Natrium Chlorid

Endnu en imponerende og forrygende thriller fra krimikongen. Denne gang skal Afdeling Q opklare sager om mystiske selvmord, hvor mønsteret udgøres af salt.

I 2020, da Coronapandemien gør sit indtog, er Carl Mørck og team allerede flyttet ud af kælderen på Politigården og arbejder nu fysisk side om side med de andre politifolk på Gården. De nye lokationer har sine udfordringer med Roses enorme talestrøm og heftige temperament, Assads madlavning og Carls hang til fred. Teamets fjerde medlem Gordon er temmelig ung og har ikke været i spillet ret længe, men han er utroligt godt begavet og er desuden et geni med computere.

”Mørkemanden”, som Rose af og til kalder Carl, trives rigtig godt privat med Mona og deres lille datter, men de, som har fulgt Carl og teamet i de foregående bind, ved, at han hellere sætter sit job på spil end går på kompromis. Og det er også tilfældet her.

Opklaringsarbejdet begynder, da en dybt ulykkelig kvinde begår selvmord. Et selvmord med forbindelse til en gammel sag, hvor et værksted eksploderede og flere medarbejdere samt en lille dreng omkom. Afdeling Q undersøger sagen og begynder nu at optrevle andre mistænkelige selvmord, hvor det viser sig, at der enten på ofret eller gerningsstedet er fundet salt. Desuden opdager teamet, at gerningsmanden ikke er færdig med at slå ihjel. For at komplicere det hele er Carl blevet kompromitteret af en gammel sag, hvor en tidligere kollega blev dræbt og en anden blev lammet. Politichefen Marcus Jacobsen hverken kan eller vil hjælpe Carl Mørck denne gang.

Jeg var utroligt godt underholdt af krimien, og når summen af de fire personer i Afdeling Q lægges sammen, er scoren ret høj på både sympati og troværdighed. Deres indbyrdes kemi, humor og omsorg for hinanden i det virvar og de følelsesmæssige kriser, de ofte står i, tilføjer lige det sidste på barometeret, så oplevelsen går fra "virkelig god krimi" til "forrygende krimi". Jeg forstår til fulde seriens popularitet. Nu må 10. og sidste bind om Afdeling Q gerne snart komme.