Interviews med Henrik S. Harksen, Steen Langstrup og Mathias Clasen.
Krimimessen i Horsens står lørdag eftermiddag d. 4. april i gysets tegn. I den forbindelse har jeg fået lov til at lave et mini mail-interview med tre af deltagerne.
Henrik S. Harksen:
Vil du kort præsentere dig selv og din forbindelse til horrorgenren?
Forfatter, forlægger og filosof. Min forbindelse til horrorgenren går igennem H. P. Lovecrafts forfatterskab. Jeg har studeret ham, hans tænkning (manden spændte forbløffende vidt i sin brevskrivning) og hans historier. Når jeg skriver "studeret" skal det tages bogstaveligt: Jeg interesserer mig også fagligt for ham, og vil gå så vidt som at kalde Lovecraft genrens filosof:-) Jeg startede mit forlag med lovecraftianske udgivelser for øje, både i Danmark og i udlandet. I dag er udgivelserne en del mere varieret, hehe.
Hvad var din første oplevelse med horror?
Jeg husker to. De er begge filmbaseret. Den ene var en eller anden vampyrfilm, hvor en gut i top hat spillede Dracula. Elendig film, men der var en scene, hvor Dracula rejste sig fra kisten, som skræmte mig dengang. Jeg var vel 6 år gammel. Den anden oplevelse er den første ”Alien”. Det var dog ikke selve filmen, den så jeg først flere år senere. Nej, min far havde, efter at have været inde og se filmen, købt tegneserien. Damn, den skræmte mig! Den dag i dag er den tegneserie en af de få, som reelt kan skræmme mig.
Hvad kendetegner god horror for dig?
Den bedste horror er den som ikke bare bruger chokeffekter og splat. Den som virkelig kravler under huden på dig -- og rammer dit sind. For mig inbefatter det den såkaldte "kosmiske horror" (Lovecrafts betegnelse): indsigten og følelsen af, at du og jeg -- og hele menneskeheden -- er ubetydelige i det store kosmiske billede. Og at universet er bedøvende ligeglad med os. Kan forfatteren ramme dét i læseren, så er det sublim horror. Det er nok sværere at realisere på film end på skrift (hvor det heller ikke er let), men der er elementer i HBOs just afrundede første sæson af TV-serien ”True Detective”. Meget imponerende. Der er selvfølgelig også andre former for horror, men det er den, som rammer mig mest -- toppunktet på skalaen, kan man sige:-)
Hvad er dit personlige bud på en top 3 over gode horrorfilm/bøger?
Top 3 bøger:
En samling af Lovecrafts bedste historier -- f.eks. The Dunwich Horror and Others (Arkham House)
Thomas Ligotti: Teatro Grottesco (Random House)
Stephen King: It
Top 3 film:
Alien (den første i serien, hvis man er i tvivl;-))
The Thing (Carpenter)
Pans labyrint
Hvorfor tror du, at krimier sælger langt bedre end horror i Danmark? Og er det grunden til at du starter dit nye koncept med gotiske krimi-kortromaner?
Hehe, ja, det kan man vel godt foranlediges til at tro. Nej, det skyldes at jeg i længere tid har været fascineret af, hvor meget horror- og krimigenrerne har til fælles. Der et et stort overlap imellem dem -- og det er ganske tydeligt i mere moderne krimiromaner. Det er ikke just Agatha Christie længere, vel? Brutale mord og mordmetoder kan f.eks. gøre en helt i tvivl om, hvorfor en bog er kategoriseret som krimi og ikke horror.
Desuden er der også en række andre træk, som genrerne har til fælles, bl.a. er det i begge ofte opklaringsarbejdet i forbindelse med mystiske dødsfald o.lign., der er i fokus. I horror kan det så få (men det er skam ikke altid) en overnaturlig drejning, hvor krimien normalt holder sig inden for den etablerede virkelighedsopfattelse. Men der er en udflydende grænse her -- et gotisk landskab, kan man sige -- som jeg synes kalder på opmærksomhed, kalder på at blive undersøgt, opklaret. Hvilke mysterier gemmer sig her? Hvilke nye, tankevækkende og uhyggelige historier gemmer dette landskab på?
