Anmeldelse
Sefarad af Antonio Muñoz Molina
Titlen på bogen er det hebraiske ord for det Spanien, som jøderne blev fordrevet fra i 1492. Den er skrevet af en af Spaniens største nulevende forfattere, og det er hans 8. bog på dansk. Bogen består af 17 uafhængige, men indbyrdes forbundne historier med temaerne rejse, flugt og forfølgelse. Titlen er en metafor for landflygtighed. Hvert kapitel er en lille roman om nogle bestemte skæbner. Den kan således læses og fordøjes langsomt.
De fleste historier foregår rundt om i Europa i det 20. århundrede med de rædsler, det bragte med sig i form af nazisme, stalinisme, kommunisme i østlandene og Francostyret i Spanien.
De skæbner, der fortælles om, er fascinerende læsning. Bogen indeholder meget kulturhistorie og er en blanding af facts og fiktion. Der optræder flere kendte historiske personer, og flere store forfattere omtales og citeres. Det gælder f.eks. Kafka og Primo Levi. Bogen afsluttes med kildehenvisninger, og her skriver forfatteren: "Jeg har selv digtet meget lidt til de historier og røster der samles i denne bog. Noget har jeg fået fortalt og gemt længe i min erindring. Andet har jeg fundet i bøger."
Netop denne sandfærdighed gør bogen så vedkommende. Historierne fortjener at blive fortalt, må ikke gå i glemmebogen. Et af kapitlerne foregår i Købehavn, hvor Muñoz Molina er inviteret af Forfatterforeningen. Her møder han en fransk dame af sefardisk jødisk afstamning, og hun fortæller sin historie.
Forfatteren reflekterer over fortid, nutid og identitet, over det at blive opfattet som fremmed af andre. Kompositionen er fremragende med de forskellige fortællere til historierne, som derved bliver særligt spændende. Sproget er meget sansende og elegant. Bogen er præget af intertekstualitet, hvor forfatteren henviser til mange værker. Det er i videste forstand en meget europæisk bog. Den er ikke nem, men umagen værd. Et stort, vægtigt værk.
Oversat af Iben Hasselbalch. Gyldendal, 2003. 400 sider. Kr 348,-
Titlen på bogen er det hebraiske ord for det Spanien, som jøderne blev fordrevet fra i 1492. Den er skrevet af en af Spaniens største nulevende forfattere, og det er hans 8. bog på dansk. Bogen består af 17 uafhængige, men indbyrdes forbundne historier med temaerne rejse, flugt og forfølgelse. Titlen er en metafor for landflygtighed. Hvert kapitel er en lille roman om nogle bestemte skæbner. Den kan således læses og fordøjes langsomt.
De fleste historier foregår rundt om i Europa i det 20. århundrede med de rædsler, det bragte med sig i form af nazisme, stalinisme, kommunisme i østlandene og Francostyret i Spanien.
De skæbner, der fortælles om, er fascinerende læsning. Bogen indeholder meget kulturhistorie og er en blanding af facts og fiktion. Der optræder flere kendte historiske personer, og flere store forfattere omtales og citeres. Det gælder f.eks. Kafka og Primo Levi. Bogen afsluttes med kildehenvisninger, og her skriver forfatteren: "Jeg har selv digtet meget lidt til de historier og røster der samles i denne bog. Noget har jeg fået fortalt og gemt længe i min erindring. Andet har jeg fundet i bøger."
Netop denne sandfærdighed gør bogen så vedkommende. Historierne fortjener at blive fortalt, må ikke gå i glemmebogen. Et af kapitlerne foregår i Købehavn, hvor Muñoz Molina er inviteret af Forfatterforeningen. Her møder han en fransk dame af sefardisk jødisk afstamning, og hun fortæller sin historie.
Forfatteren reflekterer over fortid, nutid og identitet, over det at blive opfattet som fremmed af andre. Kompositionen er fremragende med de forskellige fortællere til historierne, som derved bliver særligt spændende. Sproget er meget sansende og elegant. Bogen er præget af intertekstualitet, hvor forfatteren henviser til mange værker. Det er i videste forstand en meget europæisk bog. Den er ikke nem, men umagen værd. Et stort, vægtigt værk.
Oversat af Iben Hasselbalch. Gyldendal, 2003. 400 sider. Kr 348,-
Kommentarer