Maries rejse af H.C Andersen

H.C. Andersen elskede børn, mest de velopdragne, der var interesserede i hans forfatterskab og ikke larmede for meget. Sådan et barn var Marie Henriques.

H.C Andersen tillagde børn de betydeligste roller i sine eventyr. I 'Kejserens nye Klæder' er det et barn, ikke en voksen, der afslører bedraget, og i 'Den standhaftige Tinsoldat' og ’Ole Lukøie' spiller børns legetøj en betydelige rolle.

H.C. Andersen havde forskellige velgørere. Bla. i form af familier, som han spiste hos, og hvor han deltog i selskaber som deres helt egen eventyrdigter. Nogle gange takkede han familierne ved at udarbejde en billedbog med deres barn i hovedrollen.

I årene 1850-1870 fremstillede han flere berømte billedbøger, ofte i samarbejde med andre. Det mest særlige barn for H.C. Andersen var den lille jødiske pige Marie Henriques, der var yngste barn i en søskendeflok på fem. H.C. Andersen var meget betaget af hende og omtalte hende som sin trolovede.

På Maries treårs fødselsdag i 1869 forærede han hende en billedbog på 184 sider, som han havde udarbejdet helt alene. Bogen ’Maries rejse’ er fyldt med illustrationer i form af papirklip, collager, tegninger, frimærker, fotografier og udklip. Fortællingen handler om den lille Maries dannelsesrejse i 1860’erne gennem Europa sammen med sin barnepige, den skrappe, men gode, Sidse. Bogen er et stort klippe-klistre eventyr, fyldt med tegninger mm. om Maries oplevelser: ”Marie læser Andersens eventyr, Hun gjemmer en Eventyr-Klipning af ham,: en lille danserinde paa eet ben i Storkereden.”

Ud fra datidens dannelsesbegreb og kærligheden til det romantiske barn skabte H. C. Andersen den smukke billedbog om den gode vej til voksenlivet til den treårige Marie.

Marie Henriques døde i 1944, og derefter lå bogen gemt væk i en bankboks i næsten 80 år, inden den blev sat til salg hos Bruun-Rasmussens Auktioner i maj 2017. Med salær fik bogen hammerslag på 3,77 mio. og blev solgt til en udenlandsk køber. Heldigvis gik Den Danske Stats Kulturværdiudvalg ind og nedlagde forbud mod at føre værket ud af Danmark, da den blev betragtet som et nationalt kulturklenodie. Med hjælp fra en fond købte staten bogen tilbage, og den endte i H.C. Andersen Museets samlinger.

Bogens efterord er skrevet af Kristian Hvidt (f. 1929), historiker, dr.phil. og tidligere folketingsbibliotekar, som var barn under besættelsen, hvor han tit var sammen med sin mors stedmor, malerinden Marie Henriques. Som lille havde hun selv en voksenven, som hun kaldte Anders, men han hed i virkeligheden H.C. Andersen.