Strålende skønhed og nederdrægtigt fordærv i én og samme historie. Et billede af Danmark i 1500-tallet, om overgangen fra katolsk til protestantisk tro
Af bibliotekar Susanne Vedel Skaaning
Liv og død går hånd i hånd i denne fortælling om Stygge Krumpen, som ifølge romanen er Danmarks sidste sande forsvarer af den katolske trosretning. Vi stifter bekendtskab med Stygge, fra han, som lille dreng, sidder på moders skød i Budolfi domkirke i Aalborg, hvor der opføres et bjergtagende kirkespil. Kærligheden til moderen og en stærk tro er det, som motiverer Stygge Krumpen i hans livsforløb, og det er dette forløb, vi følger i denne historie.
Hans mission er at reformere den katolske kirke; den er i hans øjne fordærvet. Bisperne landet over står ikke tilbage for at skeje ud, både når det kommer til sex, øl og hornmusik, kunne man sige. Specielt Stygges morbror, Niels Stygge, som er en stor personlighed, også fysisk, holder sig ikke tilbage. Stygge Krumpen afløser sin morbror som bisp for Børglum i Nordjylland og får mere at slås med end sin egen kirkes fordærv. Martin Luthers lære spredes som en steppebrand, og kongemagten udnytter, hvor den kan.
Der er i romanen en del forskellige personkarakteristikker udover dem af Stygge Krumpen selv og bisp Niels Stygge. Thit Jensen (TJ) er nok først og fremmest kendt som kvindeforkæmper, og de stærke kvinder er også at finde i Stygge Krumpen. Vi møder nonnen Dorete Due, der er som en fast klippe både i tro og handling. Hun er en moderskikkelse for Stygge Krumpen, efter han mister sin egen mor i en ung alder. Elisabeth Gyldenstjerne er en vigtig figur for Stygge, og han forelsker sig hovedkulds i hende. Kærligheden er dog ikke nem for en ideologisk sindet biskop.
Godt nok er den Stygge Krumpen, TJ beskriver i romanen, meget anderledes, end han ifølge historiske kilder bliver husket. Den historiske Stygge er faktisk noget nær det stik modsatte af den kyske og milde person, der bliver beskrevet for os i romanen. Hvordan det kan være, har TJ dog en spændende løsning på, selvom hun er blevet beskyldt for at være lige lovlig fantasifuld.
Sprogligt er romanen udfordrende, TJ bruger bl.a. en del ord fra gammel tid såsom klaffer, der betyder sladder, eller somme, der betyder nogle.
TJ bruger desuden megen symbolik og mange metaforer. Et eksempel på en metafor allerede på første side i bind 1: ”… en Himmel som en udhulet Maanesten”
Eller på anden side i bd. 1: ”Ofte er et Kuld Søskende ved Giftermaal spredt som Avner for Vinden…”
Er du sart i sjælen, er dette IKKE historien du skal kaste dig over. Er du til gengæld til udførlige og indgående beskrivelser af landskaber og mennesker, set gennem både overdådighedens og nederdrægtighedens briller, så er denne fortælling et godt valg. Og der er gode nyheder: Stygge Krumpen er ikke den eneste historiske roman, Thit Jensen har begået. Den er del af en serie ”Himmerlands nitakkede krone”, hvor historien skildres fra middelalderen til reformationen.
Efterskrift af Kay Nielsen; illustreret af Svend Otto S. Lademann, 1976 - 2 bind
Kommentarer