikum for at stille spørgsmål, og det benyttede de sig af. Der blev spurgt om alt lige fra, om Leif Davidsen gik ind for planøkonomi, til hvordan en forfatter skriver. Davidsen kunne fortælle, at hvor f.eks. forfattere som John Irving kan have tænkt hele bogen i hovedet, før det første ord bliver skrevet, så ved han selv ikke spor om romanen, før han begynder. Han får en idé og et billede, og ud fra det billede udvikler romanen sig så. Herefter er det så et spørgsmål om at holde sig i gang og ikke slippe historiens univers. Det opnår Davidsen bl.a. ved altid at stoppe midt i en sætning. Så kan han nemlig altid starte næste dag med at fuldføre den, og så sidder han jo klar til at skrive.
Davidsen som stand-up'er
Aftenen sluttede med at Leif Davidsen på bedste stand-up maner fortalte et par russiske vittigheder, en gammel kommunistisk og en om de ny-rige russere. Den sidste lød: To ny-rige russere mødte hinanden på gaden. Den ene praler overfor den anden og siger "Se min nye flotte jakke. Den har jeg lige købt for 5000$ i den der butik". Så knækker den anden sammen af grin. "Nej, hvor er du blevet snydt. Jeg har lige købt den samme jakke i den butik der og betalt 7000$ for den!"
Så med smil på læben kunne aftenens tilhørere gå fra Hovedbiblioteket efter en spændende aften i selskab med Danmarks bedste thriller-forfatter. Leif Davidsen gav alle noget at tænke over med sin fascinerende indføring i sine romaner og arbejdet som forfatter, men ikke mindst med hans enorme viden om Rusland og det russiske samfund. For selvom der blev leet ad historien om den sovjetiske kosmonaut, der ikke var råd til at hente ned, fordi Sovjetunionen brød sammen, så vakte det også eftertanke, og jeg tror ikke, at nogen i salen gik derfra uden at have hørt en masse, som de ikke vidste i forvejen. Og det er vel ikke et dårligt udbytte efter en både sjov og interessant aften!
Læs anbefalingerne af Lime's billede, Dostojevskijs sidste rejse, De gode søstre og Fjenden i spejlet
Mangler du inspiration til "Noger der ligner Leif Davidsen" så se her
Skribent
14 nov.04
Planøkonomi og Al-Quaeda
- da Leif Davidsen besøgte Hovedbiblioteket i Århus
af bibliotekar Jette S. F. Holst, Århus Kommunes Biblioteker
Tror du på planøkonomi?" var et af de spørgsmål, Leif Davidsen svarede på, da han gæstede Hovedbiblioteket i Århus d. 3. November 2004. Aftenen blev en rejse gennem Davidsens romaner, over hvordan en forfatter arbejder til en fascinerende indføring i det russiske samfund og de sidste 25 års russisk historie. Knap 60 tilhørere sad bænket, da Leif Davidsen veloplagt startede aftenen med at sige, at en forfatter aldrig fortæller om sin sidste roman. Overtro gør, at det er den nyeste, man fortæller om. Herefter gik han i gang med at berette, hvordan idéen til "Fjenden i spejlet" var opstået. 11. september
