Litteraturen er brudt ud af det trygge bogformat og findes i dag på både computeren, iPad’en og mobiltelefonen. Litteraturen er med andre ord blevet digital, men hvad betyder det egentlig?
Skrevet af Anita Hvonbech Pedersen, cand.mag i Moderne Kultur og Kulturformidling, Roskilde Bibliotekerne
Litteraturen findes i bøgerne - men ikke kun i bøgerne. Nutidens forfattere starter sjældent skriveprocessen med at sætte pennen på papiret. De tænder computeren, og helt fra start er litteraturen flettet sammen med det digitale. I den forstand er stort set al litteratur digitalt født. Først når det udgives, bliver litteraturen sat ind i bogen og sendt ud til sin læser.
Men der findes også en litteratur, der forbliver digital og aldrig optrykkes som bog. En litteratur, der bruger de nye medier til at danne helt nye litterære former så som: sms-noveller, litterære apps, visual writing, hypertekst-fiktion, flash-digte. Det trykte bogformat er ikke længere det eneste medie for litteraturen, men blot ét ud af flere mulige.
De mange digitale, litterære former kan samles under betegnelsen digital litteratur, selv om der endnu ikke er bred enighed om den endelige betegnelse. Nogle taler om elektronisk litteratur, mens andre bruger Art Writing, New Media Writing eller den helt umulige ”Litteratur på et programmerbart medie”.
Digital litteratur er…
Den digitale litteratur bygger i vidt omfang videre på allerede eksisterende litterære traditioner så som 60’er-modernisme, cut up-teknikker, dadaisme samt sproglige eksperimenter, repræsenteret gennem for eksempel den franske forfattergruppe Oulipo. Samtidig er den digitale litteratur tværæstetisk og inddrager elementer fra hele den digitale kultursfære: grafisk design, animation, lyd og billeder, film, spil, programmering samt algoritmer.
Med andre ord betyder det, at der findes et utal af litterære former inden for det digitale. De mest interessante værker skaber nærmest deres egne genrer. Man kan dog opstille nogle kriterier for at afgrænse, hvad det handler om.
Digital litteratur…
- er skabt til dét digitale medie, den eksisterer i
- gør særlig og bevidst brug af et digitalt medie
- er dynamisk og kan ændre form og indhold over tid
- kræver brugerens interaktion for at give mening
- har fokus på sprog og har sprogligt overskud
Vigtigt at bemærke er det, at digital litteratur er litteratur, der arbejder med, kommenterer på og udnytter de digitale platforme, vi alle sammen bevæger os rundt på. Digital litteratur har altså ikke noget med e-bøger at gøre – i hvert fald ikke e-bøger forstået som en trykt bog direkte overført til e-bog-format.
At linke tekster sammen
Hypertekst og hyperlink var begyndelsen på den digitale litteratur og fra slut80'erne begyndte man i udlandet at tale om decideret hypertekst-fiktion. Det amerikanske forlag og software-firma Eastgate udviklede computerprogrammet Storyspace, som gjorde det muligt for forfattere at skrive deres historier i hypertekst. Nogle af de mest kendte værker inkluderer Michael Joyces afternoon, a story (1990) og Shelley Jacksons Patchwork Girl (1995).
Hyperlinket gør det muligt at springe i tekstforløb, at linke tekster i et netværk af tekster, ligesom billede, lyd og tekst kan forbindes på nye måder. Dette grundlæggende vilkår – at læseren også aktivt skal navigere gennem klik eller anden interaktion – er blevet et centralt element i digital litteratur siden da.
Eksempelvis er hyperlinket en indbygget del af fortællingens struktur i Merete Pryds Helles første iPad-roman Begravelsen (2011). Her sammenkædes den overordnede kriminalhistorie med mindre bihistorier, som læseren kan vælge til og fra ved at trykke på en række dødsannoncer undervejs i fortællingen.
Fra flash-digte til litterære apps
”Flash poetry” er en anden stærk tendens ved siden af hypertekst. Her overlades der ofte mindre initiativ til læseren til gengæld for en mere visuel og æstetisk oplevelse, udført i programmet Flash. Deraf navnet.
Den digitale poesi har tydelige rødder i traditionen for visuel poesi og konkret poesi. Bogstaver, ord og sætninger forvandles til abstrakte billeder eller kombineres med animationer og lyde i digitale værker, hvor form og indhold er stærkt forbundne.
