Lille roman med stor gennemslagskraft om en familie i opløsning.
I et dramatisk augustdøgn engang i 70’erne bliver presset for stort og skubber en families eksistens helt ud på kanten. Birgitte Bregnedal skriver med stor indlevelse om de tanker og følelser, der optager den 6-årige fortæller og skaber herigennem et stemningsmættet indblik i en barndom på godt og ondt.
Far er den bedste i verden. Fortælleren Line på knapt 6 år bor på en gård med sin mor, sin et år ældre søster Mille og faren, som er landmand. Line forguder sin far, for han lader hende køre bilen på grusvejene, lærer hende at skyde med et gevær og blinker altid til hende, når mor er sur og skælder ud. Men far drikker også.
Det er dagen, hvor høsten skal i hus, men manden med høstmaskinen kræver betaling forud, og far må derfor i banken. Så langt når far og Line dog ikke, for far kører først forbi købmanden og sender Line ind for at købe øl på klods. Udenfor købmanden finder Line en tabt sherifstjerne, den vil hun give til far. Hermed begynder historien om Line, som forguder sin far, men som for den udenforstående læser åbenbarer en større historie om en sårbar familie, et skrantende ægteskab og økonomisk fallit.
Romanen følger ubetinget Lines nøgterne og observerende perspektiv. Lines horisont strækker sig til det, der optager en pige i den alder og nære ting i familien og forventningen om første skoledag, men gennem mange små markører afdækkes forældrenes desperation , som kulminerer dette augustdøgn.
Romanen er fortalt ganske ligetil og usentimentalt, ganske som hovedpersonen Line. Barnets ufuldstændige objektiv giver plads til, at læseren kan danne sin egen forståelse af situationen. Jeg nød at være i Lines selskab i denne lille roman, som kan læses på et par timer. Der er ingen helte eller skurke, men hvis nogen fortjener en sherifstjerne, er det Line!
Kommentarer