Anmeldelse
Maske og menneske. Asta Nielsen og hendes tid af Lotte Thrane
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Imponerende flot og rigt illustreret værk om skuespillerinden, forfatteren og kunstneren Asta Nielsen, hendes tid og de mennesker, hun omgav sig med.
Du er aldrig i tvivl, når du støder på et billede af Asta Nielsen: De store, smukke øjne med de tunge øjenlåg, de smalle læber og det sorte hår. Og blikket. Det blik, der kunne sige mere end ord - og også gjorde det - i hendes storhedstid som stumfilmskuespillerinde. Hvad der egentlig gemte sig bag blikket, eller masken om man vil, har flere gennem tiden grundet over. Hvor gik grænsen mellem divaen Die Asta og Asta Nielsen? Mellem masken og mennesket? Det har Lotte Thrane, forfatter og litteraturforsker, beskæftiget sig indgående med i denne flotte og rigt illustrerede bog om Asta Nielsen.
Lotte Thrane er fra begyndelsen helt klar i mælet vedrørende bogens tema: Die Asta vs Asta Nielsen. Så hvis man forventer en kronologisk fortalt livshistorie, der dækker tiden mellem vugge og død, skal man opsøge en af de mange andre bøger, der er skrevet om Asta Nielsen. 'Maske og menneske' består i stedet af en lang række nedslag i damens indholdsrige liv, og dét giver bl.a. mulighed for, at man som læser kan bladre og læse de kapitler, man har lyst til, uden partout at skulle starte fra begyndelsen. Men dét kan man nu også roligt gøre, altså læse bogen fra ende til anden. For der er meget viden og historie at hente her – ikke kun om Asta Nielsen, men også om filmhistorie, kunst, krop og køn set i en større sammenhæng.
Asta Nielsen levede fra 1881 til 1972, og hendes popularitet er til at tage og føle på. Adskillige kunstnere, det være sig billedkunstnere såvel som filmmagere og digtere, har ladet sig inspirere af både hendes fremtoning, hendes talent og hendes personlighed, selvom sidstnævnte er omgærdet med mystik. Hun holdt kortene om sine personlige tildragelser tæt ind til kroppen, hvilket dels er med til at skabe en myte omkring hende og pirre den gængse nysgerrighed, men samtidig afslører et behov for ikke at blotte sig selv fuldstændigt. Die Asta gav alt på scenen og i sine film, af hvilke der er mere end 70, men Asta Nielsen gav kun af sig selv til sine allernærmeste.
Det interessante ved denne bog er derfor ikke, hvem der mon egentlig var faren til Asta Nielsens datter Jesta, saftige detaljer fra de fire længevarende forhold, hun havde, hendes barndom i trange kår eller hendes fald fra berømmelsens tinder til en lille lejlighed i København. Alt det kan man læse om andre steder. I 'Maske og menneske' er det jagten på mennesket bag masken, der driver værket. De små hints eller afsløringer, som lader sig finde og afdække, hvis man arbejder omhyggeligt med sin research. Fx noget Asta sagde i en af de båndede telefonsamtaler med vennen Frede Schmith eller en ledetråd i en af hendes velskrevne og underholdende noveller.
Det er med andre ord et voldsomt flot stykke arbejde, Lotte Thrane har begået med dette værk.
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Imponerende flot og rigt illustreret værk om skuespillerinden, forfatteren og kunstneren Asta Nielsen, hendes tid og de mennesker, hun omgav sig med.
Du er aldrig i tvivl, når du støder på et billede af Asta Nielsen: De store, smukke øjne med de tunge øjenlåg, de smalle læber og det sorte hår. Og blikket. Det blik, der kunne sige mere end ord - og også gjorde det - i hendes storhedstid som stumfilmskuespillerinde. Hvad der egentlig gemte sig bag blikket, eller masken om man vil, har flere gennem tiden grundet over. Hvor gik grænsen mellem divaen Die Asta og Asta Nielsen? Mellem masken og mennesket? Det har Lotte Thrane, forfatter og litteraturforsker, beskæftiget sig indgående med i denne flotte og rigt illustrerede bog om Asta Nielsen.
Lotte Thrane er fra begyndelsen helt klar i mælet vedrørende bogens tema: Die Asta vs Asta Nielsen. Så hvis man forventer en kronologisk fortalt livshistorie, der dækker tiden mellem vugge og død, skal man opsøge en af de mange andre bøger, der er skrevet om Asta Nielsen. 'Maske og menneske' består i stedet af en lang række nedslag i damens indholdsrige liv, og dét giver bl.a. mulighed for, at man som læser kan bladre og læse de kapitler, man har lyst til, uden partout at skulle starte fra begyndelsen. Men dét kan man nu også roligt gøre, altså læse bogen fra ende til anden. For der er meget viden og historie at hente her – ikke kun om Asta Nielsen, men også om filmhistorie, kunst, krop og køn set i en større sammenhæng.
Asta Nielsen levede fra 1881 til 1972, og hendes popularitet er til at tage og føle på. Adskillige kunstnere, det være sig billedkunstnere såvel som filmmagere og digtere, har ladet sig inspirere af både hendes fremtoning, hendes talent og hendes personlighed, selvom sidstnævnte er omgærdet med mystik. Hun holdt kortene om sine personlige tildragelser tæt ind til kroppen, hvilket dels er med til at skabe en myte omkring hende og pirre den gængse nysgerrighed, men samtidig afslører et behov for ikke at blotte sig selv fuldstændigt. Die Asta gav alt på scenen og i sine film, af hvilke der er mere end 70, men Asta Nielsen gav kun af sig selv til sine allernærmeste.
Det interessante ved denne bog er derfor ikke, hvem der mon egentlig var faren til Asta Nielsens datter Jesta, saftige detaljer fra de fire længevarende forhold, hun havde, hendes barndom i trange kår eller hendes fald fra berømmelsens tinder til en lille lejlighed i København. Alt det kan man læse om andre steder. I 'Maske og menneske' er det jagten på mennesket bag masken, der driver værket. De små hints eller afsløringer, som lader sig finde og afdække, hvis man arbejder omhyggeligt med sin research. Fx noget Asta sagde i en af de båndede telefonsamtaler med vennen Frede Schmith eller en ledetråd i en af hendes velskrevne og underholdende noveller.
Det er med andre ord et voldsomt flot stykke arbejde, Lotte Thrane har begået med dette værk.
Kommentarer