Anmeldelse
Sange fra andre rum
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Følsomt og nærværende langdigt om popkulturens indvirken, små hverdagsopservationer og en opslugende sorg, efterlader sin læser hungrende efter mere.
Journalist og podcastvært på den populære podcast Politikens Poptillæg, Lucia Odoom, gør sin debut som skønlitterær forfatter med dette lille fine langdigt, som ikke gør noget stor væsen ud af sig, men alligevel efterlader sin læser eftertænksom og hungrende efter mere.
‘Sange fra andre rum’ indledes med et digt, der handler om jeg’ets forhold til David Bowie. Et forhold som naturligvis ikke er en personlig relation, men en form for åndelig besættelse af Bowie som musiker, fænomen og menneske, som kun en teenager kan lade sig forføre og besætte af en kunstner eller offentlig person.
På små 20 sider kommer man rundt og flere livsfaser: teenagetiden, det spæde voksenliv med storbyliv og et skelsættende breakup, og til sidst den fase af voksenlivet, hvor både nyt liv skabes og nogle af dem, man elsker, går bort. Hele vejen igennem mærker man et jeg, der lever med popmusik og populærkultur tæt på sig, både som identitetsmarkør og åndelig tilknytningssprog.
“Der er så mange ting jeg går og googler og/ håber David Bowie har haft noget at sige om/ kærlighed og kedsomhed for eksempel/ hvornår man skal indse at noget er forbi/ hvor man ved at man ikke længere kan være der hvor er og må videre”
‘Sange fra andre rum’ er en meget personlig bog. På samme tid er der mange ting i den, der vækker genklang: oplevelsen af hjertesorger, kærlighedsforholdet til musik, at sidde på en bænk og græde, at sidde på en bænk og falde i snak med en fremmed. Alle disse ting fremfører Odoom med en meget sikker og alligevel følsom stemme, hvor man som læser virkelig kan mærke mennesket bag teksten.
“hele byen har hjertesorger/ også alle dem der går rundt/ og ser afklarede ud/ og skubber barnevogne rundt/ i New Balance kondisko/ hele byen er uafklaret/tvivlen hersker/ det er det jeg fortæller mig selv/ på Nansensgade/ det er det jeg fortæller mig selv i Fakta/ det er det jeg fortæller mig selv /i Kongens have”
Bogens titel refererer til flere ting på én gang: helt konkret er ‘sange fra andre rum’ et fænomen man kan støde på på internettet under hashtagget #fromanotherroom. Musikere har indspillet dele af eller hele sange i et andet rum end der hvor det optages, så lyden på den færdige sang får en særlig rumklang eller distance. På et andet plan er det, når jeg’et hører sin kæreste spille klaver inde ved siden af, og hun mærker babyen i sin mave sparke. Men mest alt oplever jeg, at ‘sange fra andre rum’ er en måde at prøve at forstå sig selv inde i de mange rum, som livet bevæger sig i mellem: sorg, glæde, ekstase, eufori og tøven osv.
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Følsomt og nærværende langdigt om popkulturens indvirken, små hverdagsopservationer og en opslugende sorg, efterlader sin læser hungrende efter mere.
Journalist og podcastvært på den populære podcast Politikens Poptillæg, Lucia Odoom, gør sin debut som skønlitterær forfatter med dette lille fine langdigt, som ikke gør noget stor væsen ud af sig, men alligevel efterlader sin læser eftertænksom og hungrende efter mere.
‘Sange fra andre rum’ indledes med et digt, der handler om jeg’ets forhold til David Bowie. Et forhold som naturligvis ikke er en personlig relation, men en form for åndelig besættelse af Bowie som musiker, fænomen og menneske, som kun en teenager kan lade sig forføre og besætte af en kunstner eller offentlig person.
På små 20 sider kommer man rundt og flere livsfaser: teenagetiden, det spæde voksenliv med storbyliv og et skelsættende breakup, og til sidst den fase af voksenlivet, hvor både nyt liv skabes og nogle af dem, man elsker, går bort. Hele vejen igennem mærker man et jeg, der lever med popmusik og populærkultur tæt på sig, både som identitetsmarkør og åndelig tilknytningssprog.
“Der er så mange ting jeg går og googler og/ håber David Bowie har haft noget at sige om/ kærlighed og kedsomhed for eksempel/ hvornår man skal indse at noget er forbi/ hvor man ved at man ikke længere kan være der hvor er og må videre”
‘Sange fra andre rum’ er en meget personlig bog. På samme tid er der mange ting i den, der vækker genklang: oplevelsen af hjertesorger, kærlighedsforholdet til musik, at sidde på en bænk og græde, at sidde på en bænk og falde i snak med en fremmed. Alle disse ting fremfører Odoom med en meget sikker og alligevel følsom stemme, hvor man som læser virkelig kan mærke mennesket bag teksten.
“hele byen har hjertesorger/ også alle dem der går rundt/ og ser afklarede ud/ og skubber barnevogne rundt/ i New Balance kondisko/ hele byen er uafklaret/tvivlen hersker/ det er det jeg fortæller mig selv/ på Nansensgade/ det er det jeg fortæller mig selv i Fakta/ det er det jeg fortæller mig selv /i Kongens have”
Bogens titel refererer til flere ting på én gang: helt konkret er ‘sange fra andre rum’ et fænomen man kan støde på på internettet under hashtagget #fromanotherroom. Musikere har indspillet dele af eller hele sange i et andet rum end der hvor det optages, så lyden på den færdige sang får en særlig rumklang eller distance. På et andet plan er det, når jeg’et hører sin kæreste spille klaver inde ved siden af, og hun mærker babyen i sin mave sparke. Men mest alt oplever jeg, at ‘sange fra andre rum’ er en måde at prøve at forstå sig selv inde i de mange rum, som livet bevæger sig i mellem: sorg, glæde, ekstase, eufori og tøven osv.
Kommentarer