I romanen En dråbe i havet behandler Kirsten Hammann et problem, som mange mennesker i den vestlige verden kender. Det er forholdet til de, der sulter og lider nød i den tredje verden. Man vil gerne hjælpe, det er så uretfærdigt, at vi er rige og mætte, hvorimod de er fattige og sulter. Men når man hjælper, føles det af så lidt, og problemerne i deres verden forekommer hurtigt, at være meget langt borte. Hovedpersonen i romanen vil hjælpe ved at skrive en bog om problemet, men det viser også at være vanskeligt.
Din hovedperson er en dejlig politisk ukorrekt kvinde - hvem er hun inspireret af?
Af mig selv. Og mange, jeg ser omkring mig. Hun er for øvrigt ikke specielt ukorrekt, hun både tænker og gør en masse af det rigtige, og har hamrende dårlig samvittighed over, at hun gør det så dårligt. Hun er både korrekt og ukorrekt. Og dobbeltmoralsk.
Hvad opnår du med sådan en hovedperson?
Ved at vende vrangen ud på et nogenlunde normalt menneske, kommer det hele med, både medfølelsen og ligegyldigheden, gavmildheden og egoismen.
Du behandler jo et kæmpe problem i romanen nemlig vores berøringsangst over for den enorme fattigdom i den tredje verden - hvorfor gør vi ikke mere?
Det er det, bogen handler om: hvordan vi reagerer over for ulandene. Hvad vi rører ved, og hvad vi ikke rører ved. Men jeg kan da komme med ét af svarene: Vi gør ikke mere for ulandene, fordi de ligger for langt væk, og at der bor for mange mennesker i dem. Vi kan kun føle ægte medfølelse for en lille gruppe i nærheden af os selv.
Mette gør et forsøg på at komme problemerne nærmere - men med fatale følger hvorfor?
Hun vil i bund og grund ikke væk fra sit eget trygge liv og presser sig selv til at være to steder på én gang, og det kan man ikke uden omkostninger. Hun får feberanfald og glemmer at hente sit barn i børnehaven, og hendes mand trækker sig væk fra hende.
Hvad gør "rejserne" ved Mette og hvorfor?
Hun mærker, at selv om hun endelig kommer i direkte berøring med mennesker i ulandene, kan hun stadig ikke gøre en forskel, udover at ødelægge sin egen tilværelse
Hvad får Mette til at lokke en afrikansk mor og hendes tre børn til Kbh? Og bagefter sende dem brutalt tilbage?
Hun vil gerne lave ”bopælsrotation”, altså bytte mellem de rige og fattige, så de skiftes til at have det dårligt.. Den afrikanske familie skal bo i hendes lejlighed i to dage, imens hun bor med sin datter i deres hytte. Bagefter skal de jo tilbage igen, og det skal være inden Mettes mand kommer hjem og opdager noget.
Kan du forklare, hvad Mettes mand er for en mand?
Han er en kærlig og rolig mand, mere fornuftig og veluddannet end Mette. Han har et større overblik over verden og verdenshistorien end hende og lader sig ikke rive med af dårlig samvittighed eller medfølelse for ulandene. Han bryder sig ikke om mediekampagner a la ”Køb en ged” eller ”Få en sponsorbarn”, men mener, at ulandshjælp skal gives via skatten og statsstøttede projekter.
Kommentarer