Bedemanden Andreas møder kvinden i sit liv – sangerinden Nada, som er flygtet fra Sarajevo. Men Nada har lig i lasten, og en dag banker fortiden på.
Andreas er en god mand – ingen tvivl om det. Før han mødte Nada, var han mest til løse – meget løse – forbindelser og one-night-stands, men da han en dag gennem sin tjans i kirkens kor møder den smukke mezzosopran Nada, forelsker han sig omgående i hende. Hun er flygtning fra Sarajevo og bærer sit spæde barn, drengen Kiko, i en bæresele på maven, men Andreas har kærlighed og omsorg nok til dem begge to. Et nyt liv begynder her for både Andreas og Nada.
I sagens natur er Nadas fortid kompliceret: Det er ikke omkostningsfrit at have været tæt på krigen på Balkan, og i Sarajevo havde hun en traumatiserende oplevelse dagen inden, hun beslutter sig for at flygte. Der er således lagt i kakkelovnen til en kombineret kærligheds- og spændingsroman. Udmærket.
Desværre – og det er helt oprigtigt ment, da romanen virkelig forekommer som et sympatisk projekt - er der alt for mange svage punkter undervejs. Det alvorsfulde i historien, som man umiddelbart sagtens kan forstå, serveres sine steder så banalt og klichéfyldt, at man mister illusionen.
Jeg kunne have ønsket, at Henrik Juul Jensen havde taget mere stilling til sit sprog og til sin måde at formidle historien på. Eksempelvis hvorvidt et afsnit skal beskrives i en højstemt eller en mere profan tone. Personerne, deres handlinger og dialogen bliver alle utroværdige, når stilen virker så usikker.
Jævnfør ovenstående er der altså ikke tale om nogen udpræget god læseoplevelse. Og det er som sagt beklageligt, når udgangspunktet egentlig var helt i orden. Det ku´ vær´ så godt – og så´ det faktisk skidt.
Kommentarer