Anmeldelse
Superdan af Peder Bundgaard
Grebet om hjertet, ja, det bliver man i dette vue over en af Danmarks mest folkekære skribenter gennem mere end tyve år, Dan Turèll - også kendt som SuperDan, onkel Danny - rebellen med de sortlakerede negle og de rabiate meninger.
Anbefalet af bibliotekar og tekstforfatter Hanne Sofie Lindhardt, www.lyrikkenborg.dk
Lån bogen på 
Han var så meget, og bogen kommer vidt omkring både forfatteren, manden - og man kan fristes til at skrive, tiden: Dan Turèll.
Forfatteren Dan Turèll var en hårdt arbejdende kunstner. I sit forholdsvis korte liv på bare 47 år udgav han bøger i en lind strøm, lige knap hundrede titler blev det til i alt. Samfundsrevser og debattør, poet og entertainer, gøgler og komiker, trendsætter og absolut helt sin egen - det var Onkel Danny i en grad, der ikke sådan lod sig feje af vejen i Jantelovens Dannevang.
Bogen er garneret med velkendte citater fra blandt andet: "As time goes by", "Just a Gigolo", "Tja-a Cha Cha", "Onkel Danny fortæller på talløse opfordringer" m.fl., og med en række skønne charmerende fotos af forfatteren selv, samt den verden og de mennesker han omgav sig med i en mere privat sammenhæng.
Mennesket Dan Turèll var den førstefødte søn af Inge og Helmuth Turèll-Jensen: " … et overmåde nemt og roligt barn", som forældrene selv fortæller. Efter realeksamen arbejdede Dan en tid som blandt andet tæppeklipper, markiseopsætter, jord- og betonarbejder og cykelbud. Beskrivelserne af en "ganske almindelig ung mand" i 1960´ erne er fulde af lune, og er samtidig et tidsbillede lige ramt på kornet. I de efterfølgende kapitler hører man omtrent Blue Sun, Ravi Shankar og Jimi Hendrix i baggrunden af hver beskrivelse, så velskrevet og stemningsfuld er teksten. I forgrunden underholdes man af hippien og kollektivisten - ægtemanden og faren: Dan Turèll. Et sammensat menneske på godt og ondt, helt lige som alle os andre.
Tiden Dan Turèll, kan man dog tale om en sådan? - Jamen følelsen er den samme som når man ser et afsnit af Matador, og rekvisitterne og de glemte talemåder trækkes op af erindringens høje hat med en magisk trylleformular; Islænderen, grammofonpladen, radio Mercur og det gamle hakkebræt, skrivemaskinen. Man realiserer virkelig, at man selv er blevet en del af en historie - af en tid, som er passeret forbi i al ubemærkethed, mens man havde travlt med så meget andet.
"Før jeg dør vil jeg slentre byen igennem en sidste gang, det skal være mit sidste beskedne ønske … " (Storby-Blues)
Sidst i bogen følger vi også patienten, Dan Turèll. En varm livsbekræftende afrunding på et stærkt levet liv, skrevet som en kærlig ode fra en ven til en anden. Fra Peder til Dan.
"Dan døde på Riget den 15. oktober 1993 kl. 6.40 …" står der, og man sidder unægtelig med den samme følelse som da bogen ikke måtte slutte. Et beskedent ønske fra en hengiven læser?
"Bare Dan dog aldrig sluttede!"
Borgen, 1999. 287 sider
Grebet om hjertet, ja, det bliver man i dette vue over en af Danmarks mest folkekære skribenter gennem mere end tyve år, Dan Turèll - også kendt som SuperDan, onkel Danny - rebellen med de sortlakerede negle og de rabiate meninger.
Anbefalet af bibliotekar og tekstforfatter Hanne Sofie Lindhardt, www.lyrikkenborg.dk
Lån bogen på
Han var så meget, og bogen kommer vidt omkring både forfatteren, manden - og man kan fristes til at skrive, tiden: Dan Turèll.
Forfatteren Dan Turèll var en hårdt arbejdende kunstner. I sit forholdsvis korte liv på bare 47 år udgav han bøger i en lind strøm, lige knap hundrede titler blev det til i alt. Samfundsrevser og debattør, poet og entertainer, gøgler og komiker, trendsætter og absolut helt sin egen - det var Onkel Danny i en grad, der ikke sådan lod sig feje af vejen i Jantelovens Dannevang.
Bogen er garneret med velkendte citater fra blandt andet: "As time goes by", "Just a Gigolo", "Tja-a Cha Cha", "Onkel Danny fortæller på talløse opfordringer" m.fl., og med en række skønne charmerende fotos af forfatteren selv, samt den verden og de mennesker han omgav sig med i en mere privat sammenhæng.
Mennesket Dan Turèll var den førstefødte søn af Inge og Helmuth Turèll-Jensen: " … et overmåde nemt og roligt barn", som forældrene selv fortæller. Efter realeksamen arbejdede Dan en tid som blandt andet tæppeklipper, markiseopsætter, jord- og betonarbejder og cykelbud. Beskrivelserne af en "ganske almindelig ung mand" i 1960´ erne er fulde af lune, og er samtidig et tidsbillede lige ramt på kornet. I de efterfølgende kapitler hører man omtrent Blue Sun, Ravi Shankar og Jimi Hendrix i baggrunden af hver beskrivelse, så velskrevet og stemningsfuld er teksten. I forgrunden underholdes man af hippien og kollektivisten - ægtemanden og faren: Dan Turèll. Et sammensat menneske på godt og ondt, helt lige som alle os andre.
Tiden Dan Turèll, kan man dog tale om en sådan? - Jamen følelsen er den samme som når man ser et afsnit af Matador, og rekvisitterne og de glemte talemåder trækkes op af erindringens høje hat med en magisk trylleformular; Islænderen, grammofonpladen, radio Mercur og det gamle hakkebræt, skrivemaskinen. Man realiserer virkelig, at man selv er blevet en del af en historie - af en tid, som er passeret forbi i al ubemærkethed, mens man havde travlt med så meget andet.
"Før jeg dør vil jeg slentre byen igennem en sidste gang, det skal være mit sidste beskedne ønske … " (Storby-Blues)
Sidst i bogen følger vi også patienten, Dan Turèll. En varm livsbekræftende afrunding på et stærkt levet liv, skrevet som en kærlig ode fra en ven til en anden. Fra Peder til Dan.
"Dan døde på Riget den 15. oktober 1993 kl. 6.40 …" står der, og man sidder unægtelig med den samme følelse som da bogen ikke måtte slutte. Et beskedent ønske fra en hengiven læser?
"Bare Dan dog aldrig sluttede!"
Borgen, 1999. 287 sider
Kommentarer