Flash er dog ikke det foretrukne værktøj længere for digital poesi eller digital litteratur i det hele taget.
I takt med at der udvikles nye digitale medier, opstår der også nye formater for den digitale litteratur. Den seneste i rækken er litterære apps, der på mange måder har afløst flash-formatet. De litterære apps laves både til smartphones og tablets, og især Apples iPad er blevet et populært medie for de nye apps.
iPad’en som den digitale litteraturs darling
Der er flere tendenser inden for litteratur-apps i øjeblikket. Ældre værker genudgives i nye versioner og tilføres en masse ekstramateriale, så som klassikeren On the Road af Jack Kerouac. Som app indeholder værket både omfattende info omkring modtagelsen af værket, biografisk materiale om ”the beats”, et kort over USA med de forskellige ruter tegnet ind, som Dean og Sal i romanen følger, da de krydser landet, foruden romanen selv, naturligvis.
Andre forfattere benytter det nye format til at skabe mere eksperimenterende, litterære værker. Eksempelvis Jörg Piringer, hvis prisvindende værk abcdefghijklmnopqrstuvwxyz (2010) består af alfabetets bogstaver, som brugeren ved at bevæge iPad’en kan få til at bevæge sig rundt på skærmen, mens de udstøder forskellige lyde.
Ipad’en giver nye muligheder rent teknisk for den digitale litteratur. Dens visuelle flade samt trykfølsomme skærm åbner op for brugerens interaktion, mens dens størrelse gør den nemmere at håndtere end en computer. Til gengæld rummer de nye medier også en udfordring, idet der konstant lanceres nye opdateringer eller helt nye systemer, som afløser de tidligere udgaver. Det er derfor nødvendigt at vedligeholde og opdatere de litterære apps, der udgives, for at sikre, at de forbliver brugbare på de nye medier.
Nødvendigt med digitale arkiver
Det er en generel problematik inden for det digitale felt, at tidshorisonten er skræmmende kort. Når teknikker skifter, risikerer værker at gå tabt eller blive ulæselige på de nye platforme. I slutningen af 1990’erne og op gennem 2000’erne er der derfor opstået flere digitale samlinger på internettet, hvor digital litteratur samles og bevares for eftertiden.
En af de mest kendte er ELO (Electronic Literature Organization), som blev etableret i 1999 med det formål at fremme kendskabet til digital litteratur. Deres samlinger rummer tilsammen mere end 100 værker, der både inkluderer flash-digte, hypertekst-fortællinger og animationer.
I Danmark har vi det virtuelle udstillingsrum Afsnit P for nordisk litteratur i grænsefeltet mellem ord og billede. Herinde finder man flere gode eksempler på digitale poesiværker som eksempelvis Cia Rinnes archives zaroum (2008) eller Ottar Ormstads Svevedikt (2006). Afsnit P var aktiv i årene 1999-2009, hvor nye værker løbende blev tilføjet. I dag fungerer siden udelukkende som et arkiv. Alle værker er tilgængelige, men selve siden opdateres ikke længere.
Digital litteratur som fremtidens litteratur?
I takt med at de digitale medier bliver mere og mere udbredte, vil også den digitale litteratur blive mere og mere tilgængelig. Computere og tablets er ikke længere fremmede medier for os. Snarere tværtimod, læserne er blevet hjemmevante mediebrugere, der let og elegant hopper rundt på de mange digitale platforme, vi har til rådighed.
Ligesom de digitale medier har været med til at skubbe på en udvikling af den digitale litteratur, skubber de også på vores opfattelse af litteraturen. Med de nye interaktive fortællinger bliver vi snarere litteratur-brugere end læsere, ligesom forfatterne skal vænne sig til at kunne fortælle historier med mere end tekst.
Hvor de første værker, der kom ud af den digitale litteratur, var meget eksperimenterende, ser det i dag ud til, at den digitale litteratur er ved at finde en mere bred appel med udviklingen af litterære apps for enhver smag. Og med dette tema håber vi, at den digitale litteratur også vil finde flere læsere. Undskyld, litteratur-brugere.
Guide: Gå på opdagelse i de online samlinger
Store dele af den digitale litteratur ligger frit tilgængelig på internettet. Brug de online samlinger til at finde rundt. Læs mere her
Guide: 10 populære apps, du ikke må gå glip af
Har du fået mod på at læse apps på din iPad, har vi samlet et udvalg af 10 af de mest populære litterære apps. Læs mere her
Kommentarer