Der findes mange fantasifulde, interessante, tværkunstneriske og sindsoprivende tidsskrifter i Norden. Den helt store udfordring er, at en del forsvinder ud i det blå, som de også opstod af. Her kan du dykke ned i et udvalg af (skøn)litterære tidsskrifter, der findes netop nu.
Inspiration og eksperiment
De nordiske tidsskrifter er en guldgrube af inspiration fra etablerede og uetablerede forfatteres nye tekster og værker på vej. Noget af det, der kendetegner de fleste tidsskrifter, er, at forfatterne prøver noget af; måske en ny form, tematik eller et benspænd, de normalt ikke bruger. Det er interessant læsning, ofte smukt indpakket i flotte, trykte udgaver.
Det særlige format kommer fx til udtryk hos Arkiv for Detaljer, der udgiver ’A little less conversation’, et tidsskrift der i øvrigt snart bliver udgivet for sidste gang. Jeg sidder med no.9 foran mig, der arbejder med temaet hud, som både indeholder tekster, samtykkeglansbilleder af Rikke Oberlin Flarup og et originalværk af Sara Glahn. Tidsskriftet er en smuk og sanselig oplevelse. Desværre bliver no.10 altså den sidste udgivelse i denne række.
Mere klassisk i sit udtryk er norske Litteraturtidsskriftet Lasso, der indeholder to numre i ét tryk og fremstår stilrent og minimalistisk. Teksterne er poesi og prosa samt fagtekster – med fine illustrationer til at indramme tematikkerne, som styrer de enkelte numre. Det er interessant at gøre et kort indhop i forfatterskaber på vej; som fx Sebastian Bunes novelle ’Kære Gud’. Han romandebuterer senere på året med Min familie på Lindhardt & Ringhof.
Det Poetiske Bureaus tidsskrift fremstår nærmest som en avis, nogle steder delt op i kolonner og generelt større i sit format. Tidsskriftet er både en mulighed for at orientere sig i forlaget og læse digte, noveller samt artikler. ”Mens regnen falder er jeg en død tosse”, skriver Ingrid Nymo (der også er trykt i Hvedekorn og Slagtryk) bl.a. i sit digt ’Verdensorglet’.
I Københavnske Istidende, der udgives af Forlaget Cris & Guldmann, tages avisformatet yderligere ud og bliver til skønlitteratur i avisformat.
Henfald og Trappe Tusind er eksempler på initiativer fra litteraturstuderende ved henholdsvis Aarhus- og Københavns Universitet. Også disse tidsskrifter excellerer i en vekselvirkning mellem nye og mere etablerede navne.
I det hele taget findes der mange interessante tidsskrifter – i den tid de overlever. Samlet giver tidsskrifterne et interessant indblik i forfatternes proces og deres mini-værker, som jeg nødigt vil være foruden. Ligesom de giver muligheden for at opdage nye forfattere, der ikke nødvendigvis bliver fremhævet andre steder (endnu).
Digitalt vidunderland
Lapidar er et spændende initiativ, hvor forfattere som fx Kaspar Colling Nielsen og Niels Henning Falk Jensby udforsker det digitale format. Dette tidsskrift udmærker sig ved netop at være digitalt – og at teksterne benytter sig af de muligheder, det giver. Det sker fx gennem illustrationer og lyd, ligesom bevægelse er en del af læseoplevelsen her. Det er noget for alle, der interesserer sig for noveller og prosa.
Tidsskriftet Å er et nystartet tidsskrift, der primært fokuserer på jyske forfattere. De har netop udsendt deres første digitale udgave med temaet ”Fragment”. Planen er, at de hver tredje måned udgiver en fysisk opsamling fra det digitale univers. Hos Udkan t er der ikke fokus på det decideret lokale, men i stedet på "dem man sjældent hører om", som de selv skriver.
Slagtryk er en legeplads; ment på den måde, at en række skribenter og forfattere udtrykker sig gennem kortprosa og poesi, der ofte tager sig ud som et (tanke)eksperiment. Det er et mangfoldigt univers, hvor man kan bevæge sig rundt i en del af den talentmasse, der gemmer sig i det litterære landskab og måske opdage nye sider af en forfatter, man allerede kender.
Floret er et svensk online-tidsskrift, der fokuserer på svensk, norsk og dansk skønlitteratur – og kritik. Ligesom ’Lapidar’ er det æstetiske udtryk på hjemmesiden i fokus og komplementerer teksterne på fornemmeste vis.
Danmarks ældste tidsskrift
’Klinte’, ’Ung dansk litteratur’, ’Vild hvede’ og ’Hvedekorn’ er de navne, Danmarks ældste tidsskrift har gået under. ’Klinte’ blev stiftet i 1920 og siden 1952 har tidsskriftet heddet ’Hvedekorn’. Redaktionelt slår tidsskriftet sig på brystet over at være et tidsspejl for ung, uprøvet kunst og litteratur, som senere bliver en del af den etablerede scene i Danmark. Der tilfalder også automatisk debuterende i tidsskriftet en vis opmærksomhed, og Lars Bukdahl har et skarpt blik i forhold til at finde nye stemmer.
I hånden holder jeg NR 1 / 2017, og til forskel fra de andre trykte tidsskrifter (nævnt ovenfor), kan man mærke, at der er et etableret forlag bag. Papiret er lækkert, tekst og kunst sat flot op og det minder om et bogværk. Det er dog ikke samme oplevelse, man får, hvis man besøger hvedekorn.dk, der henvises til på forsiden.
Johanne Østervangs billedkunst, der er holdt i en blålilla tone, er meget simpel, men smuk. Jeg bladrer tidsskriftet igennem flere gange for at opleve den fortælling, hun ordløst fortæller. Cirkler og pile i en gentagelsens trance, der kun brydes af enkelte trekanter/pyramider, skaber en dialektik mellem det uendeligt cirkulære og den retningsskabende spids.
Sebastian Nathan skriver kort og smukt som fx her: ”en sø / et træ / alt er øde i daggry // bølgen må briste og dø / i dens løb mod bredden”, mens Rana Zeid udskriver en (aldeles virkelig) sorg i et mere ordrigt digt om en død mand. Andre digtere virker mere rytmiske og til tider rimende som Lene Knutzon gør i sine bidrag. Agnes Thomsen, der debuterer i denne udgave, er en ungdommelig stemme fyldt med vildskab – som minder om noget, man også læser mange andre steder.
Mens billedkunsten er skarp og minimalistisk, er litteraturen broget og mangesidet. Det giver en alsidig læseoplevelse, der til tider er yderst interessant, nogle gange gakket ordstrøm, andre gange formfuldendt og smukt.
Kast dig i bølgerne, inden de sænker sig
Min største opfordring lyder: ”Tør at opsøge det ukendte”. Disse tidsskrifter er så fine, men desværre er deres levetid ofte kort. Heldigvis overlever nogle – kun lige – og heldigvis for det. De store, etablerede tidsskrifter er efterhånden truede (og stadigt færre), men tidsskrifter er, sammen med de små forlag, et spændende og nødvendigt modspil til de kommercielle kræfter i litteraturverdenen.
Kommentarer