Fragmentarisk dagbogsroman om en ensom og ulykkelig pige et sted mellem barn og voksen.
I fragmentariske dagbogsoptegnelser følger vi bogens navnløse jeg-fortæller gennem et år. Hun begynder sin dagbog den dag, hun fylder 13 år, og den slutter, da hun fylder 14 år. Hun beretter om sit liv sammen med sin mor, sin storesøster Cosima og hesten Elektra. Dagbogsoptegnelserne tegner et billede af en ensom, ulykkelig og rodløs pige et sted mellem barn og voksen.
Dagbogen er præget af et enormt selvhad hos i en ung pige, der føler sig grim og uelsket, og som har voldsomme fantasier om blod, død og vold. Faktisk elsker hun kun hesten Elektra, som hun alligevel pisker for at komme af med sin vrede. Søsteren Cosima beskriver hun som smuk, og hun skiftevis hader og elsker hende i en slags søsterjalousi. Forholdet til moren beskriver hun som kompliceret. Hun føler sig uelsket og citerer moren for at skulle have sagt ”Du var et grimt barn fra begyndelsen, siger mor. En grim baby, som var født ondskabsfuld”. Hun husker også, at moren skulle have sagt, at hun var et barn, som det var umuligt at elske.
Der tegnes unægtelig et billede af en ulykkelig pige, hvor det at føle sig grim fylder meget. ”Jeg er et grimt og gammelt barn. Jeg bliver aldrig ren, bliver aldrig blød, bliver aldrig rundkindet og rød,” skriver hun i dagbogen. Hun føler sig nok uelsket, men Indimellem kan man også få den tanke, at hun er en lidt overspændt teenager, der prøver at finde sin identitet ved at dyrke lidelsen. Hun vil gerne opfattes som voksen, men hvordan kan hun være voksen, når hun stadig sover i et børneværelse, undrer hun sig. Undervejs får hun sin første menstruation, hvilket forstærker hendes fantasier om blod.
Det er svenske Johanne Lykke Holms første bog på dansk. Hun har skrevet dagbogen i ganske korte afsnit helt ned til én linje. Det er logisk nok for en dagbog, men hvis forfatteren vil give os indtryk af, at en 13-årig pige tænker og skriver som jeg-fortælleren, synes jeg ikke, det er lykkedes. Det er vist de færreste på den alder, der tænker og skriver på den måde. Bogen er totalt blottet for humor, og selv om nogen af fantasierne kan lede tanken hen på et gotisk gys, synes jeg, bogen sætter sig mellem flere stole. Der skal naturligvis være plads til eksperimenterende litteratur, men set fra mit synspunkt bliver ’Natten før denne dag’ aldrig rigtig fængslende.
Kommentarer