Hvad er det lydbøger kan, hvordan påvirker oplæserens stemme din oplevelse af værket og er der forskel på at lytte og læse fantasy? Svaret får du her.
Af Kathrine Eg Mølhave, cand. mag. i litteraturhistorie
Vi er lutter øren
Danskerne lytter og lytter og lytter. Over alt har vi høretelefonerne i ørerne, og det er ikke kun musik, der strømmer ind i vores øregange. Det er også lydbøger. Flere og flere danskere har sagt velkommen til lydbøger, og der bliver lyttet i motionscentre, i køkkener, mens der støvsuges og mens der laves mad. Det gode ved lydbogen er, at du kan have den med dig over alt, og at du kan lave noget andet imens.
Derfor oplever streamingtjenester som eReolen, Storytel og Mofibo også stor succes med deres lydbøger, og antallet af udlån af lydbøger på bibliotekerne har kun steget. Folk er vilde med dem, og ikke kun de danske forlag, men forlag over hele verden, producerer lydbogsversioner af flere og flere af deres titler. Det gælder langt de fleste skønlitterære udgivelser, for man kan høre alt som lydbog; biografier, krimier, smalromaner og fantasy.
Fantasy er en særlig favorit hos mange, og det kan der være mange gode grunde til.
Fantasy
Fantasy er generelt en populær genre, og derfor er der ikke noget underligt i, at genren også hitter som lydbøger. Mange mener, at den moderne fantasy blev født med Tolkiens Ringenes Herre-trilogi, og hvad enten man er enig eller ej, kan man ikke nægte, at serien og dens omkringliggende bøger, har haft stor indflydelse på genren. Tolkien er født i 1892 og er derfor ca. lige så gammel som de første lydbøger. Lydbogen kom med opfindelsen af fonografen i 1877, og der blev det for første gang muligt at optage menneskestemmer. Det var dog først i begyndelsen af 1900-tallet, at teknologien udviklede sig nok til, at man kunne indspille længere tekststykker. Indspilningerne af de første romaner kom i 1930’erne og var hovedsageligt tiltænkt blinde, men flere af bøgerne blev også spillet i radioen til alles fornøjelse.
Ringenes Herre blev en utroligt populær serie, og i 1956 kom den første radiodramatisering af bøgerne. Disse optagelser bliver af fans refereret til som en slags ”hellig gral”, da der desværre ikke lader til at være bevaret nogle udgaver af dem. Man har fundet flere breve, hvor Tolkien og Terrence Tiller, der var producer på BBC, diskuterer dramatiseringen, men optagelserne er gået tabt. Der kom sidenhen andre dramatiseringer, men en rigtig lydbogsudgave kom først i 1990. Disse blev indlæst af Rob Inglis og er stadig vellidte blandt mange.
Siden Tolkien skrev sine bøger, er fantasygenren på det nærmeste eksploderet, og særligt Harry Potter har taget verden med storm. Også disse lydbøger er utroligt populære og findes på mange sprog. På dansk findes både en tidlig version af de første tre bøger indlæst af Torben Sekov, som er en af Danmarks mest erfarne lydbogsindlæsere, og en nyere indspilning af Jesper Christensen. Der findes desuden både en britisk og en amerikansk indlæsning af bøgerne af henholdsvis Stephen Fry og Jim Dale, og rundt omkring på internettet kan man finde et hav af debatfora, hvor folk diskuterer, hvilken oplæsning, der er bedst. Lyttere fra hele verden skriver deres mening, og diskussionen er stadig passioneret her flere år efter, at lydbøgerne udkom.
Hvad er en lydbog egentlig?
Hvis du ikke selv har prøvet kræfter med lydbøger endnu, sidder du måske og tænker: ”Hvad er det så, der er så specielt ved at lytte til fantasy fremfor at læse det selv?” Det er et godt spørgsmål, men svaret er meget subjektivt. At lytte er en individuel oplevelse, og man kan lægge vægt på flere forskellige detaljer. Der kan nu alligevel siges noget generelt om forholdet mellem lydbøger og papirbøger.
Ved første øjekast er lydbogen bare en oplæsning af en roman, det er sandt, men ser man nærmere efter, vil man opdage, at lydbøger er meget mere. Lydbøger er fortolkninger. Når du sidder med en bog og læser den, er der intet filter mellem dig og ordene. Du læser, hvad forfatteren har skrevet, og på baggrund af det, fortolker du selv bogen og danner dine egne indtryk. Når du lytter til en lydbog, kommer der noget mellem dig og bogen. Du er ikke længere overladt helt til dig selv, og selvom du stadig danner dine egne billeder, så vil din opfattelse af bogen alligevel blive påvirket af oplæseren.
Oplæseren fungerer nemlig som en fortolker. Selvom man måske ikke tænker over det, så tager han en masse valg, når han indlæser lydbogen, og de valg kan få stor betydning for oplevelsen. Dette gælder særligt for bogens karakterer. Oplæserens måde at læse replikker op og de stemmer, som nogle oplæsere giver karaktererne, har stor indflydelse på opfattelsen af dem. Et eksempel kan være Professor Snape i Harry Potter-serien. Her kan man, ved en sammenligning mellem to forskellige oplæsninger, virkelig høre, hvor stor forskel der kan være på oplevelsen af den samme karakter set gennem to forskellige sæt øjne.
