Luk aldrig en fremmed ind i dit hjem kunne moralen i Noget for noget være. Af Astrid Rode, cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling
Krimiforfatteren Anna Grue, f. 1957, har en baggrund i medieverdenen, eksempelvis har hun været chefredaktør på flere magasiner, inden hun i 2007 sprang ud som fuldtidsforfatter. Anna Grue er desuden medlem af panelet i programmet smagsdommerne på DR2.
Anna Grue er en af deltagerne ved krimimessen i Horsens april 2011. Denne artikel behandler spændingsromanen fra 2005 Noget for noget, der var Grues debut og for hvilken, hun modtag et diplom fra Det Danske Kriminalakademi.
Velskrevet underholdning
Anna Grues fortid i den journalistiske verden fornægter sig ikke i hendes romaner, der har et mundret og flydende sprog, der er let læseligt og med tilstrækkelig variation til, at det ikke bliver kedeligt. Der er et stort persongalleri i romanen, som i første omgang kan synes en smule overvældende, men Grue formår at binde alle tråde sammen til sidst i romanen. Det er velskrevet og letfordøjelig underholdning, der fangede denne læser, der ellers ikke er den store læser af krimier. Under læsningen af romanens første halvdel blev jeg i tvivl om hvorvidt, der var tale om en spændingsroman, men jeg skal love for at begivenhederne for alvor tager fart i romanens anden halvdel.
Den kreative klasse
En af de bærende personer i Noget for noget er Mette, der tilhører den kreative klasse. Hun arbejder som journalist på et modemagasin, dyrker veninder og cafébesøg. Hendes mand er litterat og oversætter. Sammen har de en søn på fem år, der er kommet til verden med hjælp fra en sæddonor. De lever et almindeligt familieliv med arbejde og ferier til Sydfrankrig. Den lille familie bor til leje på Østerbro i Drewsens gård, hvor viceværten og ikke mindst hans kone Jytte huserer. Hver for sig gør de livet surt for ejendommens beboere.
En kvinde uden skrupler
Jytte er nemlig en følelseskold kvinde, der når hun vander blomster og passer kæledyr for beboere, der er på ferie, benytter lejligheden til at snage i deres skuffer og private papirer. Hvis hun finder oplysninger om eksempelvis utroskab, afpresser hun snyderen for nogle tusind kroner, for ikke at afsløre hemmeligheden for den forsmåede ægtefælle.
Det stopper ikke Jytte, at det i ét tilfælde får fatale konsekvenser, at hun truer en ung kvinde med at afsløre hendes utroskab overfor hendes psykisk syge mand. Det får en meget tragisk udgang. Dette betragter den arbejdsløse Jytte blot som en lille irritation, fordi hun herved går glip af en fast ekstra indtægt.
Da Mette og familien skal på ferie, overlader de trygt marsvin og potteplanter til Jytte. Mettes far er en berømt TV-vært og Jytte får færden af en spændende historie om ham, som hun vil sælge til at ugeblad. Desuden finder hun ud af, at Mettes mand ikke er biologisk far til deres søn. Det er en oplysning, som Mette højt og helligt har lovet sin mand ikke vil komme til offentlighedens kendskab. Derfor lugter Jytte penge i meget større stil, end hun hidtil har været vant til, for nu er der jo tale om en datter af en kendis. Den grådige pengeafpresser begynder derfor, at drømme om charterferier til sydens sol og nyt møblement for Mettes hårdt tjente penge.
Når blod er tykkere end vand
Imidlertid har Jytte ikke taget højde for Mettes mor, der besidder en meget stærk og nærmest skræmmende moderkærlighed. Det er en kærlighed, der ikke skyer nogen midler, når det kommer til at beskytte sit afkom. På overfladen er hun en elskelig ældre kvinde, der holder af fredelige sysler som havearbejde og madlavning. Men hun viser sig at være en yderst handlekraftig ældre kvinde, en rigtig løvemor, der uden skrupler går til yderligheder for at befri datteren fra sin plageånd.
Vanskelig opklaring
Der er ikke tale om en traditionel krimi, idet læseren udmærket er klar over hvem, der står bag mordet på Jytte. Det spændende er derimod om, det vil lykkedes for politiet at opklare forbrydelsen. I første omgang skyder de også forbi og meget forudsigeligt rettes mistanken mod Jyttes søn, der har en kriminel fortid. En søn som Jytte i øvrigt ikke nærer moderlige følelser overfor. Der går et stykke tid før politiet får mistanke til den svagelige og venlige ældre dame med dårlig hofte.
Man kan diskutere hvor realistisk plottet i romanen er. Men på den anden side - skal krimier netop ikke have et skær af virkelighedsflugt over sig?
Kommentarer