Det er det, jeg gerne vil udfordre mig selv, forfatterne og, ikke mindst, læserne med. I forbindelse med mit eget forlag, H. Harksen Productions, er der allerede tre forskellige typer romaner på vej, som understreger variationsmulighederne: Morten Ellemoses ”Killer killer”, som handler om jagten på en ualmindeligt skummel seriemorder; Patrick Leis' ”Udrensning”, hvor mordbrande rundt om i Europas storbyer har en fælles, mørk kerne; og debutanten Niels Ole Busk Nielsens ”Lidenskabens pris”, som foregår i Odense og hvor de døde spiller en afgørende rolle i mysterierne og deres opklaring.
Men grunden til at krimien sælger langt bedre end horror? Heh, det ved jeg ikke. Der er nok mange faktorer, som spiller ind her, men en af dem er velsagtens, at krimien på mange måder holder sig inden for det kendte, det såkaldt "virkelige". Hvor horror i hvert fald i udgangspunktet udfordrer det kendte og det "virkelige". Koblet sammen med en fordom om, at horror bare er ulækre splatterhistorier á la de film som blev sprøjtet ud i 1980'erne, så tror jeg, der tegner sig en grund til, hvorfor horroren er den ildesete lillebror i selskabet.
Hvordan ser du udviklingen indenfor horrorgenren? Er der nye trends på vej?
Ja. Gotisk krimi! ;-)
Det siger jeg nu ikke kun pga. mit eget projekt, men også at der ser ud til at være en trend i den retning, både inden for litteratur og filmmediet. Tidligere omtalte TV-serie, ”True Detective”, som i den grad har fået fat i seere i hele verden, indikerer dette meget klart, synes jeg. Det er et blændende eksempel på gotisk krimi, hvor der også er horror-elementer. En så dyster, uhyggelig og stemningsmæssig tung serie, med overnaturlige undertoner hele vejen igennem, kan kun slå igennem fordi der er en tendens i tiden.
I det hele taget ser det ud til, at horrorgenren er godt på vej ud af sin lidt indelukkede skal (altid et problem med en genre; det bliver så snærende konservativt) og er ved at... ikke kun krydse klinge med andre genrer, men at krydse grænser. Så jeg vil opfordre nye læsere til at se nærmere på det. I har spændende læsning foran jer og jeg er overbevist om, at I vil nyde det.
Steen Langstrup:
Vil du kort præsentere dig selv og din forbindelse til horrorgenren?
Jeg debuterede i 1995 med horrorromanen ‘Kat’ og har siden udgivet omkring 20 bøger, hvoraf mere end halvdelen kan kaldes horror.
Hvad var din første oplevelse med horror?
Det er jeg ikke sikker på, jeg husker med sikkerhed. Men jeg kan huske forskellige gys fra min barndom. Fx en tv-krimi med en kvinde, der blev levende begravet. Den gav mig mareridt - men jeg tror måske ikke rigtig, at det var horror, men den skræmte i hvert fald mig. Ellers så var det meget i radioen, at jeg fandt gyserne som barn. Dengang havde børn ikke tv eller computer på værelserne, men vi havde radioer og cassettebånd, og ingen tænkte videre over, hvad vi sad og lyttede til. Radiohørespillet ”Stemmer, der dræber” gjorde stort indtryk på mig. Det samme gjorde nogle programmer, som jeg ikke længere husker titlen på, men de var opbygget sådan, at ‘lyttere’ ringede ind og fortalte deres virkelige oplevelser, og nogle af dem var sindssygt uhyggelige.
Hvad kendetegner god horror for dig?
Det skal jo være uhyggeligt på en eller anden måde. Det kan det så heldigvis være på rigtig mange måder.
Hvad er dit personlige bud på en top 3 over gode horrorfilm/bøger?
”Dyrekirkegården” er den eneste film, jeg synes bliver ved med at være uhyggelig lige meget, hvor mange gange jeg ser den. Så den må være nummer 1. Så er der til gengæld MANGE, der kunne nævnes som de to næste. Jeg har mindst 10-15 bud. Men jeg tror Jack Ketchums roman ”The Girl Next Door”, kunne være en af dem og Jay Ansons ”The Amityville Horror” kunne være en anden.