Den danske lydbog er indlæst af Jesper Christensen, som de fleste nok kender som Mr. White fra James Bond-universet, mens den amerikanske er indlæst af den meget erfarne og prisvindende lydbogsindlæser Jim Dale. De to mænds fortolkninger af professoren afviger meget fra hinanden. Jesper Christensens fremstilling af Snape er som regel som en vred mand, der ofte taler i et hidsigt og beordrende tonefald, hvilket får Snape til at fremstå som en ubehagelig og bestemt karakter. Jim Dale lader derimod ofte Snape tale meget langsomt og eftertænksomt, og selvom han udtaler de samme replikker, så får tonefaldet den amerikanske Snape til at lyde mere slesk og snedig. Den danske Snape er vred og bestemt, mens den amerikanske er snu og giftig, og det på trods af, at de to oplæsere sidder med den samme bog foran sig.
Udover at give karakterer stemmer og på den måde påvirke opfattelsen af dem, kan oplæseren også påvirke oplevelsen af en lydbog på andre måder. Det er f.eks. oplæseren, der bestemmer rytmen i oplæsningen. På den måde kan oplæseren tvinge lytteren til at give forskellige aspekter af en bog mere opmærksomhed, end denne ellers ville have gjort. Det kan måske virke frustrerende for nogle i starten, men i længden giver det oplevelsen en ny dimension. Et eksempel kan være Professor Quirrell fra Harry Potter-serien. Quirrell er en nervøs og traumatiseret mand, der stammer. Når oplæseren læser hans replikker op, vil han altså også stamme. Et stort antal læsere vil næppe sænke deres læsehastighed, når Quirrell taler, men blot kort registrere, at han stammer, og læse videre med samme tempo. Quirrells stammen bliver langt mere betydningsfuld og mærkbar i oplæsningssituationen. På den måde styrker oplæsningen teksten og tvinger lytteren til at fokusere på noget, der ellers let kunne få en lille betydning for læsningen.
Hvorfor så lytte til fantasy fremfor at læse den?
Det er min erfaring, at fantasyromaner egner sig særligt godt til oplæsning. Fantasyromaner er som regel plotstyrrede, og der sker en masse i dem. De er sjældent langsommelige og filosofiske, måske lige med Ringenes Herre som undtagelsen, der bekræfter reglen. Enhver, der har læst Tolkiens mesterværk, vil vide, at bøgerne af og til kan snegle sig afsted i et afsindigt lavt tempo med endeløse beskrivelser, mens andre, særligt nyere fantasyromaner, ofte har et højere tempo. Det er netop denne hastighed, der gør, at bøgerne egner sig særligt godt som lydbøger. Holder man en handlingsbaseret fantasyroman op mod noget poetisk smallitteratur, vil man oftest opdage, at det bliver meget svært at holde fokus på lydbogsversionerne. Bøger, der har sproget i fokus, er fantastiske at sidde med. Man kan fordybe sig og skal ofte læse passager flere gange for virkelig at nyde oplevelsen af, når sproget fungerer som kunst. Når man hører en lydbog, er det derimod både besværligt og trættende at skulle spole tilbage hele tiden, for at opleve litteraturen ordentligt. En lydbog skal underholde og fange sit publikum, og der skal ikke være brug for at holde pause eller spole tilbage hvert andet minut.
Den gribende handling er altså en af grundene til, at fantasy egner sig godt som lydbog, men der er også grunde til, at lydbogsmediet egner sig godt til fantasy. Det kan i flere tilfælde faktisk være en fordel at lytte til en fantasyroman fremfor at læse den, fordi oplæseren kan hjælpe lytteren med at udtale fremmede ord og navne. Det er til særlig hjælp i fantasyromaner, der ofte er spækket med sære navne og til tider fremmede sprog, forfatteren selv har opfundet. Tag nu f.eks. Ringenes Herre. Hvordan er det lige, at man udtaler de sære elviske ord? Det svarer Torben Sekov på i lydbøgerne. Det samme gælder for de til tider spøjse trylleformularer i Harry Potter-serien, som du kan få udtalt af både Jesper Christensen, Stephen Fry og Jim Dale. Oplæseren kan ofte hjælpe lytteren, og han bliver din personlige guide gennem ikke bare historien, men hele universet.
At lytte til en lydbog kan føles meget intimt, specielt med høretelefoner på, og måske er det noget, du skal vænne dig til i starten. Du har oplæserens stemme direkte i øret og kan høre hans vejrtrækning, som sad han lige ved siden af dig. Han styrer i høj grad din oplevelse, for det er ham, der bestemmer tempoet og ham, der giver karaktererne stemmer. Han puster liv i dragerne, og hvis du tør, så find et par høretelefoner og lad dragerne puste dig i øret.
Kommentarer