Anmeldelse
Vittigheder til krigerne af Mazen Maarouf
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
De groteske og tragikomiske noveller fra navnløse byer, hvor normaliteten er ændret pga vold og krig er sært opløftende. Overraskende, overbevisende og originalt vidner de om fiktionens kunnen.
Alt rystes, når krig, vold og terror hersker. Det vidner disse 14 noveller i høj grad om. De foregår alle i navnløse byer, hvor der er strømsvigt, militser på gaderne og eksploderende granater, hvilket gør verden farlig og uforudsigelig.
Når den bizarre virkelighed opleves og beskrives, bliver det ofte i drømme- eller mareridtsagtige sekvenser, der tangerer det helt urealistiske Og det virker især skræmmende, når det er børn, der er hovedpersoner, fordi tryghed, mening, normer og relationer er i opløsning. Men hvor er det lærerigt og opløftende, når vi præsenteres for anderledes erfaringer på et så talentfuldt niveau.
Stærkt står især titelnovellen ’Vittigheder til krigerne’, der er fortalt med barnets stemme. Her vil en stor dreng sælge sin tvillingebrors organer for at købe et glasøje til faren, der bliver ydmyget og slået af militsen. For så ser det ud til, at han har været en tapper soldat. Desværre dør broren, og nu kræver militsen, at faren skal fortælle dem en ny vittighed hver dag, hvilket sønnen også involveres i. Men pludselig forsvinder faren, og moren reagerer ved at slå drengen. Trods trøstesløshed og vold, fornemmer man den energi fra drengen, der på sin egen måde vil forandre verden.
I den tragikomiske novelle ’Tyrefægter’ drømmer en slagteriarbejder om at være tyrefægter, og han køber en dyr dragt, han er mange år om at betale. Han træner med køerne på slagteriet om natten, hvor der bliver indgået væddemål. Men han er desværre en snydepels, og det bliver hans skæbne.
Også i ’Grammofon’ er fortælleren en dreng, der beretter om sin fars bar i Beirut under belejringen. Baren er den billigste i byen og ligger i en kælder. Farens job er at dreje håndtaget på en gammel grammofon, han har arvet fra sin farmor. Under et bombeangreb mister faren begge arme og får et psykisk sammenbrud. Han beder sønnen, der er i snedkerlære, om at skænke ham den ene arm.
Den groteske virkelighed optræder som spaltninger mellem drøm og virkelighed, spaltninger mellem tvillinger, mellem far og søn, hvor den ene har det, den anden ikke har. Det er også tydeligt i ’En anden person’, hvor en mand hver nat lever i en anden persons drømme.
Det er mænd eller drenge som hovedpersoner og fortællere. Uroen i omgivelserne og mellem mennesker forplanter sig ind i sindet, og man bliver revet med ind i en anden virkelighed og erfaringsverden, der gør op med almindelige normer og følelser. De er alvorlige, morsomme, men også dybt tragiske fordi de så overbevisende fortæller om almenmenneskelige reaktioner på krig, vold, angst og mørke.
Temaerne minder om den argentinske forfatter Julio Cortázar, Franz Kafka og den tyrkiske forfatter Asli Erdogan, der i By i blodrød kappe fortæller om Rio de Janeiro, hvor en forfatter er fanget i en voldelig by.
Mazen Maarouf er født i Beirut i 1978, men bor nu på Island. Novellerne er oversat til flere sprog og er i 2019 nomineret til den internationale Man Booker Prize. Han optræder på Louisiana Literature i august 2019.
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
De groteske og tragikomiske noveller fra navnløse byer, hvor normaliteten er ændret pga vold og krig er sært opløftende. Overraskende, overbevisende og originalt vidner de om fiktionens kunnen.
Alt rystes, når krig, vold og terror hersker. Det vidner disse 14 noveller i høj grad om. De foregår alle i navnløse byer, hvor der er strømsvigt, militser på gaderne og eksploderende granater, hvilket gør verden farlig og uforudsigelig.
Når den bizarre virkelighed opleves og beskrives, bliver det ofte i drømme- eller mareridtsagtige sekvenser, der tangerer det helt urealistiske Og det virker især skræmmende, når det er børn, der er hovedpersoner, fordi tryghed, mening, normer og relationer er i opløsning. Men hvor er det lærerigt og opløftende, når vi præsenteres for anderledes erfaringer på et så talentfuldt niveau.
Stærkt står især titelnovellen ’Vittigheder til krigerne’, der er fortalt med barnets stemme. Her vil en stor dreng sælge sin tvillingebrors organer for at købe et glasøje til faren, der bliver ydmyget og slået af militsen. For så ser det ud til, at han har været en tapper soldat. Desværre dør broren, og nu kræver militsen, at faren skal fortælle dem en ny vittighed hver dag, hvilket sønnen også involveres i. Men pludselig forsvinder faren, og moren reagerer ved at slå drengen. Trods trøstesløshed og vold, fornemmer man den energi fra drengen, der på sin egen måde vil forandre verden.
I den tragikomiske novelle ’Tyrefægter’ drømmer en slagteriarbejder om at være tyrefægter, og han køber en dyr dragt, han er mange år om at betale. Han træner med køerne på slagteriet om natten, hvor der bliver indgået væddemål. Men han er desværre en snydepels, og det bliver hans skæbne.
Også i ’Grammofon’ er fortælleren en dreng, der beretter om sin fars bar i Beirut under belejringen. Baren er den billigste i byen og ligger i en kælder. Farens job er at dreje håndtaget på en gammel grammofon, han har arvet fra sin farmor. Under et bombeangreb mister faren begge arme og får et psykisk sammenbrud. Han beder sønnen, der er i snedkerlære, om at skænke ham den ene arm.
Den groteske virkelighed optræder som spaltninger mellem drøm og virkelighed, spaltninger mellem tvillinger, mellem far og søn, hvor den ene har det, den anden ikke har. Det er også tydeligt i ’En anden person’, hvor en mand hver nat lever i en anden persons drømme.
Det er mænd eller drenge som hovedpersoner og fortællere. Uroen i omgivelserne og mellem mennesker forplanter sig ind i sindet, og man bliver revet med ind i en anden virkelighed og erfaringsverden, der gør op med almindelige normer og følelser. De er alvorlige, morsomme, men også dybt tragiske fordi de så overbevisende fortæller om almenmenneskelige reaktioner på krig, vold, angst og mørke.
Temaerne minder om den argentinske forfatter Julio Cortázar, Franz Kafka og den tyrkiske forfatter Asli Erdogan, der i By i blodrød kappe fortæller om Rio de Janeiro, hvor en forfatter er fanget i en voldelig by.
Mazen Maarouf er født i Beirut i 1978, men bor nu på Island. Novellerne er oversat til flere sprog og er i 2019 nomineret til den internationale Man Booker Prize. Han optræder på Louisiana Literature i august 2019.
Kommentarer