Lillebjørn af Jan Mogensen

Når man er en lille bjørneunge, er det ikke let at gå i vinterhi. Der er så meget man lige skal nå, inden man skal sove i tre måneder. Skøn fortælling om Bjørnemor og Lillebjørn, der ikke er helt enige om, hvornår de skal sove.

Vi elsker bjørne hjemme hos os. Især er min 2-årige vild med bjørne, særligt er Mascha og Bjørnen et hit for tiden. Vi læser alt hvad vi kan finde om bjørne, og denne bog var et hit.

Bogen er fra 2005 og dermed en af de nyere udgivelser i den klassiske serie ”Ælle Bælle”, som udkom første gang i starten af 1960’erne. Jeg havde selv adskillige og flere af dem har jeg stadig i dag, hvor jeg kan læse dem for mine egne børn. Især husker jeg 'Ællingen Anker', 'Tornerose' og 'Fest i Zoo'.

Bogen handler om Lillebjørn, der bor sammen med sin mor. Det er efterår, og tiden er til inde til at gå i hi og sove hele vinteren. Men lillebjørn vil ikke sove! Han har alle mulige undskyldninger, først skal han klatre i træer, så skal han rulle sig i sneen, gå balancegang på træstammer og meget andet, inden han prøver at gå til ro sammen med Bjørnemor. Men inde i hulen vender og drejer han sig, han kan ikke falde i søvn. Det ender med, at Bjørnemor må fortælle en historie, som varer i otte timer – men heller ikke det hjælper… for nu er Lillebjørn tørstig! De to går ud og finder vand og en fisk til den rumlende mave. Og så efter en lang vej hjem med masser af omveje falder Lillebjørn endelig i søvn i hulen. Han sover dog kun to uger, før han vågner igen og vræler, fordi han har drømt. Det lykkes Bjørnemor at få Lillebjørn lullet til ro igen, og nu sover de to bjørne  i tre måneder. Men da de så kommer til foråret, og Bjørnemor er frisk og veludhvilet, kan Lillebjørn slet ikke vågne. Han sover en uge mere og så et par dage – og han er stadig træt.Og hvad kan man så lære af det? Ja, man skal lægge sig til at sove, når ens mor siger det!

'Lillebjørn' er en enormt sød og kær fortælling om en lille bjørn og dens mor. Illustrationerne er ikke til at stå for, og selve sovetemaet er aktuelt at snakke om i de fleste familier. Min 2-årige, der selv tumler rundt ved sengeting, var især optaget af Bjørnemoren – og måske hvis jeg læser den længe nok, kan han tage ved lære af Lillebjørns erfaringer.