Det startede med 11. september 2001, hvor Leif Davidsen blev ringet op af en journalist, som ville høre, hvad han mente om terroren mod USA. Davidsen havde ikke haft tændt for hverken tv eller radio den dag, så først troede han, at det var en spøg – á la Ushi Haiku. Men det gik snart op for ham, at terrorangrebet var rigtigt, og da han kort efter hørte, at den amerikanske efterretningstjeneste ville give frit lejde til alle, som kunne hjælpe i kampen mod terrorismen, så han et billede af Vuk i en amerikansk lufthavn, hvor hans fingeraftryk afslørede ham. Hvad der derefter skulle ske, lå hen i det uvisse, men kimen til en ny roman var lagt. Forarbejdet til "Fjenden i spejlet" tog et par år, bl.a. fordi der skulle så meget research til. F.eks. vidste Davidsen ikke på forhånd noget til Al-Quaeda og han havde heller ikke det store kendskab til islam, udover at det var en religion. Men det er lettere at researche som forfatter end som journalist, kunne han afsløre. Folk, som ikke vil tale med journalister, siger gerne ja til at snakke med en forfatter, for "det er jo bare en bog". Debuten for 20 år siden
Udover at fortælle om sin nyeste roman talte Leif Davidsen også om det at være forfatter. Det er i år 20 år siden, hans første bog udkom, og det er blevet til 8 stk. igennem årene. Sin første roman begyndte han dog allerede på som 17-årig. Det var en utrolig spændende krimi med et juvelkup og et mord i Odense (Davidsen kommer selv fra Bogense, så Odense var en voldsom storby for den unge forfatterspire), men desværre var plottet så spektakulært, at hverken romanens opdager eller den unge forfatter kunne gennemskue det, så romanen blev aldrig færdig. I 1984 udkom så den første roman fra Leif Davidsen. Han var på det tidspunkt udstationeret i Sovjetunionen som journalist, og en dag mens han sad og ventede i en lufthavn, kom en første linje til ham: "Enhver med et fjernsyn kendte min kone Charlotte…" og det blev begyndelsen på "Uhellige alliancer". Senere blev det til flere thrillere fra Sovjetunionen og Rusland, men da den første udkom, vidste Davidsen ikke selv, at hans roman lå i thriller-/spændingsgenren. Først da han så den færdigtrykte første udgave, hvorpå der stod: "En spændingsroman fra Vindrose", gik det op for ham. Indtil da havde det blot været en roman. Leif Davidsen fortalte, at han ser thriller-genren som en måde at holde sig på dydens smalle vej, når det kommer til det litterære i stedet for at kaste sig ud i det 27. forsøg på at skrive "Den kroniske uskyld" eller lave århundredets digtsamling. I thrilleren har forfatteren i høj grad mulighed for at forholde sig til de store spørgsmål som liv og død. For selvom thrilleren er mere dramatisk, så er det dog et spejlbillede af hverdagen, og en god roman kan bruges til at fortælle om samfundet, og hvad der rører sig, bedre end nok så mange dokumentarfilm. "Velkommen til Dostojevskijs sidste rejse"
Som det sidste før pausen kom Leif Davidsen ind på sin faktabog "Dostojevskijs sidste rejse". Bogen blev til, fordi han gerne ville forsøge at besvare nogle af de spørgsmål, som almindelige mennesker har om Rusland. Hvorfor døde Sovjetunionen, og hvorfor skete det nærmere med en klynken end et brag? Hvorfor fascinerer landet så mange, ikke mindst ham selv? I stedet for blot at indbinde gamle artikler fra tiden som udenrigskorrespondent i Rusland valgte Leif Davidsen at rejse rundt i landet via floderne, som er ligeså afgørende vigtige for transporten i Rusland i dag, som de var for 300 år siden. Og da kaptajnen bød velkommen ombord på skibet med ordene: "Velkommen til Dostojevskijs sidste rejse", ja så var titlen på bogen hjemme.
