Med Kristian Himmelstrups Pio er endnu en markant roman nomineret til den kommende sæson af DR Romanprisen. Bogen vækker en kontroversiel skikkelse i Danmarkshistorien til live.
Louis Pio startede Socialistiske Blade og lagde grunden til den danske arbejderbevægelse og dermed Socialdemokratiet. Han var drevet af idealisme, men gennem romanen fremstår han i stigende grad som en fantast. Diana Bach, vært og tilrettelægger på DR, siger om juryens valg af romanen:
”'Pio' af Kristian Himmelstrup er nomineret, fordi det er en vellykket og original historisk roman om en af Danmarkshistorien vigtige skikkelser, Louis Pio. Kristian Himmelstrup skriver arbejderbevægelsens ikoniske grundlægger frem som et mangefacetteret menneske. Pio er både en utrættelig helt og et knækket menneske. Vi får varmen fra Pios visionære ild, men også konsekvenserne af hans katastrofale selvbedrag.”
Idealisme og dobbeltliv
Romanen følger Pios kamp i fængslet, i arbejderbevægelsen og i Amerika, hvor han forsøger at bygge socialistiske kolonier. Kristian Himmelstrup stiller skarpt på, hvad der drev Pio til så determineret at arbejde for at skaffe bedre vilkår for arbejderklassen, samtidig med at han giver os et nuanceret blik på en person, som er styret af både idealisme og selvbedrag.
Henrik Ibsens citat ”Tager De livsløgnen fra et gennemsnitsmenneske, så dør han med det samme” står som motto forrest i bogen og er meget betegnende for fantasten Pio. Himmelstrup kalder sin biografiske roman for en afviklingshistorie om et liv, der ikke vil lykkes. Vi har spurgt forfatteren om, hvad han gerne vil bringe frem i lyset om Pio:
”Pio var en sammensat person, både opportunist og idealist, og noget af det, der fascinerede mig ved hans historie, var, at han tilsyneladende forstod at overbevise sig selv og sine omgivelser om, at han kæmpede for arbejderrettigheder, selv når han var ved at udvikle sig til en god kapitalist, der skrev breve til Tietgen om forretningsideer eller solgte grunde i Florida. Pio troede helt sikkert på sagen, men somme tider er der kræfter inde i en, der vil noget andet.”
Pios modstridende kræfter kom ikke mindst til udtryk i hans forhold til kvinder. Pio var en af de første kvindeforkæmpere, samtidig med at han levede et dobbeltliv. Set med nutidens øjne er hans attitude overfor kvinder mildest talt kontroversiel. Om Pios sammensatte forhold til kvinder, siger Himmelstrup:
”Pio tøvede ikke med at kæmpe for kvinders stemmeret eller deres ligestilling i samfundet, men samtidig var han et (forfængeligt) driftsmenneske, der ikke lagde mange bånd på sig selv, når han mødte en kvinde, han var tiltrukket af - eller kunne bruge. ”
Indblik i datidens kvindekamp
En del af bogens kapitler fortælles af Pios kone, Augusta, og gennem hende får vi et andet perspektiv på Pio og samtidig et godt indblik i tidens kvindekamp. Bogen giver et sympatisk billede af den stærke og entreprenante Augusta, som hurtigt gennemskuer Pios luftkasteller og dobbeltliv. Hun følte sig meget alene i Amerika, da Pio hverken havde tid til ”at lege ægtemand eller far”. Som læser er det svært at være uenig i Augustas udtalelse i slutningen af bogen: ”Jeg havde talent for mere end jeg fik, men jeg valgte at støtte min mand i kampen for et bedre samfund.”
Himmelstrup siger om Augustas rolle i romanen:
”Gennem Augustas kapitler fik jeg mulighed for at få en anden vinkel på historien, som jeg syntes var vigtig. Både for at kunne se Pio udefra, men også for at skildre, hvordan det var at være kvinde i den brydningstid, 1870’erne var – og fordi hendes historie er spændende i sig selv. Hun er et fascinerende vidne, var aktiv i arbejdersagen, havde en form for affære med Brandes og kæmpede på flere fronter i Amerika, efter hun fulgte med Pio over Atlanten og blev både mor, kogebogsforfatter og spillelærer.”
’Pio’ rummer meget stof til romanlæseklubberne, når de skal diskutere bogen til vinter. Deltagerne vil næppe undgå at komme til at tale om de mange politiske magtkampe og om Pios selvbedrag; hvorvidt han var forræder eller martyr.
Godt stof til læseklubberne
I juni blev Dorrit Willumsens Tjeneren og hans søster og Cecilie Linds Pigedyr nomineret til prisen. De to romaner er fra forskellige perspektiver med til at belyse vores kulturs blik på den unge og den ældre kvinde, og i 'Pio' får vi så det mandlige blik på kvinden tilbage i 1870. Ikke mindst på grund af Pios kamp for kvinders ligestilling er hans store "forbrug" af kvinder kontroversielt.
Med de tre romaner er der lagt op til samtaler om magt, idealer, kønsperspektiver, begær og ensomhed, når bibliotekernes over 100 romanlæseklubber skal mødes og diskutere romanerne. Den 1. december nomineres yderlige tre romaner til prisen, og debatterne i klubberne om de seks romaner løber fra december til maj 2023.
Herefter stemmer alle deltagerne i landets DR Romanlæseklubber om, hvem der skal vinde prisen, der afsløres i juni 2023.
I år vandt Anne-Marie Vedsø Olesen DR Romanprisen for Vølvens vej – Snehild .
Kommentarer