Hvorfor tror du, at horror har så svært ved at blive accepteret som voksenlitteratur i Danmark?
Det er min opfattelse, at det mest er branchen selv, forlag, boghandlere, biblioteker, der opfatter horror som ungdomslitteratur. Jeg ved, at der blandt forfatterne er en helt anden opfattelse - og så vidt, jeg kan bedømme, så lader læserne også til at være åbne for gys til voksne. Jeg tror måske ikke, der er mere i det, end at branchen er styret af ‘forventet efterspørgsel’ og der siger erfaringen, at man kan sælge mange horrorbøger til unge, mens horror ikke gør sig voldsomt gældende på bestsellerlisterne for voksne.
Hvordan ser du udviklingen indenfor horrorgenren? Er der nye trends på vej?
Jeg er næppe den rette at spørge. Jeg har aldrig gået voldsomt meget op i aktualitet og læser lige så gerne gamle som nye bøger. Og siden e-bøgerne har overtaget markedet, så er gode, ældre titler blevet meget lettere tilgængelige, og jeg læser meget af det. Ligesom jeg læser mange andre ting end horror. Jeg er på ingen måde en horrornørd.
Mathias Clasen:
Vil du kort præsentere dig selv og din forbindelse til horrorgenren?
Jeg arbejder ved Aarhus Universitet, hvor jeg forsker og underviser i horror på tværs af medier. Min forskningsinteresse udspringer af personlig fascination og forundring: Hvorfor tiltrækkes så mange mennesker af den form for underholdning, der har som sin manifeste hensigt at få publikum til at føle sig skidt tilpas? Og hvorfor virker genren, selvom vi godt ved at det er fiktion – blæk på papir, pixels på skærm, skuespillere, illusioner og tankespind? Med udgangspunkt i den forundring har jeg skrevet et kandidatspeciale, en ph.d.-afhandling, en række forskningsartikler og nogle bøger om genren. Det kan sikkert lyde som om jeg er sygeligt besat af genren, og det vil næsten være frugtesløst at forsøge at anfægte den betragtning.
Hvad var din første oplevelse med horror?
Jeg kunne ikke udstå skrækhistorier som barn. De ødelagde min nattesøvn og gjorde mig paranoid og ængstelig. Som måske ti-årig kom jeg alligevel til at læse en novelleantologi – fascinationen ved det skrækkelige overvælder som bekendt ofte aversionen – og følte mig i månedsvis forpligtet til med jævne mellemrum at kigge mig over skulderen, i det tilfælde at der skulle stå en levende død bag mig. Man kan jo aldrig vide. Mine første gode oplevelser med horror, derimod, var tv-serien ”The Stand”, baseret på Stephen Kings roman, og Dennis Jürgensens klassiske horrorhistorier: ”Tingen i cellen”, ”Relief”, ”Kadavermarch” … de ødelagde også min nattesøvn og gjorde mig paranoid og ængstelig, men på den fede måde.
Hvad kendetegner god horror for dig?
Det er den horror suger mig ind, giver mig en ordentlig rutsjetur gennem sine indvolde, og vipper mig fortumlet ud i den anden ende. Lidt mere krøllet og traumatiseret end før. Jeg vil have et følelsesmæssigt engagement, jeg vil have interessante – ikke nødvendigvis sympatiske, men spændende – personer. Jeg kan godt lide overnaturlig horror, hellere spøgelser og monstre end psykopater med usunde moderbindinger. Jeg kan lide horror der bliver hængende, horror man aldrig glemmer. Og det lyder måske gammeldags, men jeg vil gerne have opbyggelige historier, historier med en kerne af noget sundt, noget moralsk. Jeg elsker ”Dracula” og hader ”American Psycho”.
Hvad er dit personlige bud på en top 3 over gode horrorfilm/bøger?