Efter pausen hvor flere var oppe at få signeret bøger, var der mulighed for publikum for at stille spørgsmål, og det benyttede de sig af. Der blev spurgt om alt lige fra, om Leif Davidsen gik ind for planøkonomi, til hvordan en forfatter skriver. Davidsen kunne fortælle, at hvor f.eks. forfattere som John Irving kan have tænkt hele bogen i hovedet, før det første ord bliver skrevet, så ved han selv ikke spor om romanen, før han begynder. Han får en idé og et billede, og ud fra det billede udvikler romanen sig så. Herefter er det så et spørgsmål om at holde sig i gang og ikke slippe historiens univers. Det opnår Davidsen bl.a. ved altid at stoppe midt i en sætning. Så kan han nemlig altid starte næste dag med at fuldføre den, og så sidder han jo klar til at skrive. Davidsen som stand-up'er
Aftenen sluttede med at Leif Davidsen på bedste stand-up maner fortalte et par russiske vittigheder, en gammel kommunistisk og en om de ny-rige russere. Den sidste lød: To ny-rige russere mødte hinanden på gaden. Den ene praler overfor den anden og siger "Se min nye flotte jakke. Den har jeg lige købt for 5000$ i den der butik". Så knækker den anden sammen af grin. "Nej, hvor er du blevet snydt. Jeg har lige købt den samme jakke i den butik der og betalt 7000$ for den!" Så med smil på læben kunne aftenens tilhørere gå fra Hovedbiblioteket efter en spændende aften i selskab med Danmarks bedste thriller-forfatter. Leif Davidsen gav alle noget at tænke over med sin fascinerende indføring i sine romaner og arbejdet som forfatter, men ikke mindst med hans enorme viden om Rusland og det russiske samfund. For selvom der blev leet ad historien om den sovjetiske kosmonaut, der ikke var råd til at hente ned, fordi Sovjetunionen brød sammen, så vakte det også eftertanke, og jeg tror ikke, at nogen i salen gik derfra uden at have hørt en masse, som de ikke vidste i forvejen. Og det er vel ikke et dårligt udbytte efter en både sjov og interessant aften! Læs anbefalingerne af Lime's billede, Dostojevskijs sidste rejse, De gode søstre og Fjenden i spejlet
Mangler du inspiration til "Noger der ligner Leif Davidsen" så se her
- da Leif Davidsen besøgte Hovedbiblioteket i Århus
af bibliotekar Jette S. F. Holst, Århus Kommunes Biblioteker
Tror du på planøkonomi?" var et af de spørgsmål, Leif Davidsen svarede på, da han gæstede Hovedbiblioteket i Århus d. 3. November 2004. Aftenen blev en rejse gennem Davidsens romaner, over hvordan en forfatter arbejder til en fascinerende indføring i det russiske samfund og de sidste 25 års russisk historie. Knap 60 tilhørere sad bænket, da Leif Davidsen veloplagt startede aftenen med at sige, at en forfatter aldrig fortæller om sin sidste roman. Overtro gør, at det er den nyeste, man fortæller om. Herefter gik han i gang med at berette, hvordan idéen til "Fjenden i spejlet" var opstået. 11. september
Det startede med 11. september 2001, hvor Leif Davidsen blev ringet op af en journalist, som ville høre, hvad han mente om terroren mod USA. Davidsen havde ikke haft tændt for hverken tv eller radio den dag, så først troede han, at det var en spøg – á la Ushi Haiku. Men det gik snart op for ham, at terrorangrebet var rigtigt, og da han kort efter hørte, at den amerikanske efterretningstjeneste ville give frit lejde til alle, som kunne hjælpe i kampen mod terrorismen, så han et billede af Vuk i en amerikansk lufthavn, hvor hans fingeraftryk afslørede ham. Hvad der derefter skulle ske, lå hen i det uvisse, men kimen til en ny roman var lagt. Forarbejdet til "Fjenden i spejlet" tog et par år, bl.a. fordi der skulle så meget research til. F.eks. vidste Davidsen ikke på forhånd noget til Al-Quaeda og han havde heller ikke det store kendskab til islam, udover at det var en religion. Men det er lettere at researche som forfatter end som journalist, kunne han afsløre. Folk, som ikke vil tale med journalister, siger gerne ja til at snakke med en forfatter, for "det er jo bare en bog". Debuten for 20 år siden
