Sorgens balalajka

Skæve og originale noveller underholder og sender læseren på koldbøttetur i tilværelsen. Samlingen rummer dyb, tragisk komik og en befriende uforudsigelighed.

Med humor og et strejf af magi drager novellerne ind til et fascinerende fortællerum. Fortællevidden er imponerende, når Blendstrup inviterer til at følges med de grænsesøgende drenge fra Risskov, kriseramte mænd og parforhold under reparation i en teknologisk fremtid. Blendstrup synes at give alvoren mere plads i denne samling, hvilket giver kant og plads til læserens tænksomhed.

Samlingens tre dele med de tyve noveller bevæger sig fra det nære og ud i verden, fra indre personlige kriser til evolutionære skred. Det sære og skæve spiller sammen med en optagethed af mørke og dødsdrift. I hver sit miljø er mange af personerne fælles om en gennemtrængende ensomhed og en sorg over ikke at blive set som, dem de er.

Den ubestemte fortællestil bryder læserens forforståelse på en charmerende og overraskende måde. Den første novelle i samlingen ’Mingdynastiet’ kalder ind til Blendstrups kendte univers med nostalgiske drengestreger i Risskov. Men alt mens man griner af drengenes barnlige blik og vildfarne fantasi, bliver man forstyrret og rusket ud af sin egen opfattelse. Er det fantasien, der er den virkelige? Anelser om det uventede hænger i skjorten, når man lader sig rive med i den næste vilde forskydning af realiteterne. Herefter åbner samlingen sig mod samfundet og verden.

’Manden der åd af mørket’ er en lille perle i sig selv. Novellen er kort, poetisk og melankolsk. Mørket i alle nuancer får betydning for ikke kun manden, der fortærer lunser af mørke, men for alle andre omkring ham:
”Han havde en fiskebod i Nyhavn hvor han solgte sine mørke fisk. Folk stegte dem på panden. Dagen efter kom de for sent op. De var som havde de været på en rejse ned ad en flod uden stjerner. Samtalerne blev dybere og mørkere … Og hvem skulle tro det skyldtes en mand, der åd af mørket?”

I den tredje og sidste del af samlingen spidder novellerne samfundsaktuelle temaer, når de i markante og groteske billeder ironiserer over teknologiske fremskridt. I ’Mindemaskinen’ møder vi det unge kærestepar, hvor samhørigheden mangler, og de tyr til at få slettet og tilført nye data. I ’Modernisering af familien Marklund’, hvor forældrene arbejder i moderniseringsstyrelsen, bliver der sparet to procent på både husholdning, samværet og erotikken. Nedskæringerne har dog sin pris.

Sorgens balalajka, hvad er det?
”Det er når man samler ting op, der ikke har noget formål, som måske ejer en lille melodi. Men fordi tingen ikke har strenge, kan den ikke udtrykkes med lyd. Men rummes i tingen som en tone af ufattelig skønhed der ikke må udtrykkes med ord, for så dør den.”

Novellerne rummer alle en lille melodi med en tone af sorg og skønhed. Vi ser Blendstrup i topform med flot timing og skarpe iagttagelser. Samlingen synes at lade alvoren træde mere frem end i Blendstrups øvrige forfatterskab og fremstår som dyb og skarptskåret fiktion. Det er forførende læsning.