Det er et vildt urimeligt spørgsmål som jeg hverken kan eller vil svare på! Men jeg kan nævne tre fede ting, som jeg har udsat mig selv for inden for de sidste par måneder: 1) ”American Horror Story”, anden sæson. Det holder. AHS er på en gang vildt klassisk og vildt nyskabende, og viser hvor vigtig psykologisk realisme er. Hvis personerne er nuanceret og realistisk skildret, kan det være fløjtende ligegyldigt hvor langt ude begivenhederne ellers er. 2) Robert McCammons ”They Thirst”. Jeg læste for nyligt McCammons apokalyptiske epos ”Swan Song” og var fuldstændig bjergtaget, og ”They Thirst” holder også. Det er en vampyrroman med masser af action, skræk og spændende personer. Virkelig godt. Jeg har et svagt punkt for amerikansk firserhorror. Jeg elsker de billige paperbacks, som amerikanske forlag spyttede ud i det årti; jeg er vild med de episke, storladne plots og den sammenbidte, dybt seriøse ’alt-eller-intet’-sensibilitet. Dan Simmons’ ”Carrion Comfort” har også de kvaliteter. 3) Teddy Vorks spøgelsesroman ”Ex” synes jeg er dybt betagende. Teknisk fremragende og psykologisk dybdeborende, og med uforglemmelige billeder. Vi har nogle sindssygt dygtige danske horrorforfattere, som virkelig rykker i disse år. Michael Kamps ”Hospitalet” har ligget på mit natbord i nogle måneder, men jeg ved at den vil fucke mig op og give mig spasmer i ansigtet, så den får altså lov til at ligge lidt endnu. Men, jo, det var lidt mere end tre titler, i øvrigt i ret vilkårlig rækkefølge.
Er det svært at opnå respekt som forsker indenfor en genre som horror? Og er der forskel på danske og internationale reaktioner?
Det synes jeg ikke. Ikke hvis man gør sit arbejde ordentligt. Det sjove ved horror er at alle kan relatere til genrens paradokser. Alle kender det der med at kigge på skærmen mellem fingrene, selvom man egentlig ikke har lyst; at blive draget mod det rædselsfulde. Så mine kolleger kan godt se relevansen af det jeg laver, og at det er spændende at undersøge, men der skal da nok være nogle, der synes det er både plat og underlødigt (både genstandsfeltet og selve forskningen). Dét har til gengæld ikke de store konsekvenser for min nattesøvn.
Hvordan ser du udviklingen indenfor horrorgenren? Er der nye trends på vej?
Jeg tror genrens fremtid i høj grad ligger inden for interaktive medier, så længe de ikke glemmer den narrative dimension. Horrorcomputerspil rykker virkelig i disse år, og med teknologiske landvindinger som fx virtual reality tror jeg det er her, genren for alvor kommer til at finde sit publikum. Oculus rift-teknologien, fx, kommer til at servere horror på en helt ny måde, tror jeg, og kan engagere og drage og skræmme os i en grad, vi ikke hidtil har set. Som en af mine kandidatstuderende for nylig skrev i en afhandling om horrorcomputerspil: There will be deaths. Flere nyere horrorspil, fx ”Amnesia: The Dark Descent”, er så skræmmende, at de får hærdebrede gamers til at klynke som små piger. Det tyder jo godt for genrens fremtid.
Gå ikke glip af de spændende programpunkter på horrorscenen i Arresten lørdag eftermiddag:
Kl. 13.40 Henrik S. Harksen i samtale med Lars Kramhøft om nye gotiske krimi-kortromaner
Kl. 14.00 Steen Langstrup fortæller om ”Spøgelserne på Frilandsmuseet” og ”Katrine”
Kl. 14.20 Steffen Larsen taler med vinderen af Årets Danske Horrorudgivelse (uddeles ca. kl. 13.20 i snedkeriet)
Kl. 14.40 Søren Henrik Jacobsen, Jakob Krogsøe og Mathias Clasen diskuterer, hvor horrorgenren er på vej hen
Kl. 15.20 Tom Kristensen og Lars Kramhøft taler med Christian Reslow om ”Made Flesh”
Kl. 15.40 Agnete Friis taler med Jette Holst om ”Farlig vrede”
Kl. 16.00 Evolution og monstre - fordrag ved Mathias Clasen
Kommentarer