Og én i mente af Martin Jensen

Dejlig roman om drengen Kajs overgang fra barndom til ungdom.

I ’Og en i mente’ følger vi drengen Kaj, som vi første gang mødte i ’Ej så svært’. Nu skal han til at starte i 1. mellem, og det fører nye udfordringer og glæder med sig. Kaj kommer bl.a. i klasse med den yndige Hanne med det lyse hår og den skæve fortand og med Niels, som elsker at give The Establishment en på frakken.

På hjemmefronten stiller far op til folketinget, og mor brokker sig over at lejligheden er blevet alt for lille - og hun vil gerne begynde at arbejde igen.

På det overordnede plan er der ingen voldsomme dramaer, men alligevel formår Martin Jensen at fange læserens opmærksomhed. Vi følger levende med i Kajs forelskelse i Hanne, og føler med ham, når hun skøjter med Henrik, og det føles, som om vi selv står ved tavlen, da fru Carstensen udæsker Kaj i en regnetime.

I en lavmælt tone fortæller Martin Jensen om en drengs hverdag, og selvom jeg er af hunkøn og først født mere end 10 år efter romanen, så føles det alligevel velkendt. Og det er netop en af Martin Jensens store styrker. Han er fantastisk til at fortælle om det nære og gør det på en måde som på en gang er ny og velkendt, og som giver læseren lyst til at høre mere.

Kaj er et sympatisk bekendtskab. Han er lidt gammelklog og reflekterer meget over tilværelsen, og på den måde kommer Martin Jensen også omkring problematikker i samfundet i 1960’erne.

Dan Turell skrev i digtet ’Hyldest til hverdagen’: ”Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen. Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt, der alligevel ikke er helt så kendt.” Jeg tror også, at Martin Jensen holder af hverdagen, for få formår som ham at skildre hverdagslivet med så stort indblik og kærlighed.

Hvis du kan lide ’Havside sommer’ af Henning Mortensen eller ’De nøgne træer’ af Tage Skou-Hansen, må du endelig ikke snyde dig selv for Martin Jensens bøger om Kaj. Jeg håber, vi får lov at følge ham i mange bind endnu og glæder mig til at høre om tiden i gymnasiet.