Udover at fortælle om sin nyeste roman talte Leif Davidsen også om det at være forfatter. Det er i år 20 år siden, hans første bog udkom, og det er blevet til 8 stk. igennem årene. Sin første roman begyndte han dog allerede på som 17-årig. Det var en utrolig spændende krimi med et juvelkup og et mord i Odense (Davidsen kommer selv fra Bogense, så Odense var en voldsom storby for den unge forfatterspire), men desværre var plottet så spektakulært, at hverken romanens opdager eller den unge forfatter kunne gennemskue det, så romanen blev aldrig færdig. I 1984 udkom så den første roman fra Leif Davidsen. Han var på det tidspunkt udstationeret i Sovjetunionen som journalist, og en dag mens han sad og ventede i en lufthavn, kom en første linje til ham: "Enhver med et fjernsyn kendte min kone Charlotte…" og det blev begyndelsen på "Uhellige alliancer". Senere blev det til flere thrillere fra Sovjetunionen og Rusland, men da den første udkom, vidste Davidsen ikke selv, at hans roman lå i thriller-/spændingsgenren. Først da han så den færdigtrykte første udgave, hvorpå der stod: "En spændingsroman fra Vindrose", gik det op for ham. Indtil da havde det blot været en roman. Leif Davidsen fortalte, at han ser thriller-genren som en måde at holde sig på dydens smalle vej, når det kommer til det litterære i stedet for at kaste sig ud i det 27. forsøg på at skrive "Den kroniske uskyld" eller lave århundredets digtsamling. I thrilleren har forfatteren i høj grad mulighed for at forholde sig til de store spørgsmål som liv og død. For selvom thrilleren er mere dramatisk, så er det dog et spejlbillede af hverdagen, og en god roman kan bruges til at fortælle om samfundet, og hvad der rører sig, bedre end nok så mange dokumentarfilm. "Velkommen til Dostojevskijs sidste rejse"
Som det sidste før pausen kom Leif Davidsen ind på sin faktabog "Dostojevskijs sidste rejse". Bogen blev til, fordi han gerne ville forsøge at besvare nogle af de spørgsmål, som almindelige mennesker har om Rusland. Hvorfor døde Sovjetunionen, og hvorfor skete det nærmere med en klynken end et brag? Hvorfor fascinerer landet så mange, ikke mindst ham selv? I stedet for blot at indbinde gamle artikler fra tiden som udenrigskorrespondent i Rusland valgte Leif Davidsen at rejse rundt i landet via floderne, som er ligeså afgørende vigtige for transporten i Rusland i dag, som de var for 300 år siden. Og da kaptajnen bød velkommen ombord på skibet med ordene: "Velkommen til Dostojevskijs sidste rejse", ja så var titlen på bogen hjemme.
Efter pausen hvor flere var oppe at få signeret bøger, var der mulighed for publikum for at stille spørgsmål, og det benyttede de sig af. Der blev spurgt om alt lige fra, om Leif Davidsen gik ind for planøkonomi, til hvordan en forfatter skriver. Davidsen kunne fortælle, at hvor f.eks. forfattere som John Irving kan have tænkt hele bogen i hovedet, før det første ord bliver skrevet, så ved han selv ikke spor om romanen, før han begynder. Han får en idé og et billede, og ud fra det billede udvikler romanen sig så. Herefter er det så et spørgsmål om at holde sig i gang og ikke slippe historiens univers. Det opnår Davidsen bl.a. ved altid at stoppe midt i en sætning. Så kan han nemlig altid starte næste dag med at fuldføre den, og så sidder han jo klar til at skrive. Davidsen som stand-up'er
Aftenen sluttede med at Leif Davidsen på bedste stand-up maner fortalte et par russiske vittigheder, en gammel kommunistisk og en om de ny-rige russere. Den sidste lød: To ny-rige russere mødte hinanden på gaden. Den ene praler overfor den anden og siger "Se min nye flotte jakke. Den har jeg lige købt for 5000$ i den der butik". Så knækker den anden sammen af grin. "Nej, hvor er du blevet snydt. Jeg har lige købt den samme jakke i den butik der og betalt 7000$ for den!" Så med smil på læben kunne aftenens tilhørere gå fra Hovedbiblioteket efter en spændende aften i selskab med Danmarks bedste thriller-forfatter. Leif Davidsen gav alle noget at tænke over med sin fascinerende indføring i sine romaner og arbejdet som forfatter, men ikke mindst med hans enorme viden om Rusland og det russiske samfund. For selvom der blev leet ad historien om den sovjetiske kosmonaut, der ikke var råd til at hente ned, fordi Sovjetunionen brød sammen, så vakte det også eftertanke, og jeg tror ikke, at nogen i salen gik derfra uden at have hørt en masse, som de ikke vidste i forvejen. Og det er vel ikke et dårligt udbytte efter en både sjov og interessant aften! Læs anbefalingerne af Lime's billede, Dostojevskijs sidste rejse, De gode søstre og Fjenden i spejlet
Mangler du inspiration til "Noger der ligner Leif Davidsen" så se her
Kommentarer